Kompetent betydning

Kompetent er et adjektiv, der i moderne dansk primært bruges i to hovedbetydninger:

• Faglig/praktisk dygtighed: En person eller instans har de nødvendige kvalifikationer, erfaring og dømmekraft til at løse en opgave på et solidt niveau. Her ligger vægten på evne, viden og skøn.
• Formel bemyndigelse (juridisk): En myndighed, domstol eller person har den lovbestemte kompetence til at træffe afgørelser på et givent område (“kompetent myndighed”). Her ligger vægten på ret, mandat og kompetenceområde.

I daglig tale bruges ordet ofte rosende om personer, teams, beslutninger og processer: “en kompetent læge”, “kompetent håndtering”, “et kompetent svar”. I mere formel sprogbrug markerer ordet, at nogen er autoriseret eller berettiget til at gøre noget (“den kompetente myndighed fastsætter…”).

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning: ubestemt ental: kompetent; ubestemt flertal og bestemt form: kompetente (fx “den kompetente chef”, “de kompetente medarbejdere”).
• Komparation: normalt med omskrivning: mere kompetent, mest kompetent.
• Brug som adverbialt adjektiv forekommer: “Hun reagerede kompetent i situationen.”
• Konstruktionsmønstre:

  • “kompetent til at + infinitiv” (fx “kompetent til at undervise”).
  • “kompetent på [område]” (fx “kompetent på it-sikkerhed”).
  • “den/denne kompetente myndighed” (fast juridisk vending).

Kompetent er et låneord via fransk (compétent) og/eller tysk (kompetent) fra latin competens, -entis, participium af competere ‘passe sammen, falde sammen; være passende/tilstrækkelig’. Latinets rod petere betyder ‘stræbe efter, søge’, og præfikset com- ‘sammen/med’. Denne betydningskreds - “det der passer til formålet” - ligger bag både den praktiske og den juridiske nuance i moderne dansk.

• Faglig dygtighed:

  • “Hun er en kompetent projektleder med stor erfaring i agile metoder.”
  • “Rapporten er skrevet kompetent og veldokumenteret.”
  • “Vi søger en kompetent tekniker til vores driftsteam.”

• Juridisk/bemyndigelse:

  • “Klage skal indgives til den kompetente myndighed inden 4 uger.”
  • “Sagen henvises til kompetent domstol.”

• Ledelse og organisation:

  • “Bestyrelsen har udvist kompetent krisehåndtering.”
  • “En kompetent mellemleder skaber klar retning og gode beslutninger.”

• Uddannelse og sundhed:

  • “Studerende skal blive kompetente brugere af kildemateriale.”
  • “Patienten blev mødt af kompetent personale.”

• Hverdagsbrug:

  • “Tak for et hurtigt og kompetent svar!”
  • “Det var en kompetent præstation i svær modvind.”

• inkompetent / ukompetent (manglende evne eller bemyndigelse)
• uægnet, uskikket (passer ikke til formål/rolle)
• uautoriseret (mangler formel tilladelse)
• uprofessionel (manglende faglig standard/optræden)

• fagligt kompetent, højt/mere/yderst kompetent, særdeles kompetent
• kompetent myndighed, kompetent domstol, kompetent organ (juridisk/forvaltningssprog)
• kompetent rådgivning, kompetent behandling, kompetent ledelse
• socialt/kulturelt kompetent (fx pædagogik, social- og sundhedsområdet)

• kompetence (substantiv): evne, kvalifikationer eller bemyndigelse; fx “faglige kompetencer”, “jurisdiktion/kompetence”.
• kompetenceområde, kernekompetence, kompetenceudvikling: afledte substantiver og sammensætninger.
• professionel, ekspert: ligger tæt i rosende brug, men “ekspert” implicerer ofte meget høj specialisering.
• Bemærk ikke-forveksling: kompetitiv (om konkurrence) er ikke beslægtet i betydning med kompetent.

Gennem 1800-tallet vinder kompetent indpas i dansk skrift, først i juridisk-administrative tekster (“kompetent domstol/myndighed”), derefter i bredere faglige sammenhænge. I det 20. og 21. århundrede udvides brugen, især i HR, uddannelse og ledelse, som led i fokus på kompetencer frem for alene stillingsbetegnelser eller formelle meritter. I dag fungerer ordet både som præcist term i rets- og forvaltningssprog og som generel, positiv vurdering i dagligsprog.

• Jura/forvaltning: Angiver lovhjemlet bemyndigelse (“kompetent myndighed”).
• Arbejdsliv/HR: Vurderer kvalifikationer og jobegnethed (“kompetent kandidat”).
• Sundhed: Kvalitet i faglig dømmekraft og udførelse (“kompetent klinisk vurdering”).
• Uddannelse: Tilegnelse og anvendelse af viden og færdigheder (“gøre eleverne kompetente brugere af data”).
• Teknik/IT: Driftssikker, veludført praksis (“kompetent implementering”).

• Subjektiv vs. objektiv: “Kompetent” kan være en subjektiv vurdering (ros) eller en objektiv konstatering (autorisation/bemyndigelse). Konteksten afgør.
• Forveksling med “kvalificeret”: “Kvalificeret” peger på opfyldte krav; “kompetent” indikerer også anvendt dømmekraft og praksis.
• Negation: Begge former inkompetent og ukompetent bruges; inkompetent er hyppig i formelt sprog.
• Styrkegrader: Naturlige intensiver er fx “meget/yderst/særdeles kompetent”. Formen “højkompetent” forekommer, men er mindre almindelig end “højtkvalificeret”.

• Tryk: kom-pe-TENT (tryk på sidste stavelse).
• Staves med k på dansk: kompetent (ikke “competent”).

• “Maria er kompetent til at undervise på bachelor-niveau.”
• “Sagen behandles af den kompetente myndighed i kommunen.”
• “Det var en kompetent og løsningsorienteret indsats.”
• “Han fremstod mindre kompetent uden de nødvendige data.”
• “Vi fik kompetent rådgivning om datasikkerhed.”