Konstitueret betydning
Ordet “konstitueret” betegner en person eller en stilling, der er midlertidigt indsat eller fungerende, ofte indtil en permanent løsning findes. Betydningen bruges især om ledelsesposter, myndighedspersoner eller udvalg, hvor man ønsker at markere, at funktionen ikke (endnu) er fast besat.
Betydning og grundlæggende definition
Som tillægsord betyder konstitueret “midlertidigt udnævnt” eller “fungerende”. Det kan også optræde som kortform af den passive perfektumparticip af verbet at konstituere, fx i sætningen “Bestyrelsen har konstitueret sig”.
- Adjektivisk brug: “en konstitueret direktør” (= en direktør, der fungerer i stillingen, indtil en fast ansættelse finder sted).
- Verbal brug (perfektum participium): “Udvalget er konstitueret” (= det har afholdt sit konstituerende møde og fordelt poster).
Etymologi
“Konstitueret” stammer fra det latinske constituere “at opstille, fastlægge, indrette”. Via fransk (constituer) nåede ordet dansk i 1700-tallet som juridsk-administrativ term. Afledninger som konstitution og konstitutionel er beslægtede.
Grammatisk information
| Ordklasse | Adjektiv / perfektum participium af verbet “at konstituere” |
|---|---|
| Bøjning (adjektiv) | UBEST. m./f.: konstitueret, n.: konstitueret, pl.: konstituerede BEST.: konstituerede Komparativ/Superlativ: sjældent i praksis (mere/ mest konstitueret) |
| Udtale | [kʌnstiʹtuːɐ̯əð] |
Eksempler på brug i nutidigt dansk
- “Efter direktørens fratrædelse er økonomichefen udpeget som konstitueret direktør.”
- “Kommunalbestyrelsen konstituerer sig på det første møde og vælger en konstitueret borgmester.”
- “Universitetet har ansat en konstitueret dekan, mens der rekrutteres permanent.”
- “Dommeren blev konstitueret ved landsretten i seks måneder.”
- “Partiet har en konstitueret politisk ordfører, fordi den normale ordfører er på barsel.”
- “Forsvarschefen er konstitueret, indtil Folketinget godkender udnævnelsen.”
- “Efter valget skal Folketinget konstituere sig, før lovgivningsarbejdet kan begynde.”
Synonymer og beslægtede ord
| Synonymer | Bemærkning |
|---|---|
| fungerende | Hyppigt anvendt i samme betydning |
| midlertidig | Mere generelt, men ofte identisk brug |
| tilforordnet | Bruges især i offentlige råd/udvalg |
| ad interim | Latinsk udtryk, bruges formelt |
Antonymer
- fastansat
- permanent
- definitiv
Relaterede termer
- Konstituering – selve processen, hvor en gruppe eller et organ fordeler poster.
- Konstitution – forfatning; i ældre dansk også sundhedstilstand.
- Konstitutionel – vedr. en forfatning; fx “konstitutionelt monarki”.
Historisk udvikling og anvendelse
I det danske bureaukrati slog “konstitueret” for alvor igennem i 1800-tallet, da staten voksede, og behovet for klare midlertidige udnævnelser opstod. I dag forekommer ordet både i privat og offentlig sektor, men klinger ofte mere formelt end det mere almindelige “fungerende”.
I 1900-tallet blev ordet også brugt om dommere og militærpersoner, mens det i moderne mediesprog især ses om direktører, rektorer, borgmestre og ministre i overgangsfaser.
Brugstips og stilistisk nuance
- Udvis varsomhed med forkortelser som “konst.”, da de kan forveksles med “konstabel”.
- I pressemeddelelser bør man angive både konstitueret og varighed/årsag: “konstitueret økonomidirektør pr. 1. maj – 31. august”.
- Ved oversættelse til engelsk anvendes typisk “acting”, “interim” eller “temporary”.
Kilder og henvisninger
- Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
- Retskrivningsordbogen, Dansk Sprognævn
- P. Skautrup: Det danske sprogs historie (bind IV)
- Forskellige danske ministeriers pressemeddelelser 1990-2024 (tekstkorpus)