Kollektiv betydning
Ordet kollektiv betegner noget, der vedrører eller udføres af flere i fællesskab (adjektiv), eller en organiseret gruppe, der lever eller arbejder sammen med fælles rammer og ressourcer (substantiv: et kollektiv). Det spænder fra dagligdags udtryk som kollektiv beslutning og kollektiv trafik til navnet på bolig- og arbejdsfællesskaber.
Hvad betyder “kollektiv”?
Kollektiv bruges i dansk både som adjektiv og substantiv:
- Adjektiv: “kollektiv” betyder fælles, i forening eller som angår en gruppe. Eksempler: kollektiv aftale, kollektiv sikkerhed, kollektiv afstraffelse (forbudt i folkeretten), kollektiv trafik.
- Substantiv (et kollektiv): en gruppe personer, der lever eller arbejder sammen med delte ressourcer, opgaver og beslutninger; ofte om bofællesskaber: et boligkollektiv.
Udtale og bøjning
- Udtale: tryk på sidste stavelse: kol-lek-TIV.
- Adjektiv: positiv: kollektiv; komparativ: mere kollektiv; superlativ: mest kollektiv.
- Substantiv: et kollektiv, kollektivet, kollektiver, kollektiverne.
Etymologi
Fra latin collectivus “sammenbragt, samlet”, afledt af colligere “samle”. Via fransk collectif og/eller tysk kollektiv ind i nordiske sprog. I dansk får ordet bred udbredelse i 1900-tallet, især i fagbevægelse, sociologi og boligkultur.
Betydning i forskellige kontekster
- Arbejdsliv og jura: Kollektiv overenskomst, kollektiv arbejdsret, kollektive rettigheder. Henviser til aftaler og regler, der gælder for en gruppe.
- Samfund og sikkerhed: Kollektiv sikkerhed (stater forsvarer hinanden), kollektiv velfærd, kollektive goder (offentlige goder, som alle kan bruge).
- Transport: Kollektiv trafik (bus, tog, metro), hvor mange deler samme transportmiddel.
- Bolig og hverdagsliv: Et kollektiv/bofællesskab deler bolig, økonomi og opgaver i varierende grad.
- Kunst og kultur: Kunstnerkollektiv, filmkollektiv – grupper, der producerer i fællesskab.
- Sociologi og filosofi: Kollektiv bevidsthed, kollektiv handling, kollektiv identitet; beskriver gruppers normer og fælles handlen.
- Økonomi: Kollektiv forhandling (collective bargaining), kollektive forsikringer, kooperative strukturer.
- Historie og landbrug: Kollektivbrug/kollektiviseret landbrug (historisk særlig kendt fra Østeuropa).
- Teknologi og viden: Kollektiv intelligens og crowdsourcing – viden skabt af mange i fællesskab.
Sammensætninger og faste udtryk
- Kollektiv aftale/overenskomst
- Kollektiv trafik
- Kollektiv sikkerhed
- Kollektiv bevidsthed; kollektiv identitet
- Kollektiv handling; kollektivt ansvar; kollektiv skyld
- Kollektiv afstraffelse (folkeretligt forbudt)
- Kollektiv ledelse; kollektive beslutningsprocesser
- Kollektiv forsikring; kollektive goder
- Boligkollektiv; arbejds-kollektiv; kunstnerkollektiv
Eksempler på brug i sætninger
- Bestyrelsen traf en kollektiv beslutning efter flere runders drøftelser.
- Hun bor i et kollektiv med fem andre og deler køkken og udgifter.
- Virksomheden er omfattet af en kollektiv overenskomst.
- Byrådet vil styrke den kollektive trafik i yderområderne.
- Alliancen bygger på princippet om kollektiv sikkerhed.
- Udsagnet om kollektiv skyld blev mødt med kritik.
- Festivalen kurateres af et kunstnerkollektiv.
- Projektets succes skyldes en stærk kollektiv indsats.
- Forskningen peger på kollektiv intelligens i store onlinefællesskaber.
- Myndighederne slog fast, at kollektiv afstraffelse er uacceptabel.
Synonymer og antonymer
Synonymer (adjektiv): fælles, samlet, i forening, samfundsmæssig, kooperativ (nærbetydende).
Synonymer (substantiv): fællesskab, bofællesskab, gruppe, sammenslutning (afhængigt af kontekst).
Antonymer: individuel, privat, personlig, særskilt, enkeltvis.
Relaterede begreber
- Kollektivisme: ideologi og værdisæt, der vægter fællesskab over individ.
- Kollektivisering: omdannelse til fælleseje/fælles drift (fx landbrug).
- Kollektiv handling: koordineret indsats fra en gruppe for et fælles mål.
- Kollektive goder: goder, der er ikke-rivaliserende og ikke-ekskluderbare (fx gadebelysning).
- Kollektiv intelligens: viden/indsigt, der opstår gennem samarbejde i en gruppe.
Historisk udvikling og kultur
I dansk sammenhæng blev “kollektiv” markant i arbejdslivet med de kollektive overenskomster, hvor fagforeninger og arbejdsgivere aftaler vilkår for hele grupper. I 1960’erne og 1970’erne vandt boligkollektiver og alternative boformer frem, ofte med idealer om fælles økonomi, flad struktur og delte huslige pligter. I nyere tid ses både traditionelle kollektiver og moderne “co-living”-modeller, hvor fællesskab kombineres med individuelle lejemål og delte faciliteter.
Orddannelse og afledninger
- Kollektivt (adverbium): Vi handlede kollektivt.
- Kollektivisme (substantiv); kollektivistisk (adjektiv).
- Kollektivisere (verbum); kollektivisering (substantiv).
- Sammensætninger: kollektivtrafik (også skrevet “kollektiv trafik”), boligkollektiv, kunstnerkollektiv.
Oversættelser
| Sprog | Adjektiv | Substantiv | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Engelsk | collective | collective; commune (boligkollektiv) | “collective bargaining” = kollektiv forhandling |
| Tysk | kollektiv | das Kollektiv | |
| Fransk | collectif | un collectif | |
| Spansk | colectivo | un colectivo | “transporte colectivo” |
| Svensk | kollektiv | ett kollektiv | |
| Norsk | kollektiv | et kollektiv |
Brugstips og afgrænsninger
- Kollektiv (adj.) vs. kollektiv (sb.): Skeln mellem beskrivelsen af noget fælles (adjektiv) og selve fællesskabet (substantiv).
- Kollektiv trafik: Dækker bus, tog, metro m.m.; ikke at forveksle med “offentlig” i betydningen statsejet.
- Kollektiv aftale/overenskomst: Fast udtryk i arbejdsretten; gælder en gruppe medarbejdere.
- Kollektiv afstraffelse: Bruges ofte i menneskerettigheds- og folkeretlig kontekst og betegner noget forbudt.
- Kollektiv vs. kollektivistisk: “Kollektiv” beskriver fælles forhold; “kollektivistisk” er en værdiladet/ideologisk betegnelse.