Konklusion betydning

Konklusion betegner:

• Logisk slutning: Det udsagn, der følger af en eller flere præmisser.
• Afsluttende del af en tekst: Et afsnit, der samler resultater, besvarer problemformuleringen og peger fremad.
• Beslutningsresultat: Den beslutning eller vurdering, man når frem til efter overvejelse.
• Videnskabeligt resultat: Den fortolkning eller de implikationer, data tillader.

Konklusionen adskiller sig fra et resumé ved ikke blot at gengive indhold, men ved at fortolke og afrunde i lyset af formål og bevismateriale.

Ordet stammer fra latin conclusio “afslutning, slutning”, afledt af concludere “lukke, afrunde, slutte sig til”. Via middelalderlig skolastik og senere fransk/engelsk er ordet optaget i dansk i oplysningstiden.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn).
• Ubestemt ental: en konklusion.
• Bestemt ental: konklusionen.
• Ubestemt flertal: konklusioner.
• Bestemt flertal: konklusionerne.
• Afledninger: konkludere (vb.), konklusiv (adj.), inkonklusiv (adj.), konklusivt (adv.).

• Præmis: Forudsat udsagn, der understøtter en slutning.
• Inferens: Selve slutningsprocessen fra præmisser til konklusion.
• Hypotese: Foreløbig antagelse, der endnu ikke er bekræftet.
• Tese/påstand: Udsagn, der søges bevist eller underbygget.
• Resumé: Kort gengivelse uden nødvendigvis at fortolke eller vurdere.
• Deduktion, induktion, abduktion: Tre overordnede måder at danne konklusioner på (se også tabellen nedenfor).

En konklusion i logik er det udsagn, der følger fra præmisserne, hvis slutningen er gyldig. Strukturen kan fx skitseres som: præmis 1 + præmis 2 → konklusion.

Typiske fejlslutninger, der fører til svage eller ugyldige konklusioner:

• Non sequitur (det følger ikke): Konklusionen følger ikke af præmisserne.
• Forhastet generalisering: For få observationer til en generel konklusion.
• Bekræftelse af konsekvensen: Hvis A → B, og B er sand, fejlagtigt at slutte A.
• Post hoc: At tolke tidslig rækkefølge som årsagssammenhæng.

I opgaver, rapporter og artikler er konklusionen det afsnit, der:

• Besvarer problemformuleringen klart og præcist.
• Sammenfatter hovedfund uden at introducere nyt empirisk materiale.
• Diskuterer styrker, begrænsninger og implikationer.
• Pejer frem mod perspektiver, anbefalinger eller videre forskning.

• Start med et direkte svar på opgavens hovedspørgsmål.
• Knyt de vigtigste resultater sammen i en kort, fokuseret fremstilling.
• Undgå detaljer, tal og figurer, der hører til analysen.
• Angiv usikkerheder og begrænsninger nøgternt.
• Afslut med konsekvenser og næste skridt (hvis relevant).

• “På baggrund af data konkluderer vi, at interventionen reducerer ventetiden med 12 %.”
• “Rapportens konklusion fastslår, at målet ikke blev nået.”
• “Det er en forhastet konklusion at sige, at kampagnen var en fiasko efter to dage.”
• “Juryens konklusion var baseret på både vidneudsagn og tekniske beviser.”
• “I konklusionen vender vi tilbage til problemformuleringen og diskuterer implikationer.”
• “Hvilken konklusion kan vi drage af forsøget?”
• “Uden solide præmisser kan man ikke nå en holdbar konklusion.”
• “Forskerne trak ingen endelig konklusion, men pegede på behov for mere data.”
• “Lægen nåede frem til den konklusion, at symptomerne skyldtes allergi.”
• “Artiklens konklusion: Strategien virker kun i modne markeder.”

• Slutning (logisk, tæt synonym).
• Resultat (af en proces/undersøgelse).
• Facit (ofte om et regnestykke; mere skolepræget).
• Afgørelse (beslutningspræget nuance).
• Konklusionafsnit/afslutning (om tekstens sidste del; “afslutning” kan dog være bredere).
• Sammenfatning (ligger tæt, men kan være mere neutral end en egentlig vurderende konklusion).

• Præmis (forudsætning frem for resultat).
• Antagelse / hypotese (foreløbig, ikke slutresultat).
• Åbent spørgsmål / ubekræftet (manglende afslutning).
• Indledning (modsat tekstens afslutning).

• Drage en konklusion
• Nå frem til en konklusion
• Underbygge/afkræfte en konklusion
• Forhastet konklusion
• Endelig konklusion
• Konklusionen følger af …

I middelalderens universiteter blev conclusio brugt i disputationer som afsluttende sætning efter argumentationen. I dansk skriftsprog vinder “konklusion” udbredelse i 1700- og 1800-tallet, parallelt med den systematiske videnskabs og retorikkens udvikling. I det 20. århundrede bliver ordet standard i akademiske genrer, og i dagligsproget bruges det bredt om enhver slutning, lille som stor.

• At forveksle konklusion med resumé: En konklusion skal ikke blot opsummere, men svare og vurdere.
• At introducere nyt materiale i konklusionen i stedet for at samle trådene.
• At drage konklusioner uden tilstrækkelig evidens (forhastet generalisering).
• At formulere tvetydige konklusioner uden klarhed om forbehold og usikkerhed.

• “Samlet set viser analysen, at de foreslåede tiltag reducerer frafaldet markant.”
• “På denne baggrund kan vi konkludere, at hypotesen delvist bekræftes.”
• “Studiets begrænsninger gør, at konklusionen bør læses med forsigtighed.”
• “Resultaterne peger på behov for yderligere undersøgelser af langtidseffekter.”

• Argumentation
• Præmis
• Inferens
• Hypotese
• Resumé
• Deduktion, induktion, abduktion