Komponent betydning

En komponent er en del eller bestanddel af en større helhed

Ordet bruges både om fysiske dele (fx en modstand i et kredsløb), funktionelle dele af et system (fx en softwarekomponent), og abstrakte dele (fx en vektors komponenter i matematik). Fælles er, at en komponent bidrager med en bestemt funktion eller egenskab og indgår i en sammenhæng med andre dele.

Betydning og grundlæggende definition

Komponent betegner generelt en afgrænset del med en specifik funktion, der indgår i et større system eller en helhed. Begrebet bruges tværfagligt og kan forstås på flere niveauer:

  • Almen betydning: En del/element, som sammen med andre danner en helhed (maskiner, produkter, systemer).

  • Teknik og IT: En udskiftelig eller genbrugelig del med et veldefineret interface (hardware- eller softwarekomponent).

  • Matematik og fysik: En projektion eller delkomponent, fx x- og y-komponenten af en vektor; i statistik en latent dimension (fx principal components).

  • Kemi og materialer: En bestanddel i en blanding, opløsning, legering eller formulering.

  • Sprogbrug i øvrigt: En konstituent eller del af en sammensat struktur (mere generelt end teknisk).

Etymologi og udtale

Etymologi: Fra latin componere (“at sætte sammen”) via romanske og germanske sprog; beslægtet med komposition og komposit. Betydningskernen “del af en sammen-sætning” er bevaret.

Udtale: kom-po-NENT (tryk på sidste stavelse).

Brug i forskellige fagområder

Fagområde Specifik betydning Eksempel
Maskinteknik Mekanisk del Leje, aksel, gear er komponenter i en gearkasse.
Elektronik Elektronisk del på print Modstande, kondensatorer og IC’er er komponenter på PCB’et.
Software Genanvendelig modul med interface Autentificeringskomponent bruges på tværs af services.
Webudvikling/UI Visuelt og funktionelt UI-element En knap- og modal-komponent i et design system.
Matematik Del af vektor eller tensor Vektorens x-komponent er 3, y-komponenten er 4.
Statistik/ML Latent dimension/blandingsdel Første hovedkomponent forklarer 62% af variansen.
Kemi Bestanddel i blanding Vand er den primære komponent i opløsningen.
Byggeri Bygningsdel Facadekomponenter som vinduer og isolering.
Logistik/produktion Del i forsyningskæde Komponentlager og sporbarhed i montage.

Eksempler på brug

  • Produktet består af tre hovedkomponenter: motor, batteri og controller.

  • Vi har en defekt komponent på printet, sandsynligvis en regulator.

  • Softwaren er opbygget af løst koblede komponenter.

  • Skift den defekte komponent i stedet for at udskifte hele enheden.

  • Brugeren-grænsefladen er designet som genanvendelige UI-komponenter.

  • Funktionen er opdelt i mindre komponenter for bedre testbarhed.

  • Den kemiske formulering har tre aktive komponenter.

  • Vektorens horisontale komponent beregnes som v·cos(θ).

  • Risikoen består af en markeds- og en kreditkomponent.

  • Vi udarbejdede en komponentliste (BOM) før indkøb.

  • Kvalitetsteamet udfører komponenttest og integrationstest.

  • Komponenten opfylder kravene i specifikationens afsnit 4.2.

  • Der er indført redundans på kritiske komponenter.

  • Designet følger en komponentbaseret arkitektur.

  • Temperatur er en væsentlig komponent i processen.

Synonymer og relaterede termer

  • Del - meget generelt; kan være hvilken som helst del af en helhed.

  • Element - grundlæggende bestanddel; ofte i teoretiske eller kemiske sammenhænge.

  • Modul - selvstændig, udskiftelig enhed med klart afgrænset funktion.

  • Enhed - kan være en selvstændig genstand/apparat; mindre fokus på indbyggethed.

  • Bestanddel - ofte brugt i kemi/materialer; vægt på sammensætning.

  • Led - del i en kæde/struktur, fx et logisk led.

Afgrænsning: “Komponent” antyder typisk, at delen indgår i et system og har en defineret funktion/interaktion med andre dele. “Modul” lægger vægt på udskiftelighed og kapsling; “del” er bredere og mindre specifikt.

Antonymer

  • Helhed, system, komposit, monolit (kontekstafhængigt).

Der findes ikke et perfekt generelt antonym; modsætningen udtrykkes ofte ved ord, der betegner den samlede enhed eller en udelelig struktur.

Grammatik og bøjning

  • Køn: fælleskøn - en komponent.

  • Bestemt ental: komponenten.

  • Flertal: komponenter.

  • Bestemt flertal: komponenterne.

Typiske sammensætninger: komponentliste, komponentfejl, komponenttest, komponentlager, komponentkatalog, komponentkrav, komponentniveau, komponentbaseret, kernkomponent, underkomponent.

Historisk udvikling og brug

Brugen af ordet har fulgt industrialisering, elektronik og senere softwareudvikling. I teknik blev “komponent” almindeligt om maskindele og elektroniske dele, og i IT er komponentbaseret udvikling blevet en central tilgang, hvor systemer bygges af genanvendelige, afkoblede dele. I statistik og dataanalyse har begrebet vundet indpas gennem metodeudvikling som hovedkomponentanalyse og blandingsmodeller.

Faste forbindelser og kollokationer

  • kritisk komponent, nøglekomponent, standardkomponent

  • udskiftelig komponent, reservedelskomponent

  • komponentinterf ace, komponentbibliotek, komponentkatalog

  • komponenttolerancer, komponentsporbarhed

  • komponenttest, komponentintegration, komponentkrav

  • mekaniske/elektroniske/software-komponenter

Relaterede begreber

  • Subsystem - en samling komponenter, der tilsammen udgør en del af et system.

  • Interface - beskriver, hvordan en komponent kommunikerer med andre.

  • Arkitektur - den overordnede struktur, som komponenter passer ind i.

  • Komposit - et materiale eller objekt, der består af flere komponenter.

Oversættelser

  • Engelsk: component

  • Tysk: Komponente

  • Fransk: composant

  • Spansk/Italiensk/Portugisisk: componente

  • Svensk/Norsk: komponent

Se også

  • modul

  • element

  • del

  • komposition

  • system

Indholdsfortegnelse