Kongruent betydning
Ordet «kongruent» bruges på dansk til at beskrive, at to eller flere forhold, størrelser eller udsagn passer nøjagtigt sammen, stemmer overens eller er i fuldstændig overensstemmelse med hinanden – hvad enten det drejer sig om geometriske figurer, sproglige bøjninger, menneskers værdier eller virksomheders strategier.
Betydning og grundlæggende definition
På tværs af discipliner har kongruent den fælles kernebetydning: overensstemmende, sammenfaldende eller kompatibel uden indbyrdes modstrid. I praksis bruges ordet især i:
- Matematik og geometri – to figurer er kongruente, når de kan lægges direkte oven på hinanden ved spejling, drejning eller parallelforskydning.
- Grammatik – et ord står kongruent med et andet, når de bøjes ens i fx køn, tal eller bestemthed (f.eks. “den røde bil”).
- Psykologi – et menneskes adfærd er kongruent, når dets følelser, tanker og handlinger stemmer overens.
- Organisation & ledelse – en strategi er kongruent med virksomhedens værdier, når den ikke skaber intern modstrid.
Etymologi
Kongruent stammer fra latin congruere, der betyder “at komme sammen”, “at passe” eller “at være i overensstemmelse”. Ordet kom ind i dansk via middelalderens lærdomstraditioner, hvor latin var lingua franca i både teologi, filosofi og naturvidenskab.
Faglige anvendelser
Geometri & talteori
- Geometri: To trekanter er kongruente, hvis deres sider og vinkler er parvis ens (SSS, SAS, ASA eller RHS-kriterier).
- Modular aritmetik: “17 ≡ 5 (mod 12)” læses: 17 er kongruent med 5 modulo 12.
Grammatik
Nordeuropæiske sprog, inklusive dansk, kræver ofte kongruens mellem subjekt og verballed i tal, fx “han går” vs. “de går”. I adjektivbøjning gælder kongruens i køn, tal og bestemthed.
Psykologi & kommunikation
Rogeriansk psykologi beskriver et menneske som kongruent, når det oplevede selv (selvopfattelsen) stemmer overens med det oplevede ideal-selv.
Erhvervsliv & strategi
En organisations struktur, kultur og politikker bør være kongruente for at undgå interne konflikter og ineffektivitet.
Eksempler på brug
- “De to modeller er kongruente; de giver nøjagtig samme prognose.”
- “Figur A er kongruent med figur B efter en rotation på 90°.”
- “Adjunktens kritik var ikke kongruent med hans tidligere udtalelser.”
- “Virksomhedens CSR-politik er fuldt kongruent med FN’s verdensmål.”
- “17 er kongruent med 5 modulo 12.”
- “Klientens følelser var ikke kongruente med de ord, hun brugte.”
Synonymer og antonymer
| Synonymer | Antonymer |
|---|---|
| overensstemmende | inkongruent |
| sammenfaldende | uoverensstemmende |
| harmonisk | afvigende |
| passende | uforenelig |
| kohærent / konsistent | modstridende |
Relaterede termer
- Kongruens: Selve tilstanden af at være kongruent.
- Kongruitet: Litterært eller juridisk ord for logisk sammenhæng.
- Isometri: Geometrisk transformation, der bevarer afstande og dermed kongruens.
- Koherens: Logisk sammenhæng (bruges især i argumentationsanalyse).
Historisk udvikling
I middelalderens skolastik refererede congruentia til passende forhold mellem tro og fornuft. Senere, i 1600-1700-tallets matematik (bl.a. hos Euler og Gauss), fik kongruent en teknisk betydning i talteori. I moderne tid er ordet bredt ud i psykologi, pædagogik og ledelsesteori.
Sproglige noter
- Bøjning: kongruent, kongruent, kongruente.
- Substantiv: en kongruens (fælleskøn) – flertal kongruenser/kongruenserne.
- Adverbialform: “kongruent” kan fungere som adjektivisk adverbium: “Dataene passer kongruent sammen.”
Se også
Kongruent er således et alsidigt ord, der binder sammen alt fra den konkrete geometriundervisning til de mest abstrakte diskussioner om menneskelig autenticitet. Når noget beskrives som kongruent, signalerer det en præcis og harmonisk sammenhæng – et sprogligt kvalitetsstempel på indre og ydre overensstemmelse.