Konkurrencestat betydning

En konkurrencestat søger at optimere samfundets samlede præstation på globale markeder. Det sker gennem politikker og styringsformer, der:

• prioriterer uddannelse, forskning og innovation som vækstmotorer
• fremmer arbejdsudbud og beskæftigelse (fx aktivering, tilskyndelse til at arbejde længere)
• tilpasser velfærdsydelser, så de understøtter arbejdsdeltagelse og kompetenceløft
• skærper rammevilkår for virksomheder (skatter, infrastruktur, regulering, internationalisering)
• bruger måling, benchmarking og resultatstyring i den offentlige sektor

Borgeren betragtes i højere grad som human kapital, og staten optræder som en strategisk aktør, der konkurrerer om investeringer, talent, viden og markedsandele.

• Ordet er et sammensat navneord: konkurrence + stat.
• I international politologisk litteratur spores begrebet til 1990’erne, bl.a. hos Philip G. Cerny (”competition state”).
• I Danmark blev termen især kendt gennem Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten (2011), som analyserer skiftet fra velfærdsstatens fordelingslogik til konkurrencestatens investerings- og præstationslogik.

Udviklingen mod konkurrencestaten kan ses som en gradvis omstilling fra 1980’erne og frem, påvirket af globalisering, teknologisk forandring og internationale markeder:

• 1980’erne-1990’erne: Markedsreformer, dereguleringstendenser og New Public Management vinder indpas internationalt.
• 1990’erne-2000’erne: Stigende fokus på uddannelse, livslang læring, digitalisering og arbejdsudbudsreformer.
• Danmark (eksempler): Globaliseringsdagsordener (midten af 00’erne), kvalitets- og strukturreformer, budgetlov, folkeskolereform, fremdriftsreform, beskæftigelses- og aktiveringsreformer, innovations- og forskningsstrategier.

Skiftet er ikke et brud med velfærdsstaten, men en omkalibrering: ydelser og institutioner indrettes, så de i højere grad understøtter konkurrenceevne og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Begrebet bruges ofte i politisk debat, administration og samfundsfaglige analyser. Det kan være deskriptivt (analytisk betegnelse) eller normativt (ros/kritik).

• ”Reformen skal styrke Danmark som konkurrencestat ved at løfte produktiviteten.”
• ”I en konkurrencestat betragtes uddannelse som en investering, ikke en omkostning.”
• ”Kritikere mener, at konkurrencestaten underminerer omsorgsprofessionernes faglighed.”
• ”Kommunens benchmarking er udtryk for konkurrencestatens styringslogik.”
• ”Skatteincitamenter for forskning er et redskab i konkurrencestaten.”
• ”Aktiveringspolitikken er et klassisk greb i konkurrencestaten.”
• ”Universiteterne måles i stigende grad efter konkurrencestatens parametre: gennemførsel, citationer og samarbejde med erhvervsliv.”
• ”Sundhedsdata bruges til at sammenligne hospitaler - et træk ved konkurrencestatens resultatstyring.”
• ”Talenttiltrækning og grøn teknologi er centrale i den moderne konkurrencestat.”

• Synonymer/nærtermer: konkurrenceorienteret stat, Wettbewerbsstaat (tysk), competition state (engelsk).
• Beslægtede begreber: investeringsstat, aktiveringsstat, innovationsstat, styringsstat, new public management, flexicurity, vidensøkonomi, human kapital.

Der findes ikke et perfekt antonym, men følgende står ofte som kontraster eller alternative idealtyper:

• Velfærdsstat (fordelings- og rettighedsorienteret fokus)
• Nattevægterstat (minimalstat med begrænset offentlig indgriben)
• Udviklingsstat (industripolitisk, ofte statslig koordinering af specifikke sektorer)
• Sikkerhedsstat (fokus på kontrol og sikkerhed frem for økonomisk konkurrence)

• Uddannelse og forskning: målstyring, læringsmål, talentprogrammer, teknologiske satsninger.
• Arbejdsmarked: aktivering, dagpengeregler, seniorarbejde, mobilitet, efteruddannelse.
• Erhvervspolitik: skattekreditter, iværksætteri, eksportfremme, digital og grøn omstilling.
• Offentlig styring: performanceindikatorer, kvalitetsmålinger, benchmarking, kontraktstyring.
• Finanspolitik: budgetlofter, langsigtet holdbarhed, prioritering af vækstfremmende udgifter.

• For: Øger velstand, skaber arbejdspladser, gør velfærden finansielt bæredygtig, fremmer innovation og kompetenceløft.
• Imod: Risiko for instrumentalisering af borgeren, pres på omsorg og dannelse, måle- og dokumentationstyranni, øget ulighed og stress.
• Nuancer: Mange lande kombinerer velfærds- og konkurrencestatlige træk; der er varianter med forskelligt balanceret fokus på social sammenhængskraft og konkurrenceevne.

• Reformer, der forkorter studietid og øger gennemførsel.
• Kompetencefonde og livslang læring for at opkvalificere arbejdsstyrken.
• Benchmarking af skoler, hospitaler og jobcentre med offentliggørelse af nøgletal.
• Incitamentsstrukturer i skattesystemet for forskning, investeringer og arbejde.
• Fokus på eksport, digitalisering og grøn teknologi som vækstdrivere.

Begrebet står centralt i litteraturen om statens transformation under globaliseringen:

• Philip G. Cerny: analyser af ”competition state”.
• Bob Jessop: ”Schumpeterian workfare state” og styringsskift i post-fordistiske økonomier.
• Ove Kaj Pedersen: dansk syntese og anvendelse af begrebet til at forstå nordiske omstillinger.

• Engelsk: competition state
• Tysk: Wettbewerbsstaat
• Svensk: konkurrensstat
• Norsk: konkurransestat

• Ordklasse: fælleskøn (en konkurrencestat)
• Bestemt form: konkurrencestaten
• Flertal: konkurrencestater; bestemt flertal: konkurrencestaterne
• Bøjning: ingen særskilt bøjning i adjektivform, men bruges i sammensætninger (fx konkurrencestatlig, konkurrencestatens)
• Udtale (omtrentlig): [kʌŋ-ˈkuʁɛn-sə-stæd]

• Velfærdsstat
• New Public Management (NPM)
• Flexicurity
• Human kapital
• Globalisering
• Innovationspolitik
• Aktiveringspolitik

Konkurrencestat betegner en statsform og styringslogik, hvor politik og velfærd i høj grad begrundes som investeringer i konkurrenceevne. Begrebet kaster lys over samtidens reformer i uddannelse, arbejdsmarked og offentlig sektor - og det er omdrejningspunkt for en vedvarende debat om balancen mellem vækst, effektivitet, social retfærdighed og dannelse.