Komposition betydning

1. Kunst og design: Den bevidste organisering af visuelle eller rumlige elementer (linjer, flader, former, farver, lys, masse, proportioner) for at skabe balance, hierarki og udtryk i et billede, en plakat, et foto, en filmramme, et rum eller en bygning.
2. Musik: Processen og resultatet af at skabe musikalske værker; også et konkret musikstykke. Omfatter struktur (form), melodik, harmonik, rytmik, instrumentation og tekstur.
3. Sprog og retorik: Den måde en tekst disponeres og opbygges på (indledning, argumentation, afsnitsstruktur, sammenhæng), fx i essays, taler og artikler.
4. Matematik og logik: Sammensætning af funktioner eller operatorer (funktionskomposition), hvor resultatet af én funktion bruges som input til en anden.
5. Naturvidenskab og teknik: Et stofs eller materiales indhold og sammensætning (kemisk komposition), fx legeringers komposition eller atmosfærens komposition.
6. IT og softwaredesign: Sammenstilling af objekter/moduler (komposition) for at opnå kompleks funktionalitet, ofte kontrasteret med arv i objektorienteret design.
7. Lingvistik og semantik: Kompositionalitet: betydningen af en helhed bestemmes af betydningen af delene og deres syntaktiske kombination.

Etymologi: Dansk “komposition” stammer via fransk composition og/eller tysk Komposition fra latin compositio (sammensætning), af componere (at sætte sammen).

Ordfamilie og beslægtede ord: komponere (verbum), komponist (navneord), kompositorisk (adjektiv), kompositionalitet (navneord, især i semantik), sammensætning (dansk parallelt ord).

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
• Bøjning: en komposition - kompositionen - kompositioner - kompositionerne.
• Tryk og udtale: Fire stavelser: kom-po-si-tion, med hovedtryk på sidste stavelse.
• Almindelige sammensætninger: billedkomposition, rumkomposition, farvekomposition, musikalsk komposition, tekstkomposition, funktionskomposition, materialekomposition, blomsterkomposition, formkomposition, lydkomposition, fotokomposition.

• Balance: Visuel eller auditiv ligevægt (symmetrisk/asymmetrisk).
• Kontrast: Variation i lys/mørke, størrelse, tempo, register, farve, klang.
• Rytme og gentagelse: Gentagne mønstre eller motiver skaber sammenhæng.
• Hierarki og fokus: Klar prioritering af elementer; guidér opmærksomheden.
• Proportion og skala: Forhold mellem dele og helhed (inkl. gyldne snit).
• Enhed og variation: Helhedspræg med tilpas spænding gennem variation.
• Bevægelse og retning: Linjer/forløb, der leder øje eller øre gennem værket.
• Rum og dybde: Brug af forgrund/mellemgrund/baggrund eller klanglige lag.

• Kunst/design/foto:

  • Billedets komposition falder til ro, når horisonten justeres.
  • Plakatens stærke diagonaler giver en dynamisk komposition.
  • Fotografen valgte en åben komposition for at antyde bevægelse uden for rammen.
  • Farvekompositionen er domineret af komplementære kontraster.

• Musik:

  • Hendes nyeste komposition for klaver og strygere har en klar tredelt form.
  • Kompositionen udforsker polymetrik og tæt klanglig tekstur.
  • Han studerer komposition med fokus på orkestrering.
  • Albummet blander improvisation og fast komposition.

• Tekst/retorik:

  • Artiklens komposition hjælper læseren gennem komplekse argumenter.
  • En stram komposition med en tydelig tese styrker overbevisningskraften.
  • Opgaven fik ros for sin klare komposition og kohærens.

• Matematik/IT:

  • Problemet løses ved komposition af to afbildninger.
  • Komposition foretrækkes over arv for at reducere kobling i systemet.

• Kemi/materialer:

  • Betonens komposition justeres for at opnå højere trykstyrke.
  • Atmosfærens komposition varierer med højden.

• Generelle synonymer: sammensætning, opbygning, struktur, udformning, disponering, opstilling.
• Kunst/design: layout, formgivning, gestaltning, billedopbygning.
• Musik: værk, sats (del af værk), stykke; komponering (processen).
• Tekst/retorik: disposition, strukturering, organisering.
• Naturvidenskab: sammensætning, indhold, blandingsforhold, stoikiometri.
• Relaterede begreber: form, struktur, arrangement, designprincipper, kompositionalitet (i semantik).

• Generelt: opløsning, adskillelse, fragmentering, kaos (som modpol til ordnet helhed).
• Kemi/materialer: dekomposition, nedbrydning.
• Tekst/retorik: udisponeret, usammenhængende struktur.

• Antikken: Retorik og poesi udvikler regler for tekstkomposition (inventio, dispositio, elocutio).
• Renaissance og barok: Billedkunstens komposition forfines med perspektiv, proportion og harmonilære; musikken formaliserer former som fuga og suiter.
• 1800-tallet: Romantikken udvider musikalsk komposition med programmusik og større former; billedkunst eksperimenterer med farve og komposition.
• 1900-tallet: Modernisme og avantgarde udfordrer traditionelle kompositionsprincipper (atonalitet, tolvtoneteknik, collage); Bauhaus og Gestaltpsykologi påvirker visuelle kompositionsprincipper; film får egne kompositionsnormer (mise-en-scène, framing).
• Digital tidsalder: Interaktive medier, UI/UX-design og data-visualisering udvikler nye kompositionspraksisser; algoritmisk komposition i musik og generativ grafik.

• Komposition vs. komposit: “Komposit” er et materiale af flere komponenter; “komposition” er sammensætningen/opbygningen.
• Komposition vs. disposition: “Disposition” er plan/inddeling, ofte for en tekst; “komposition” er den faktiske opbygning og helhedens virkning.
• Komposition (kunst) vs. arrangement (musik): Arrangement er instrumentering/tilpasning af eksisterende materiale; komposition skaber nyt materiale/struktur.

• stram/løs komposition; åben/lukket komposition; symmetrisk/asymmetrisk komposition
• billedets komposition; en vellykket komposition; kompositoriske greb
• komposition og form; farvekomposition; linjeføring i kompositionen
• musikteori og komposition; studere komposition; minimalistisk komposition

• Engelsk: composition
• Tysk: Komposition (kunst/musik), Zusammensetzung (stofindhold)
• Fransk: composition
• Spansk: composición
• Italiensk: composizione
• Norsk: komposisjon
• Svensk: komposition

• Komponere; komponist; kompositorisk
• Disposition; struktur; form
• Kompositionalitet (lingvistik/semantik)
• Gestaltprincipper; visuel hierarki; kontrapunkt
• Funktionskomposition (matematik)