Kommunikation betydning

I sin kerne er kommunikation en målrettet eller situativ udveksling af tegn, der skaber fælles forståelse og koordinering mellem parter. Den omfatter som regel disse elementer:

• Afsender - den, der koder og udsender et budskab
• Budskab - indholdet (information, følelser, anmodning, fortælling)
• Kode - det system af tegn, der anvendes (sprog, symboler, signaler)
• Kanal/medium - den materielle/mediale bærer (tale, skrift, video, radio, fiber, sociale medier)
• Modtager - den, der afkoder og fortolker budskabet
• Kontekst - situation, kultur, relation og forforståelser
• Feedback - respons, der lukker kommunikationssløjfen
• Støj - forstyrrelser (tekniske, semantiske, psykologiske, kulturelle)

Kommunikation tjener flere funktioner, bl.a. at informere, påvirke, skabe relationer, koordinere handlinger, etablere kontakt og udtrykke identitet.

Ordet stammer fra latin communicatio (“det at gøre fælles; deling”), afledt af communis (“fælles”) og verbet communicare (“at dele, meddele, gøre fælles”). I dansk optages termen via europæiske lærdomstraditioner (fransk/tysk) i 1700-1800-tallet og fortrænger delvist ældre ord som “samkvem” og “meddelelse” i generel betydning.

• Verbal: mundtlig (samtale, foredrag) og skriftlig (brev, e-mail, rapport)
• Nonverbal: kropssprog, mimik, gestik, tonefald, øjenkontakt, proxemik
• Visuel: diagrammer, infografik, piktogrammer, farvekoder
• Interpersonel: mellem to eller få personer; dialog, forhandling
• Intrapersonel: indre samtale, refleksion
• Gruppe- og organisationskommunikation: møder, intranet, kultur, politikker
• Massekommunikation: aviser, radio, tv, streaming, sociale medier
• Digital/medieret: chat, e-mail, videomøder, platforme
• Interkulturel: på tværs af sprog og kulturelle normer
• Teknisk/telekommunikation: netværk, protokoller, IoT, M2M
• Biologisk/dyrekommunikation: feromoner, fuglesang, biers dans
• Synkron vs. asynkron og envej vs. tovej; formel vs. uformel

• Shannon-Weaver: lineær model (afsender-kodning-kanal-afkodning-modtager; støj). Fokus på signaloverførsel og effektivitet.
• Schramm: lægger vægt på fælles erfaringsfelt og feedback som nødvendigt for forståelse.
• Jakobson: seks kommunikationsfunktioner (referentiel, emotiv, konativ, fatisk, metalingvistisk, poetisk).
• Watzlawick: “Man kan ikke ikke-kommunikere” - enhver adfærd sender signaler.
• Habermas: kommunikativ handlen, legitimitet og rationalitet i offentlig debat.
• Semiotik (Saussure, Peirce): tegn, betydning og fortolkning (denotation/konnotation, ikon/indeks/symbol).
• Encoding/decoding (Hall): fortolkning af medietekster som forhandlet, dominerende eller oppositionel.

• Vi har brug for bedre intern kommunikation i afdelingen.
• Afsenderen tilpassede sin kommunikation til målgruppen.
• I kriser er klar, hurtig og troværdig kommunikation afgørende.
• Barnets nonverbale kommunikation viste utryghed.
• Projektets succes afhænger af kommunikationen mellem udviklere og brugere.
• Kommunikationen brød sammen, da nettet gik ned.
• Politisk kommunikation kan forme vælgernes opfattelser.
• Lægen brugte tydelig kommunikation for at sikre informeret samtykke.
• Kunden oplevede dårlig kommunikation fra supporten.
• Partnernes åbne kommunikation styrkede relationen.
• Fuglesang er en form for dyrekommunikation.
• Sensorerne kommunikerer via et trådløst netværk.

Hyppige forbindelser og fagspecifikke udtryk: mundtlig/skriftlig kommunikation, visuel kommunikation, strategisk kommunikation, organisationskommunikation, krisekommunikation, interkulturel kommunikation, sundhedskommunikation, politisk kommunikation, massekommunikation, teknisk kommunikation, videnskabsformidling.

• Synonymer (afhængigt af kontekst): formidling, kontakt, samtale, dialog, interaktion, meddelelse/meddelelsesudveksling, korrespondance.
• Verbet “kommunikere” - nærstående verber: formidle, informere, oplyse, dele, drøfte, koordinere, annoncere, forklare, præsentere, rapportere.
• Beslægtede termer: retorik, diskurs, semiotik, sprog, tegn, kanal, medium, feedback, målgruppe, budskab, framing, tone of voice.

• Tavshed/stilhed (fravær af kommunikation)
• Isolation, manglende kontakt
• Hemmelighed/fortielse (bevidst undladelse)
• Censur (hindring af kommunikation)
• Miskommunikation/misforståelse (kommunikation der fejler)

Menneskelig kommunikation begyndte med gestik og talte sprog, efterfulgt af skrift (piktogrammer, alfabet), der muliggjorde lagring og transmission over tid og rum. Trykpressen (1400-tallet) massedistribuerede tekster; telegrafen og telefonen (1800-tallet) komprimerede afstand; radio og tv (1900-tallet) skabte massemedier; internettet og mobilteknologi (slut 1900-tallet og frem) gjorde kommunikation global, interaktiv og datafyldt. Som akademisk felt voksede kommunikations- og medievidenskab i det 20. århundrede og spænder i dag fra retorik og kulturstudier til signalbehandling og HCI.

• Menneskelige kanaler: tale/lyd, skrift, billeder, kropssprog
• Medier: møder, telefon, brev, e-mail, chat, videomøder, nyhedsbreve, presse, sociale platforme
• Tekniske kanaler: kobber, fiber, radiofrekvens, satellit; protokoller og standarder
• Formater: tekst, lyd, video, interaktive visualiseringer

• Kvalitetskriterier: klarhed, relevans, konsistens, troværdighed, tilgængelighed, timing, empati, målgruppetilpasning.
• Målepunkter: forståelsestest, engagement (åbnings- og klikrater), respons- og svartider, reach, NPS/tilfredshed, læsbarhedsindeks (fx LIX), kvalitativ feedback.
• God praksis: aktiv lytning, spejling og opsummering, tydelige call to actions, visuel støtte, redundans til kritiske beskeder, A/B-test, stilguide og terminologi-lister.

• Databeskyttelse og samtykke (fx GDPR ved persondata)
• Ytringsfrihed og ansvar, presseetik, transparens
• Undgå manipulation og vildledning (misinformation, dark patterns)
• Tavshedspligt og fortrolighed i sundhed, jura, HR m.m.
• Tilgængelighed for personer med handicap (alternativ tekst, undertekster, simpel sprogbrug)

• Semantiske forskelle (jargon, tvetydighed)
• Kulturelle og sproglige barrierer
• Psykologiske faktorer (stress, bias, antagelser)
• Relationelle dynamikker (hierarki, magt, konflikter)
• Tekniske problemer (støj, afbrydelser, inkompatibilitet)
• Informations-overload og dårlig struktur

Tips: afklar formål, kend målgruppen, skær jargon fra, brug eksempler og visualisering, efterspørg feedback, bekræft forståelse (“har jeg forstået korrekt, at …?”).

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
• Udtale: ko-mmu-ni-ka-sjon (tryk på sidste stavelse; “sj”-lyd i -tion)
• Bøjning: typisk stofligt uden artikel og flertal: “kommunikation”, “kommunikationen”. Pluralis kommunikationer forekommer i fagsprog om typer eller forløb.
• Relaterede former: kommunikere (verbum), kommunikativ (adj.), kommunikatør (sb.), kommunikationel (adj.).

• Fagfelter: retorik, journalistik, PR, marketing, medie- og kommunikationsvidenskab, informationsvidenskab, lingvistik, semiotik, sociologi, psykologi, telekommunikation, HCI/UX, signalbehandling.
• Praksisfelter: intern/ekstern kommunikation, krise- og risikokommunikation, forandringskommunikation, politisk kommunikation, sundhedskommunikation, teknisk dokumentation, branding og corporate communication.

• Dialog, samtale, interaktion
• Budskab, målgruppe, kanal, medium
• Retorik, diskurs, framing
• Semiotik, tegn, symbol
• Massemedier, sociale medier
• Telekommunikation, protokol