Konsum betydning

Kernebetydninger:

• Generelt forbrug: Anvendelse eller forbrug af varer og ydelser af husholdninger eller enkeltpersoner (fx i økonomi og statistik).
• Til menneskelig indtagelse: I fødevare- og handelssammenhæng betyder “til konsum” specifikt “beregnet til mennesker” (fx fisk til konsum, æg til konsum).

Ordet optræder ofte som ubestemt masseord (konsum som fænomen) og hyppigt i faste vendinger eller som forled i sammensætninger (konsumfisk, konsummælk, konsumvarer).

Etymologi: “Konsum” er afledt via tysk og de øvrige nordiske sprog fra latin consumere (forbruge, bruge op). Det er beslægtet med ord som “konsumerer” (forbruger) og “konsument” (forbruger, især i økologi).

Sproglig status: I moderne dansk er “konsum” mest udbredt i fagsprog (økonomi, handel, fødevarelovgivning) og i administrative tekster. I almindeligt hverdagssprog foretrækkes ofte “forbrug”.

• “Husholdningernes konsum er en central drivkraft i økonomien.”
• “Produktet er ikke til konsum og må ikke sælges som fødevare.”
• “Der sondres mellem konsumvarer og investeringsgoder i statistikken.”
• “Silden er landet til konsum og ikke til minkfoder.”
• “En afgift på sukker kan påvirke husholdningernes konsum af sodavand.”
• “Fabrikken har både produktion til konsum og til industriel forarbejdning.”
• “Efterspørgslen efter konsummælk er stabil på hjemmemarkedet.”
• “Varmrøgede produkter må først frigives til konsum efter mikrobiologisk kontrol.”
• “Et fald i realindkomsten dæmper typisk det private konsum.”
• “Partiet er kasseret som egnet til human konsum på grund af rester af pesticider.”
• “Turistsektoren bidrager til lokalt konsum gennem øget gæsteforbrug.”
• “Engangsværnemidler er ikke til konsum, men til medicinsk brug.”

• Konsumfisk: fisk bestemt til menneskelig føde.
• Konsummælk: drikkemælk til direkte forbrug.
• Konsumæg: æg til direkte husholdningsforbrug (modsat fx æg til industri).
• Konsumvarer: varer til slutbrugere; kan opdeles i varige og ikke-varige varer.
• Til (human) konsum / egnet til konsum: formel mærkning for produkter, der må indtages af mennesker.
• Ikke til konsum: advarsel/undtagelse på produkter, der ikke må indtages.

• Forbrug (mest almindeligt i dagligsprog).
• Privatforbrug, husholdningsforbrug (økonomi; præciserer aktør).
• Indtag (om føde og drikke; næringsmæssig kontekst).
• Endeligt forbrug (økonomisk term: forbrug der ikke bruges videre i produktionen).
• Konsument (beslægtet form; betyder “forbruger” – især i økologi, hvor det betegner et led i fødekæden).

Bemærk: “Konsum” og “forbrug” er ofte udskiftelige, men “til konsum” er den faste administrative vending for “til menneskelig indtagelse”.

• Produktion (modsat forbrug i økonomiske kredsløb).
• Opsparing (disponibel indkomst, der ikke anvendes til konsum).
• Investering (anskaffelser, der øger fremtidig produktion, ikke umiddelbart konsum).
• Bortskaffelse/affaldsreduktion (i ressourceforbrug som modsat tendens).
• Foder/teknisk brug (kontrast til produkter “til konsum”).

Brugen af “konsum” i dansk er påvirket af tysk og nordisk fagsprog og er blevet særlig fremtrædende i 1900-tallets administrative og tekniske tekster, fx i fødevarekontrol, handelsstatistik og lovgivning. I almindeligt dansk har “forbrug” dog været og er fortsat den mest udbredte dagligdagsbetegnelse. Vendingen “til (human) konsum” er i moderne regulering og standarder en fast formel, især i oversættelser og EU-relaterede dokumenter.

• Forbrugerprisindeks (måler prisudviklingen på husholdningers konsum).
• Disponibel indkomst (indtægt efter skat; fordeles mellem konsum og opsparing).
• Varige/ikke-varige konsumvarer (økonomisk klassifikation af forbrugsvarer).
• Fødevareegnethed (om et produkt er egnet til konsum).

• I hverdagssprog: vælg ofte forbrug fremfor konsum for et mere naturligt udtryk.
• I fødevare- og myndighedstekster: brug den faste vending til (human) konsum.
• I økonomi: “konsum” kan bruges, men “privatforbrug” eller “husholdningsforbrug” er ofte mere præcise.
• Som forled i sammensætninger (konsum-): bruges til at angive slutbruger-/fødevare-relation.