Kontekst betydning

I sin kerne henviser kontekst til alt det, der omgiver og giver mening til noget: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan. Kontekst er det, der gør en ytring, et tal eller et symbol tolkeligt.

• Sproglig kontekst: Ordene før og efter et ord eller en sætning.
• Situationel kontekst: Taler, tilhørere, tid, sted, intention, sociale relationer.
• Kulturel og historisk kontekst: Normer, værdier, periodens forestillinger og praksisser.
• Teknologisk/digital kontekst: Systemets indstillinger, brugerens enhed, metadata, datakilder.

Pointen er, at betydning ikke er statisk; den frembringes i samspil med konteksten.

Kontekst kommer via tysk (Kontext) og/eller engelsk (context) fra latin contextus “sammenvævning”, af contexere “væve sammen”. Billedet er tydeligt: mening “væves sammen” af elementer.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn): en kontekst.

• Udtale (da.): [kɔnˈtɛkst]
• Ental: en kontekst, konteksten
• Flertal: kontekster, konteksterne
• Afledninger: kontekstuel (adj.), kontekstuelt (adv.), kontekstualisere (vb.), kontekstualisering (sb.)

• Co-tekst (nærtekst): Den omliggende tekst, fx de foregående og efterfølgende sætninger.
• Situationel kontekst: Den konkrete kommunikationssituation.
• Kulturel kontekst: Normer, referencer, intertekstuelle koder i en kultur.
• Historisk kontekst: Den tid og de begivenheder, noget er opstået i.
• Institutionel kontekst: Regler, roller og praksisser i fx skolen, retten, sundhedsvæsenet.
• Teknologisk/datakontekst: Datakilder, formater, sensorer, forbehandling, metadata.

• Sprog og lingvistik: Betydning afhænger af co-tekst og pragmatisk situation (talers intention, høflighed, implikatur).
• Sociologi/antropologi: Handlingers mening forstås i social og kulturel ramme.
• Historie: Kilder tolkes i historisk kontekst for at undgå anakronismer.
• Jura: Paragraffer fortolkes i kontekst af forarbejder, praksis og formål.
• Medicin: Målinger gives mening i klinisk kontekst (symptomer, anamneser).
• Data/AI: “Kontekstvindue” i sprogmodeller; kontekstafhængige anbefalinger; metadata.
• Design/UX: Kontekstuelle undersøgelser (feltstudier) afdækker brugersituationer.
• Didaktik: Læring styrkes ved kontekstualisering (autentiske opgaver, eksempler).

• “Ordet ‘bank’ kan i denne kontekst betyde både pengeinstitut og slag.”
• “Uden historisk kontekst virker citatet hårdere end tilsigtet.”
• “Vi skal sætte tallene i kontekst: Er stigningen relativ eller absolut?”
• “Modellen performede dårligere, fordi træningsdata manglede kontekst.”
• “Billedet er taget ud af kontekst og bliver derfor misvisende.”
• “I klinisk kontekst er en let feber ikke alarmerende.”
• “Lad os kontekstualisere citatet inden vi konkluderer.”
• “I dansk fagsprog bruges ‘sammenhæng’ ofte som synonym for ‘kontekst’.”

• i kontekst / uden kontekst
• sætte (noget) i kontekst, kontekstualisere
• miste sin kontekst, ud-af-kontekst-citat
• historisk/kulturel/politisk/social kontekst
• kontekstafhængig, kontekstspecifik, kontekstbevidst
• bredere/smallere kontekst, makro-/mikrokontekst

• Sammenhæng (hverdagsnært, meget brugt)
• Ramme, rammesætning
• Baggrund, omstændigheder, omgivelser
• Miljø, setting, scene
• Diskurs (mere teoretisk, om måder at tale/forstå på)
• Co-tekst (kun den sproglige nabotekst)

Bemærk: sammenhæng er ofte et mere neutralt valg i almindeligt sprog, mens kontekst kan virke mere fagligt.

• kontekstløs, løsrevet, isoleret
• de-kontekstualiseret, ahistorisk

Selve ordet har latinsk oprindelse, men idéen om, at mening afhænger af sammenhæng, har dybe rødder. I det 20. århundrede betoner pragmatik og funktionel lingvistik (fx Malinowski: “context of situation” og J. R. Firth) kontekstens rolle. I humaniora og samfundsvidenskab vinder begrebet indpas som modvægt til rent tekstintern eller formalistisk analyse. I den digitale tidsalder bliver kontekst central i informationssøgning, personalisering, sensordata og maskinlæring.

• 5 x W + H: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan?
• Kilder og metadata: Forfatter, tid, sted, formål, finansiering, metode.
• Nabo-tekst: Læs forudgående/efterfølgende sætninger eller afsnit.
• Domænekendskab: Hvilke faglige normer og definitioner gælder?
• Historisk/kulturel ramme: Hvilke begivenheder og værdier præger perioden?

• Cherry picking: Udvælge citater uden kontekst for at understøtte en påstand.
• Kontekstskred: Anvende en definition fra ét domæne i et andet uden justering.
• Anakronisme: Dømme fortiden efter nutidens normer uden historisk kontekst.
• Overgeneralisering: Tro, at “den” kontekst er én; ofte er der flere, overlappende lag.

• Kontekstvindue: Den mængde tekst/data en sprogteknologisk model “ser” ad gangen.
• Kontekstafhængig fortolkning: Brugersituation, enhed, lokation og historik påvirker output.
• Metadata og provenance: Oprindelse, tid, kvalitet og transformationsspor er kontekst for data.
• Designprincip: Giv systemer den relevante kontekst og forklar den for brugeren (“hvorfor ser jeg dette?”).

• Kontekstuel/kontekstuelt/kontekstuelle: Noget der vedrører kontekst (fx kontekstuel reklame).
• Kontekstualisere: Sætte noget ind i en relevant ramme.
• Kontekstualisering: Processen/analysen der skaber sammenhæng.
• Kontekstafhængig: Hvis betydning eller funktion varierer med kontekst.

• Spørg altid: Hvilke informationer mangler for at forstå dette rigtigt?
• Angiv kilde, tid og sted, når du citerer eller deler data.
• Skeln mellem tekstlig co-tekst og bredere (social, kulturel) kontekst.
• Vær opmærksom på, at flere kontekster kan være relevante samtidig.

• Kontekst vs. indhold: Indhold er “hvad der siges”; kontekst er “rammen, der giver mening til det”.
• Kontekst vs. co-tekst: Co-tekst er kun de omkringliggende ord; kontekst er større end teksten.