Konstruktivisme betydning

Konstruktivisme betegner overordnet den opfattelse, at viden, mening og ofte også sociale realiteter ikke blot opdages, men i væsentlig grad konstrueres af mennesker gennem sprog, handling, samspil og kognitive processer

Begrebet bruges i flere discipliner - fra pædagogik og psykologi over filosofi og samfundsvidenskab til matematik samt kunst og arkitektur - og betyder ikke det samme overalt, men deler idéen om, at det vi regner som “virkeligt” eller “gyldigt”, formes af metoder, perspektiver og praksisser.

Betydning og kerneidéer

I bred forstand rummer “konstruktivisme” en familie af teorier og metoder, der hævder, at:

  • Viden er situeret: Indsigter opstår i konkrete sammenhænge, ikke som neutrale afspejlinger af en objektiv verden.

  • Subjekter bidrager aktivt: Lærende, forskere eller aktører fortolker, forbinder og organiserer erfaringer - de bygger forståelser.

  • Sprog og sociale praksisser er formative: Kategorier, normer og institutioner er skabt og vedligeholdt gennem kollektive handlinger.

  • Metodeafhængighed: Det, vi kan sige om verden, er formet af de begreber og værktøjer, vi bruger til at undersøge den.

Bemærk, at konstruktivisme ikke nødvendigvis betyder, at “alt er relativt”; mange retninger fastholder både realiteter og strenge kriterier, men lægger vægt på, hvordan adgang, beskrivelse og begrundelse er konstrueret.

Etymologi og ordklasse

  • Etymologi: Af latin construere (“opbygge, sammenstille”), via fransk/engelsk constructivism og tysk Konstruktivismus. I kunsthistorien knyttes ordet også til russisk konstruktivizm (Конструктивизм) fra 1910’erne-1920’erne.

  • Dansk ordklasse: Substantiv (fælleskøn). Ubestemt ental: “konstruktivisme”; bestemt ental: “konstruktivismen”. Flertalsbrug er sjælden.

  • Afledninger: “konstruktivist” (person), “konstruktivistisk” (adjektiv/adverbium).

Varianter og anvendelser på tværs af discipliner

Variant/område Fokus Nøgleidé Udvalgte navne Eksempel
Pædagogisk/epistemologisk konstruktivisme Læring og viden Læring er aktiv meningsdannelse; forforståelser er afgørende Piaget, Vygotsky, Bruner, von Glasersfeld Problem- og projektbaseret undervisning, inquiry-baseret læring
Socialkonstruktivisme/-konstruktionisme Sociale realiteter Kategorier og institutioner skabes og stabiliseres socialt Berger & Luckmann, Hacking “Køn som social konstruktion”, professionsidentiteter
International politik (IR) Statsadfærd og normer Interesser og identiteter formes af normer og ideer Alexander Wendt, Finnemore & Sikkink Spredning af menneskerettighedsnormer, sikkerhedskommuniteter
Matematisk konstruktivisme Bevisførelse Kun objekter med eksplicit konstruktion tæller Brouwer, Bishop, Markov Undgår ikke-konstruktive eksistensbeviser (f.eks. Zorns lemma)
Psykologi Individets skemaer og betydning Perception og tænkning organiserer verden aktivt Kelly, Bruner Personlige “konstrukter” styrer forventninger og handling
Kunst og arkitektur (russisk konstruktivisme) Form, funktion, materialitet Kunsten underordnes praktiske, sociale formål Tatlin, Rodtjenko, El Lissitzky Industrielle materialer, geometriske kompositioner, propagandadesign

Historisk overblik (nedslag)

  • 1910’erne-1920’erne: Russisk konstruktivisme i kunst/arkitektur betoner funktion, industri og social nytte.

  • 1910’erne-1930’erne: Intuitionisme (Brouwer) lægger grunden for matematisk konstruktivisme.

  • 1950’erne-1960’erne: Piaget og Bruner udvikler kognitive læringsteorier; Vygotsky (posthumt udbredt) fremhæver det sociale samspil.

  • 1966: The Social Construction of Reality (Berger & Luckmann) præger samfundsvidenskaberne.

  • 1967: Bishop, Foundations of Constructive Analysis, relancerer konstruktiv matematik i analyse.

  • 1970’erne-1990’erne: Radikal konstruktivisme (von Glasersfeld) understreger erkendelsens levedygtighed frem for korrespondens.

  • 1990’erne: Konstruktivisme i IR (Wendt m.fl.) får stort gennemslag i international politik.

Eksempler på brug

  • I pædagogikken arbejder skolen ud fra en konstruktivistisk tilgang, hvor eleverne selv formulerer hypoteser.

  • Afhandlingen kombinerer socialkonstruktivisme med diskursanalyse.

  • Set gennem en konstruktivistisk linse er sikkerhed ikke kun militær kapacitet, men også normer og identiteter.

  • I konstruktiv matematik accepteres kun beviser, der udpeger en eksplicit algoritme.

  • Berger og Luckmann beskriver, hvordan hverdagsviden konstrueres og legitimeres socialt.

  • Udviklingsteamet bruger en konstruktivistisk designproces med prototyper og brugerinvolvering.

  • Udstillingen sætter fokus på den russiske konstruktivisme og dens politiske funktion.

  • Terapeuten anvender en konstruktivistisk forståelse af klientens fortællinger.

  • Forfatteren kritiserer en instruktivistisk didaktik og foreslår i stedet konstruktivisme.

  • Artiklen advarer mod at forveksle konstruktivisme med idéen om, at “alt er lige gyldigt”.

Synonymer og nært beslægtede udtryk

  • Socialkonstruktivisme / socialkonstruktionisme: Nært beslægtede; begge fremhæver sociale processer i skabelsen af viden og realiteter. “Konstruktionisme” bruges også om Paperts læringsteori (læring gennem at konstruere ting i verden).

  • Konstruktivistisk tilgang/perspektiv: Almindelig kollokation i akademiske tekster.

  • Intuitionisme (i matematik) og konstruktiv matematik: Overlappende traditioner.

Antonymer og kontrastbegreber

  • Instruktivisme (pædagogik): Læring forstås som overførsel af viden fra lærer til elev.

  • Positivisme: Betoner objektiv observation og lovmæssigheder som grundlag for viden.

  • Naiv realisme / visse former for objektivisme: Antager, at verden fremtræder uformidlet og uafhængigt af erkenderen.

  • Essentialisme: Antager faste, iboende essensers forrang for sociale konstruktioner.

  • Platonisk/klassisk matematik (kontrast til konstruktiv): Accepterer ikke-konstruktive eksistensbeviser.

Relaterede begreber og overlap

  • Pragmatisme: Sandhed vurderes efter praktiske konsekvenser; ofte kompatibel med konstruktivistiske idéer.

  • Fænomenologi: Beskriver erfaringsverdenen; deler interesse for subjektets rolle.

  • Hermeneutik: Fortolkningsteori; overlapper i synet på meningsdannelse.

  • Symbolsk interaktionisme: Social mening skabes i interaktion.

  • Enaktivisme: Kognition opstår gennem aktivt samspil mellem krop og omgivelser.

  • Poststrukturalisme: Sprog og magt former virkelighedsopfattelser; overlap med socialkonstruktivisme.

Typiske misforståelser og kritik

  • “Alt er bare relativt”: Mange konstruktivister afviser rendyrket relativisme; de lægger vægt på begrundede konstruktioner og metodisk stringens.

  • “Konstruktivisme benægter virkeligheden”: Nej; den pointerer, at vores adgang til og beskrivelser af virkeligheden er formet af perspektiver og praksisser.

  • “I matematik kan man bevise hvad som helst”: Tværtimod er kravene ofte strengere (kræver eksplicit konstruktion).

  • Underbetoning af materielle forhold (kritik i samfundsvidenskab): Risiko for at overse økonomiske eller biologiske begrænsninger.

  • Cirkularitet og begrebsinflation: Kritikere peger på uklare afgrænsninger og selvreferentialitet.

Sprogbrug og stilistiske råd

  • Brug “konstruktivistisk tilgang/perspektiv” om metodevalg eller teoretisk linse.

  • Skeln mellem socialkonstruktivisme (vidt begreb i samfundsvidenskab) og konstruktiv matematik (specifik bevispraksis).

  • Forveksl ikke “konstruktivisme” med “konstruktiv kritik” (positiv, opbyggende feedback) - de er ikke det samme.

Yderligere læsning (udvalg)

  • Jean Piaget: The Origins of Intelligence in Children.

  • Lev Vygotsky: Mind in Society.

  • Ernst von Glasersfeld: Radical Constructivism.

  • Peter L. Berger & Thomas Luckmann: The Social Construction of Reality.

  • Alexander Wendt: Social Theory of International Politics.

  • L. E. J. Brouwer: tekster om intuitionisme.

  • Errett Bishop: Foundations of Constructive Analysis.

  • Semour Papert: Mindstorms (konstruktionisme i læring).

  • Christofer R. von der Pforten m.fl.: oversigtsværker om konstruktivisme i pædagogik og samfundsvidenskab.

Indholdsfortegnelse