Konstruktiv betydning

Ordet konstruktiv betyder grundlæggende “opbyggende” eller “løsningsorienteret” - noget der bidrager positivt til at skabe, forbedre eller udvikle

I faglige sammenhænge kan det også betyde “vedrørende konstruktion” (fx konstruktiv løsning i ingeniørfag) eller henvise til metoder, der bygger på eksplicit opbygning, som i matematikken (konstruktivt bevis).

Betydning og brug

  1. Opbyggende, fremadrettet, løsningsorienteret

    Beskriver handlinger, forslag, kritik eller dialog, der har til hensigt at gøre noget bedre, mindske konflikter eller finde brugbare løsninger.

    • konstruktiv kritik, konstruktiv dialog, konstruktivt samarbejde, konstruktive forslag

  2. Teknisk/ingeniørfaglig: vedrørende konstruktion

    Bruges om forhold, egenskaber eller løsninger, der angår konstruktionens opbygning eller bæreevne.

    • konstruktiv udformning, konstruktive detaljer, konstruktiv sikkerhed

  3. Matematik og logik: baseret på eksplicit konstruktion

    Om beviser, metoder eller teorier, der viser eksistens ved at angive en konkret fremgangsmåde (i modsætning til ikke-konstruktive argumenter).

    • konstruktivt bevis, konstruktiv metode, konstruktiv matematik

Etymologi

Konstruktiv er afledt af latin construere (“opbygge, samle”) via fransk (constructif) og/eller tysk (konstruktiv). Suffikset -iv (fra latin -ivus) angiver tilbøjelighed eller egnethed, dvs. “som har karakter af at kunne opbygge”. Ordet er beslægtet med dansk konstruktion og konstruere.

Grammatik og bøjning

Ordklasse Køn/tal Form Eksempel
Adjektiv fælleskøn (ubestemt) konstruktiv en konstruktiv samtale
Adjektiv intetkøn (ubestemt) konstruktivt et konstruktivt forslag
Adjektiv flertal/bestemt konstruktive de konstruktive løsninger
Sammenligning komparativ mere konstruktiv en mere konstruktiv tone
Sammenligning superlativ mest konstruktiv den mest konstruktive tilgang
Adverbium - konstruktivt han bidrog konstruktivt

Afledninger: konstruktivitet (substantiv: egenskaben at være konstruktiv). Relateret, men andet: konstruktivisme (filosofi/videnskabsteori), konstruktivistisk (til adjektiv).

Typiske ordforbindelser

  • konstruktiv kritik/feedback/tilgang/ansats

  • konstruktiv dialog/samtale/uenighed

  • konstruktivt samarbejde/arbejdsmiljø/forløb

  • konstruktive forslag/løsninger/ændringer

  • forholde sig konstruktivt til noget; bidrage/arbejde/svare konstruktivt

  • (teknisk) konstruktiv udformning, konstruktive elementer, konstruktiv sikkerhed

  • (mat.) konstruktivt bevis, konstruktiv metode, konstruktiv logik

Eksempler på brug

  • Tak for din konstruktive feedback - den gjorde rapporten tydeligere.

  • Debatten var hård, men overraskende konstruktiv og løsningsorienteret.

  • Kan vi finde en mere konstruktiv måde at håndtere uenighederne på?

  • Hun kom med flere konstruktive forslag til at reducere omkostningerne.

  • Det er fint at være kritisk, så længe kritikken er konstruktiv.

  • Teamet arbejdede konstruktivt frem mod en fælles løsning.

  • Det var ikke særlig konstruktivt at afvise ideen uden alternativer.

  • Arkitekten foreslog en konstruktiv ændring af tagkonstruktionen.

  • Beviset for eksistensen af løsningen er ikke-konstruktivt; et konstruktivt bevis ville udlede en eksplicit algoritme.

  • Facilitatorens rolle er at sikre en konstruktiv dialog mellem parterne.

Synonymer

Generel (opbyggende, løsningsorienteret):

  • opbyggende, løsningsorienteret, frugtbar, gavnlig, produktiv, hjælpsom, brugbar, formålstjenlig

Teknisk/ingeniørfaglig:

  • strukturel, konstruktionsmæssig (kontekstafhængigt)

Bemærk: Synonymvalg afhænger af konteksten; fx kan “produktiv” være mere resultatfokuseret end “opbyggende”.

Antonymer

  • destruktiv, nedbrydende, ukonstruktiv, obstruktiv, hæmmende, usamarbejdsvillig, uproduktiv

Historisk udvikling og brugstendenser

Ordet er indlånt i moderne dansk gennem de kontinentale fagsprog i 1800-1900-tallet, først tæt knyttet til teknik og konstruktion, sidenhen udbredt i generel sprogbrug om adfærd og kommunikation. I det 20. århundrede bliver “konstruktiv kritik/dialog” almindelige faste vendinger i pædagogik, ledelse og organisation. I matematik og logik vokser “konstruktiv” frem som betegnelse for beviser og teorier, der kræver eksplicit konstruktion.

Relaterede begreber og forvekslinger

  • Konstruktion: både “det at bygge/opbygning” og “sammensat forklaring” (pejorativt: “en ren konstruktion”). Konstruktiv betyder derimod “opbyggende” eller “vedr. konstruktion”.

  • Konstruktionsmæssig: teknisk adjektiv, ofte synonymt med “strukturel” (fx “konstruktionsmæssige forhold”). Overlapper delvist med “konstruktiv” i teknik.

  • Konstruktivisme/konstruktivistisk: filosofisk/videnskabsteoretisk retning om viden som konstrueret. Ikke det samme som at være “konstruktiv” i hverdagsbetydningen.

  • Ikke-konstruktiv: især i matematik/logik om beviser, der påviser eksistens uden at give en konkret konstruktion.

Faglige domæner

  • Ledelse/HR/psykologi: konstruktiv feedback, konflikthåndtering, medarbejderudvikling.

  • Uddannelse/pædagogik: konstruktiv evaluering, fremadrettet vejledning, “konstruktiv uenighed”.

  • Politik/medier: konstruktiv debat, løsningsforslag frem for skyldsspørgsmål.

  • Ingeniørfag/byggeri: konstruktive detaljer, bæreevne, sikkerhed, strukturelle løsninger.

  • Matematik/logik: konstruktive beviser, algoritmiske konstruktioner, intuitionistisk/konstruktiv logik.

Brugstips

  • Brug “konstruktiv” når fokus er på at forbedre eller skabe noget, ikke blot kritisere.

  • I tekniske tekster kan “konstruktiv” ofte erstattes med “strukturel” eller “konstruktionsmæssig” for præcision.

  • Husk adverbiet “konstruktivt” ved beskrivelse af handlinger: “bidrage/kommunikere/arbejde konstruktivt”.

Indholdsfortegnelse