Konfirmeret betydning

• Religiøs betydning (primær i moderne dansk): En person er konfirmeret, når vedkommende har deltaget i og modtaget konfirmation (en kirkelig handling, typisk i Folkekirken), hvor troen bekræftes efter dåben.
• Udvidet/overført betydning (formel/teknisk stil): Noget er konfirmeret, når det er bekræftet, stadfæstet eller på anden måde gjort gyldigt (fx en oplysning, et resultat, en beslutning). I almindeligt sprogbrug foretrækkes ofte bekræftet.

Ordklasse: Adjektiv (perfektum participium af konfirmere).

Bøjning som adjektiv:

Verbet: at konfirmere - konfirmerer - konfirmerede - har konfirmeret.

Sætningsbrug: Ofte med hjælpeverbet blive i passiv betydning: “hun blev konfirmeret i april”.

Fra latin confirmare ‘styrke, befæste, stadfæste’, dannet af præfikset con- ‘sammen, med’ og firmare ‘gøre fast’ (beslægtet med firmus ‘fast, stærk’). Via kirkelatin og europæiske kirkesprog er ordet optaget i dansk i betydningen ‘kirkelig bekræftelse’ og herfra også i mere generel forstand ‘bekræfte/stadfæste’.

• Religiøs brug: Dominerende i moderne dansk. Henviser typisk til konfirmation i Folkekirken (luthersk) omkring 7.-8. klassetrin.
• Formel/faglig brug: Forekommer i administration, jura, sundhedsvæsen og medier i betydningen ‘bekræftet’ (fx “oplysningen er konfirmeret”). I neutralt hverdagssprog er bekræftet mere almindeligt.
• Stilniveau: Konfirmeret i ikke-religiøs betydning kan virke højstemt eller teknisk; vælg bekræftet, verificeret eller stadfæstet afhængigt af kontekst.
• Kulturel nuance: I Danmark forbindes “at være konfirmeret” ofte med familiefest, gaver og den såkaldte “blå mandag”.

Religiøs betydning:

• Maria blev konfirmeret i Sankt Pauls Kirke den 7. maj.
• Han er konfirmeret i Folkekirken, men er ikke længere medlem.
• De konfirmerede elever deltog i gudstjenesten sammen med deres familier.
• Hun blev døbt som spæd og konfirmeret som 14-årig.
• Skolen afholder fri dag for alle, der skal konfirmeres i foråret.

Udvidet/formel betydning:

• Resultaterne blev konfirmeret af et uafhængigt laboratorium. (neutralt: bekræftet/verificeret)
• Oplysningen er endnu ikke konfirmeret af politiet. (neutralt: bekræftet)
• Styrelsens vurdering blev konfirmeret i den endelige afgørelse. (alternativt: stadfæstet)
• Hypotesen blev konfirmeret gennem gentagne forsøg. (alternativt: bekræftet/understøttet)
• Vi afventer konfirmeret deltagelse fra alle oplægsholdere. (alternativt: bekræftet tilmelding)

Religiøs betydning:

• (Ingen direkte fuldgyldige synonymer i almindelig dansk, men:)
  

  modtaget konfirmation, kirkeligt bekræftet (beskrivende)

Udvidet/formel betydning:

• bekræftet
• verificeret (teknisk/fagligt)
• stadfæstet (juridisk/formelt)
• understøttet (videnskabelig/analytisk kontekst)
• valideret (kvalitetssikring/metode)

• ubekræftet
• afkræftet (om påstande)
• ikke-konfirmeret (om person, i religiøs betydning; sjældnere i praksis)
• foreløbig/indledende (som modpol til konfirmeret i faglige processer)

• Efter reformationen: Den lutherske konfirmation vandt indpas som led i kirkens oplæring af unge.
• 1736: Konfirmationsforordningen under Christian VI gjorde konfirmation obligatorisk. I en periode var konfirmation en forudsætning for fx at komme i tjeneste eller indgå ægteskab.
• 19. århundrede og frem: Kravene blev gradvist lempet; i dag er konfirmation frivillig og primært et kirkeligt og kulturelt ritual, typisk omkring 13-14-årsalderen.
• Nutid: Ud over kirkelig konfirmation findes sekulære alternativer (fx humanistisk konfirmation/nonfirmation), som nogle vælger; man taler da ofte stadig om “konfirmationsalderen”.

Konfirmation

Kirkelig handling, hvor den døbte bekræfter sin kristne tro og modtager Guds velsignelse.

Konfirmand

Ung person, der forbereder sig til at blive konfirmeret.

Konfirmationsforberedelse

Undervisning i kristendom og tro forud for konfirmationen.

Blå mandag

Traditionel fridag og fejring for nykonfirmerede den første mandag efter konfirmationen.

Nonfirmation / humanistisk konfirmation

Sekulært alternativ til kirkelig konfirmation; bruges om ceremoni og/eller fest uden religiøst indhold.

• blive konfirmeret (i/af en præst, i [kirkenavn])
• nykonfirmeret(e)
• konfirmeret i Folkekirken
• konfirmeret oplysning (formelt; ofte bedre: bekræftet oplysning)
• konfirmeret resultat/diagnose (teknisk; ofte: verificeret/valideret)

• konfirmere (verbum): at bekræfte/stadfæste; at give konfirmation.
• konfirmation (substantiv): den kirkelige handling.
• konfirmand (substantiv): person, der skal konfirmeres.
• konfirmatorisk (adjektiv, fagterm): bekræftende/afprøvende i betydningen “testende en forudstillet model” (fx konfirmatorisk faktoranalyse).

• I ikke-religiøse sammenhænge kan konfirmeret virke fremmed eller højstemt; bekræftet er normalt det mest idiomatiske valg.
• I folkekirkelig praksis bliver man konfirmeret af en præst i den lokale kirke, typisk i foråret.
• Staves med k: konfirmeret (ikke “confirm…”).

• bekræftet
• stadfæste
• konfirmation
• konfirmand