Komplementær betydning

I kernebetydningen beskriver komplementær et forhold mellem to elementer, der:

• Gensidigt udfylder hinandens mangler (det ene har, hvad det andet mangler).
• Skaber helhed eller funktion, når de kombineres.
• Er forskellige, men passer sammen - de er ikke udskiftelige, men samvirker.

Typiske anvendelser:

• Farvelære/design: Komplementærfarver ligger modsat hinanden på farvecirklen og skaber stærk kontrast og balance (fx blå-orange).
• Matematik/sandsynlighed: Komplementær mængde eller begivenhed (alt det, der ikke er A); komplementære vinkler summerer til 90°.
• Fysik: Bohrs komplementaritetsprincip - tilsyneladende uforenelige beskrivelser (bølge/partikel) er nødvendige for en fuld forståelse.
• Biologi/genetik: Komplementære basepar (A-T/U og C-G); komplementær DNA-streng.
• Økonomi: Komplementære goder forbruges sammen (printer-blæk), ofte med negativ krydspriselasticitet.
• Informatik/logik: Komplement (negation) af et sæt/udtryk; to-komplement i binær repræsentation; komplementær graf.
• Medicinsk praksis: Komplementær behandling som supplement til konventionel behandling.
• Sprogvidenskab: Komplementær distribution (lyde optræder i gensidigt udelukkende omgivelser); komplementære antonymer (levende/død).

Komplementær kommer af latin complementum (“det, som fuldender/udfylder”) via fransk complémentaire eller engelsk complementary. Roden er latin complēre (“fylde helt”).

På dansk bøjes adjektivet: komplementær (fælleskøn), komplementært (intetkøn), komplementære (flertal). Afledninger: komplement (substantiv), komplementaritet (substantiv), komplementere (verbum).

Bemærk forskellen til kompliment (“ros”), som er et helt andet ord trods lydlig lighed.

• Dagligsprog: “Vores kompetencer er komplementære - hun er stærk i data, jeg i formidling.”
• Design: “Til logoet valgte vi komplementærfarver for maksimal kontrast.”
• Matematik: “Vinkel B er komplementær til vinkel A, fordi A + B = 90°.”
• Mængdelære: “Mængden af alle ikke-primtal er komplementær til mængden af primtal i de hele tal.”
• Sandsynlighed: “Sandsynligheden for at slå ikke-seks er den komplementære sandsynlighed: 1 − 1/6.”
• Fysik: “Elektronens natur beskrives gennem komplementære modeller: bølge og partikel.”
• Biologi: “PCR udnytter komplementær baseparring mellem primer og skabelonstreng.”
• Økonomi: “Prisfald på konsoller øger ofte efterspørgslen efter deres komplementære spil.”
• IT: “Negativt tal i 8-bit to-komplement fås ved at tage bit-komplement og lægge 1 til.”
• Sprogvidenskab: “/h/ og [ŋ] står ofte i komplementær distribution i visse sprog.”
• Medicin: “Akupunktur bruges som komplementær behandling mod kvalme efter kemoterapi.”
• Organisation: “Bestyrelsen søgte medlemmer med komplementære profiler.”

• Synonymer (generelt): supplerende, udfyldende, gensidigt passende, modsvarende, balancerende.
• Farver (uformelt): kontrastfarve, modfarve (bemærk: ikke altid teknisk identisk med “komplementærfarve”).
• Beslægtede fagtermer: komplement, komplementaritet, komplementærfarver, komplementær vinkel, komplementmængde, komplementære goder, komplementær (DNA)streng, to-komplement.

• Generelt: uforenelig, inkompatibel, redundant (det samme, ikke supplerende), konkurrerende.
• Økonomi: substitutter (i stedet for hinanden) - kontrast til komplementer (sammen med hinanden).
• Farvelære (løs kontrast): analoge/nabofarver (harmoniske frem for komplementære kontraster).

• 1700-1800-tallet (farvelære): Komplementaritetsidéen modnes hos bl.a. Goethe og Chevreul; farvecirklen populariseres i kunst/design.
• 1900-tallet (fysik): Niels Bohr formulerer komplementaritetsprincippet (1927), hvilket gør ordet centralt i naturfilosofi.
• 1900-tallet (mat/IT): Formalisering af mængdeteorien og udvikling af to-komplement i digital elektronik gør “komplement” til standardbegreb.
• Senere 1900-2000-tallet (medicin/økonomi): Udbredt brug i KAM-diskussioner og i mikroøkonomi om relationer mellem goder.

• Forveksling: komplementær (udfyldende) vs. kompliment (ros). Disse ord er ikke beslægtede i betydning.
• Stavning: dansk foretrækker “komplement-” med k; i fagtekster kan engelske lån (complementary) forekomme, men dansk norm er “komplementær”.
• Sammensætninger: skrives som ét ord: komplementærfarver, komplementær vinkel (ofte to ord i løs fagbrug), komplementær behandling.
• “Supplementær” er ikke det samme: I geometri er supplementære vinkler 180°, komplementære 90°.

• Komplement: det, der mangler/udgør resten (fx A^c i mængdelære).
• Komplementaritet: egenskaben/forholdet ved at være komplementær.
• Komplementærfarver: farvepar på modsatte sider af farvecirklen.
• Komplementmængde: alt, der ikke er i A (givet en universmængde).
• To-komplement: binær repræsentation af negative tal.
• Komplementær distribution: sproglyde forekommer i gensidigt udelukkende omgivelser.
• Komplementære goder: varer, der typisk forbruges sammen.