Konfirmeret betydning
Konfirmeret er perfektum participium af verbet konfirmere og bruges især om en person, der har gennemgået konfirmation i en kristen kirke
I udvidet, mere generel betydning betyder ordet bekræftet, stadfæstet eller verificeret, ofte i formelle eller faglige sammenhænge.
Betydning
- Religiøs betydning (primær i moderne dansk): En person er konfirmeret, når vedkommende har deltaget i og modtaget konfirmation (en kirkelig handling, typisk i Folkekirken), hvor troen bekræftes efter dåben.
- Udvidet/overført betydning (formel/teknisk stil): Noget er konfirmeret, når det er bekræftet, stadfæstet eller på anden måde gjort gyldigt (fx en oplysning, et resultat, en beslutning). I almindeligt sprogbrug foretrækkes ofte bekræftet.
Grammatik og bøjning
Ordklasse: Adjektiv (perfektum participium af konfirmere).
Bøjning som adjektiv:
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Ubestemt ental, fælleskøn | en konfirmeret dreng/pige |
| Ubestemt ental, intetkøn | et konfirmeret barn |
| Bestemt form ental | den konfirmerede elev |
| Flertal | konfirmerede unge |
Verbet: at konfirmere - konfirmerer - konfirmerede - har konfirmeret.
Sætningsbrug: Ofte med hjælpeverbet blive i passiv betydning: “hun blev konfirmeret i april”.
Etymologi
Fra latin confirmare ‘styrke, befæste, stadfæste’, dannet af præfikset con- ‘sammen, med’ og firmare ‘gøre fast’ (beslægtet med firmus ‘fast, stærk’). Via kirkelatin og europæiske kirkesprog er ordet optaget i dansk i betydningen ‘kirkelig bekræftelse’ og herfra også i mere generel forstand ‘bekræfte/stadfæste’.
Brug og stil
- Religiøs brug: Dominerende i moderne dansk. Henviser typisk til konfirmation i Folkekirken (luthersk) omkring 7.-8. klassetrin.
- Formel/faglig brug: Forekommer i administration, jura, sundhedsvæsen og medier i betydningen ‘bekræftet’ (fx “oplysningen er konfirmeret”). I neutralt hverdagssprog er bekræftet mere almindeligt.
- Stilniveau: Konfirmeret i ikke-religiøs betydning kan virke højstemt eller teknisk; vælg bekræftet, verificeret eller stadfæstet afhængigt af kontekst.
- Kulturel nuance: I Danmark forbindes “at være konfirmeret” ofte med familiefest, gaver og den såkaldte “blå mandag”.
Eksempler på brug
Religiøs betydning:
- Maria blev konfirmeret i Sankt Pauls Kirke den 7. maj.
- Han er konfirmeret i Folkekirken, men er ikke længere medlem.
- De konfirmerede elever deltog i gudstjenesten sammen med deres familier.
- Hun blev døbt som spæd og konfirmeret som 14-årig.
- Skolen afholder fri dag for alle, der skal konfirmeres i foråret.
Udvidet/formel betydning:
- Resultaterne blev konfirmeret af et uafhængigt laboratorium. (neutralt: bekræftet/verificeret)
- Oplysningen er endnu ikke konfirmeret af politiet. (neutralt: bekræftet)
- Styrelsens vurdering blev konfirmeret i den endelige afgørelse. (alternativt: stadfæstet)
- Hypotesen blev konfirmeret gennem gentagne forsøg. (alternativt: bekræftet/understøttet)
- Vi afventer konfirmeret deltagelse fra alle oplægsholdere. (alternativt: bekræftet tilmelding)
Synonymer og nært beslægtede ord
Religiøs betydning:
- (Ingen direkte fuldgyldige synonymer i almindelig dansk, men:)
modtaget konfirmation, kirkeligt bekræftet (beskrivende)
Udvidet/formel betydning:
- bekræftet
- verificeret (teknisk/fagligt)
- stadfæstet (juridisk/formelt)
- understøttet (videnskabelig/analytisk kontekst)
- valideret (kvalitetssikring/metode)
Antonymer / kontraster
- ubekræftet
- afkræftet (om påstande)
- ikke-konfirmeret (om person, i religiøs betydning; sjældnere i praksis)
- foreløbig/indledende (som modpol til konfirmeret i faglige processer)
Historisk udvikling
- Efter reformationen: Den lutherske konfirmation vandt indpas som led i kirkens oplæring af unge.
- 1736: Konfirmationsforordningen under Christian VI gjorde konfirmation obligatorisk. I en periode var konfirmation en forudsætning for fx at komme i tjeneste eller indgå ægteskab.
- 19. århundrede og frem: Kravene blev gradvist lempet; i dag er konfirmation frivillig og primært et kirkeligt og kulturelt ritual, typisk omkring 13-14-årsalderen.
- Nutid: Ud over kirkelig konfirmation findes sekulære alternativer (fx humanistisk konfirmation/nonfirmation), som nogle vælger; man taler da ofte stadig om “konfirmationsalderen”.
Relaterede termer
- Konfirmation
- Kirkelig handling, hvor den døbte bekræfter sin kristne tro og modtager Guds velsignelse.
- Konfirmand
- Ung person, der forbereder sig til at blive konfirmeret.
- Konfirmationsforberedelse
- Undervisning i kristendom og tro forud for konfirmationen.
- Blå mandag
- Traditionel fridag og fejring for nykonfirmerede den første mandag efter konfirmationen.
- Nonfirmation / humanistisk konfirmation
- Sekulært alternativ til kirkelig konfirmation; bruges om ceremoni og/eller fest uden religiøst indhold.
Faste vendinger og kollokationer
- blive konfirmeret (i/af en præst, i [kirkenavn])
- nykonfirmeret(e)
- konfirmeret i Folkekirken
- konfirmeret oplysning (formelt; ofte bedre: bekræftet oplysning)
- konfirmeret resultat/diagnose (teknisk; ofte: verificeret/valideret)
Orddannelse og afledninger
- konfirmere (verbum): at bekræfte/stadfæste; at give konfirmation.
- konfirmation (substantiv): den kirkelige handling.
- konfirmand (substantiv): person, der skal konfirmeres.
- konfirmatorisk (adjektiv, fagterm): bekræftende/afprøvende i betydningen “testende en forudstillet model” (fx konfirmatorisk faktoranalyse).
Oversættelser (vejledende)
| Sprog | Religiøs betydning | Udvidet/formel betydning |
|---|---|---|
| Engelsk | confirmed (in the church) | confirmed |
| Tysk | konfirmiert | bestätigt |
| Svensk | konfirmerad | bekräftad (formelt også: konfirmerad) |
| Norsk (bokmål) | konfirmert | bekreftet |
Bemærkninger
- I ikke-religiøse sammenhænge kan konfirmeret virke fremmed eller højstemt; bekræftet er normalt det mest idiomatiske valg.
- I folkekirkelig praksis bliver man konfirmeret af en præst i den lokale kirke, typisk i foråret.
- Staves med k: konfirmeret (ikke “confirm…”).
Se også
- bekræftet
- stadfæste
- konfirmation
- konfirmand