Kommunisme betydning

Kommunisme er en politisk og økonomisk idéretning, der grundlæggende går ud på at afskaffe privat ejerskab af produktionsmidlerne og etablere et klasseløst samfund, hvor ressourcer og værdier forvaltes i fællesskab, og fordelingen sker efter behov.

Betydning og grundlæggende definition

I sin kerne betegner kommunisme en samfundsorden, hvor produktionsmidler (som jord, fabrikker, maskiner og naturressourcer) ejes og styres kollektivt. Den overordnede idé er at ophæve klassedeling og udbytteforhold, så alle har lige adgang til samfundets goder. I klassisk marxistisk teori beskrives kommunisme som et højere udviklingsstadie efter socialismen, kendetegnet ved princippet: “Fra enhver efter evne, til enhver efter behov.”

Ordet bruges både normativt (som ideal) og deskriptivt (om historiske stater og bevægelser, der har hævdet at forfølge kommunistiske mål). Det giver anledning til forskellige brugsmåder: som idé (idealtypisk kommunisme), som politisk praksis (partier og bevægelser), og som betegnelse for historisk “reelt eksisterende socialisme.”

Etymologi og ordhistorie

Etymologi: Dansk kommunisme via fransk communisme, afledt af latin communis (“fælles”, “tilhørende alle”). Suffikset -isme danner betegnelser for læresystemer og ideologier.

Ordhistorie: Begrebet vandt udbredelse i Europa i 1800-tallet i forbindelse med socialistiske og utopiske bevægelser og blev internationalt kodificeret med udgivelsen af Karl Marx og Friedrich Engels’ Det Kommunistiske Manifest (1848).

Grammatik og afledninger

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn), abstrakt, typisk utælleligt.
• Bøjning: ubestemt “en kommunisme” (sjældent), bestemt “kommunismen”. Pluralis anvendes normalt ikke.
• Afledte ord: kommunist (tilhænger), kommunistisk (adjektiv), kommunistparti, kommunismekritik.
• Relaterede ord via rod (communis): kommune, kommunal, kommunikere (at gøre fælles/videregive). Bemærk: betydningsfelterne er forskellige, selv om de deler rod.
• Udtale: ko-mu-ni-sme. Stavelser: kom·mu·nis·me.

Ideologiske hovedtræk

• Fælleseje af produktionsmidlerne: Afskaffelse af privat ejendom i snæver forstand (f.eks. kapital, jord og fabrikker), men ikke nødvendigvis af personlige ejendele.
• Klasseløshed: Målet er at eliminere sociale klasser og udbytteforhold mellem arbejdsgivere og arbejdere.
• Behovsbaseret fordeling: Ressourcer fordeles efter behov frem for markedsbetalingsevne.
• Internationalisme: Arbejderklassens fælles interesser på tværs af nationale grænser betones i klassisk teori.
• Planlægning og koordination: Produktion og fordeling organiseres gennem kollektive beslutningsprocesser (varierende fra central planlægning til decentrale råd).
• Statens rolle: I marxistisk teori er staten midlertidig (under socialismen) og “visner bort” i den fuldt udviklede kommunisme; i praksis har stater ofte spillet en stærk, vedvarende rolle.

Varianter og beslægtede retninger

• Marxistisk kommunisme: Teoretisk ramme baseret på Marx og Engels.
• Leninisme / marxisme-leninisme: Vægter partiavantgarde og centralisering.
• Stalinisme: Forbundet med stærk central stat, industrialisering og planøkonomi i Sovjetunionen.
• Trotskisme: Permanent revolution, kritik af “socialisme i ét land”.
• Maoisme: Bondeklassens rolle, folkelig krigsførelse, kulturrevolution.
• Rådskommunisme / venstrekommunisme: Arbejderråd og selvforvaltning, kritik af partistat.
• Anarko-kommunisme (libertær kommunisme): Afskaffelse af staten, horisontal organisering.
• Eurokommunisme: Reformistisk og parlamentarisk orienteret retning i Vesteuropa i 1970’erne.
• Religiøse varianter: F.eks. kristen kommunisme med fokus på fælleseje og næstekærlighed.

Historisk udvikling i korte træk

Eksempler på brug

• “Partiet beskriver sig som tilhænger af kommunisme, men ønsker gradvise reformer.”
• “Hun studerer forskellene mellem kommunisme, socialisme og socialdemokrati.”
• “Kommunismen fremstilles som et ideal om klasseløshed og behovsbaseret fordeling.”
• “Efter revolutionen proklamerede ledelsen opbygningen af socialisme som skridt mod kommunisme.”
• “Kritikere fremhæver, at kommunisme i praksis har medført mangeløkonomi og politisk undertrykkelse.”
• “Han identificerer sig som kommunist og er aktiv i et venstrefløjsparti.”
• “Eurokommunismen søgte at forene kommunisme med parlamentarisk demokrati.”
• “Rådskommunisme lægger vægt på arbejderråd frem for et centraliseret parti.”
• “Anarkisterne taler om en libertær kommunisme uden stat.”
• “Ordet kommunisme forveksles nogle gange med ‘kommunal’, som handler om kommuner.”
• “Museet har en særudstilling om kommunisme i Østeuropa.”
• “Debatten om kommunisme og kapitalisme præger stadig universitetsmiljøet.”

Synonymer og nært beslægtede udtryk

Der findes få egentlige synonymer til kommunisme som ideologibetegnelse. Nært beslægtede eller overlappende udtryk kan være:

• Kollektivisme (overlapper, men bredere og ikke nødvendigvis kommunistisk).
• Socialisme (beslægtet, men ikke identisk; i marxistisk teori er socialisme et overgangsstadium).
• Fælleseje-ideologi (beskrivende parafrase, ikke standardterm).

Antonymer og kontraster

• Kapitalisme (privat ejendom over produktionsmidler, markedsfordeling).
• Markedsøkonomi (koordinering via priser og markeder).
• Liberalisme (ideologi med fokus på individets friheder og rettigheder; økonomisk liberalisme betoner markedet).
• Individualisme (værdimæssig modpol til kollektivistiske idealer).

Relaterede termer og typiske forvekslinger

• Kommune/kommunal: Handler om lokalt selvstyre; ikke en ideologisk betegnelse, selv om ordet deler rod.
• Kommunitarisme: Politisk filosofi om fællesskab og borgerdyder; ikke det samme som kommunisme.
• Statskapitalisme: Betegnelse som kritikere nogle gange bruger om økonomier, der kalder sig socialistiske/kommunistiske, men som anses for at fungere som statsejet kapitalisme.

Kritik og debat

Kommunisme har været genstand for omfattende debat. Tilhængere fremhæver social retfærdighed, eliminering af fattigdom og demokratisering af økonomien. Kritikere peger på historiske erfaringer med politisk undertrykkelse, mangel på incitamenter og ineffektiv ressourceallokering under central planlægning. I nyere diskussioner undersøges også blandede modeller, demokratiske ejerformer og digitale/koordinationsteknologier som kan ændre forudsætningerne for fælles forvaltning.

Citater og faste vendinger

Fra enhver efter evne, til enhver efter behov.

Knyttes i moderne brug typisk til kommunismens idealstadie (Marx’ formuleringer og efterfølgende fortolkninger).

Se også og videre læsning

• Karl Marx & Friedrich Engels: “Det Kommunistiske Manifest”.
• Vladimir Lenin: “Staten og revolutionen”.
• Rosa Luxemburg: “Reform eller revolution?”.
• Peter Kropotkin: “Erhvervets erobring” (anarkistisk/kommunistisk tradition).
• Erik Olin Wright: “Envisioning Real Utopias” (moderne diskussion af alternative økonomiske ordener).