Koloni betydning

Ordet koloni har flere beslægtede betydninger. Den mest almindelige er historisk-politisk (et område under en fremmed magts kontrol). Begrebet bruges også i biologi (grupper af samme art, der lever tæt sammen), i sociologi/kulturhistorie (bosættelser og miljøer af mennesker fra samme oprindelse i et andet land) og i overført eller teknisk betydning.

Etymologi: Dansk koloni kommer via tysk Kolonie og/fransk colonie fra latin colōnia ‘bosættelse, nybyggerkoloni’, afledt af colōnus ‘dyrker, landmand’ og verbet colere ‘dyrke, bebo’. Grundideen er “et beboet, opdyrket sted uden for hjemmet”.

Udtale: tryk på sidste stavelse: ko-lo-NI.

Ordklasse og bøjning: fælleskøn; ental: en koloni, kolonien; flertal: kolonier, kolonierne.

Afledninger og beslægtede ord: kolonial, kolonialist, kolonialisme, kolonisering, kolonisere, kolonist, kolonimagt, kolonitid, dekolonisere, kolonihave, kolonialvarer.

1) Historisk/politisk betydning

• “Frankrig opgav gradvist sine afrikanske kolonier i 1950’erne og 60’erne.”
• “Kolonien blev styret af en guvernør udpeget af moderlandet.”
• “Handel, mission og militær magt var centrale elementer i koloniadministrationen.”
• “Danmark havde bl.a. kolonier i Dansk Vestindien og handelsstationer på Guldkysten og i Trankebar.”
• “Efter uafhængigheden stod den tidligere koloni med svage institutioner.”
• “Debatten om hvorvidt Grønland historisk var en koloni, har stået på i mange år; i dag har Grønland selvstyre i rigsfællesskabet.”

2) Biologisk betydning

• “Bakteriekolonierne på agarpladen blev talt for at vurdere kontaminationsniveauet.”
• “En stor fuglekoloni yngler på klipperne hver sommer.”
• “Myrekolonien består af en dronning, arbejdere og hanner.”
• “Koralrev er opbygget af mange små polyp-kolonier.”
• “Gærceller danner tydelige kolonier efter 24 timers inkubation.”

3) Sociokulturel betydning

• “Byen havde en lille koloni af danske søfolk og handelsfolk.”
• “Skagen udviklede sig i 1800-tallet til en berømt kunstnerkoloni.”
• “I storbyens udkant opstod en koloni af nybyggere i midlertidige boliger.”
• “Der er en betydelig koloni af studerende fra Norden i Bruxelles.”

4) Særlige og tekniske anvendelser

• “Straffekolonier blev brugt til at isolere fanger langt fra moderlandet.”
• “Science fiction skildrer ofte menneskelige kolonier på Mars.”
• “Inden for optimering efterligner ‘myre-koloni’-algoritmer insekters adfærd.”

5) Faste vendinger og kollokationer

• “koloni og moderland”
• “at anlægge/oprette en koloni”
• “tidligere koloni / tidligere kolonimagt”
• “koloniherre, koloniadministration, kolonistyre”
• “dekolonisering af en koloni”

Bemærk: Synonymer varierer efter betydning og er sjældent helt overlappende.

• Historisk/politisk: besiddelse, oversøisk territorium, udlandsterritorium, handelsstation (snævrere), udpost, enklave (kun i specifikke tilfælde), protektorat (ikke identisk, men beslægtet).
• Biologi: samling, gruppe, aggregat, koloni (fagspecifikt er “koloni” standardtermen).
• Sociokulturelt: bosættelse, nybyggerbebyggelse, diaspora-miljø (dia­spora er bredere).

• Til koloni (politisk): uafhængig stat, selvstændigt territorium; som modpart: moderland, metropol (kolonimagtens kerneområde).
• Til kolonisere: dekolonisere, afkolonisere, frigøre.
• Biologi: solitær levevis (modsætning til kolonidannelse).

Fra antikken (græske og romerske kolonier) over de europæiske imperier i 1500-1900-tallet blev “koloni” en nøglekategori i verdenshistorien. Kolonistyre var ofte forbundet med udnyttelse, magtulighed og tvang, herunder handelssystemer, mission og i nogle regioner slavegørelse. I midten af 1900-tallet førte dekolonisering til, at mange kolonier blev selvstændige stater. I dag bruges ordet både neutralt-beskrivende (historisk) og værdiladet (kritisk, især i sammenhænge om kolonialisme, racialisering og “data-/digital kolonialisme”).

I dansk sammenhæng omtales bl.a. Dansk Vestindien, forterne på Guldkysten og Trankebar. Begreber som “kolonialvarer” og “kolonialhandel” stammer fra perioden, hvor varer som sukker, kaffe og krydderier kom fra koloniale handelsstrømme.

• Historie/politik: kolonimagt, koloniherre, koloniområde, koloniadministration, kolonistyre, koloniguvernør, kolonitid, koloniøkonomi.
• Biologi: bakteriekoloni, gærlkoloni, fuglekoloni, sælkoloni, myrekoloni, pingvinkoloni, rugekoloni, koralkoloni.
• Andre: straffekoloni, handelskoloni, missionskoloni, kunstnerkoloni, rumkoloni, kolonihave, kolonialvarer, kolonialhandel, kolonialist.

• Kolonialisme: det overordnede system/ideologi bag etablering og opretholdelse af kolonier.
• Kolonisering: processen med at etablere en koloni; omvendt: dekolonisering.
• Protektorat/mandatområde: nært beslægtede styreformer med varierende grad af kontrol og suverænitet.
• Enklave/eksclave: geografiske termer, der ikke nødvendigvis indebærer koloniforhold.
• Kolonihave: et særskilt dansk fænomen (små havegrunde), ikke en “koloni” i politisk forstand, men ordet deles via idéen om en samlet bebyggelse.
• “Kolonialvarer”: historisk betegnelse for varer fra (oversøiske) koloniale handelsruter; bruges stadig i daglig tale, men med historisk klang.

• Vær præcis om konteksten: politisk/historisk, biologisk eller sociokulturel betydning.
• I nutidig debat kan “koloni” og “kolonial” være værdiladede; vælg neutral beskrivelse i faglige tekster og tydeliggør tid og relationer.
• Ordet skrives uden bindestreg i sammensætninger: kolonimagt, ikke koloni-magt.
• Forveksl ikke med “kolon” (tegn: :) eller organet “colon” (tyktarm) - disse er andre ord.

• Koloni (historisk/politisk): et område underlagt en fjern statlig magt.
• Koloni (biologi): en gruppe organismer af samme art, der lever tæt sammen.
• Koloni (sociokulturelt): en bosættelse eller gruppe fra samme oprindelse i udlandet.
• Særlige typer: straffekoloni, handelskoloni, rumkoloni m.fl.