Kontering betydning

Kontering betegner den regnskabsmæssige handling, hvor en økonomisk transaktion eller omkostning får tildelt de korrekte kontonumre, formålskoder, projektnumre eller dimensions­oplysninger, så den registreres korrekt i virksomhedens eller organisationens bogholderi og kan indgå i rapportering, budgetopfølgning og økonomistyring.

Betydning og definition

I sin mest snævre betydning dækker kontering over selve “kodningen” af en postering i et økonomisystem. I praksis består processen af at:

• Identificere hvilken finanskonto (f.eks. konto 4200 – Kontorartikler) udgiften eller indtægten vedrører.
• Fastlægge tilhørende omkostningssted, projekt eller aktivitet (f.eks. cost center 110 – Marketing).
• Tilføje eventuelle momskoder, formålskoder, art- og funktionstal (især i det offentlige).
• Angive periode og eventuel finansieringskilde.

Når alle informationer er angivet korrekt, “læser” økonomisystemet transaktionen, og den bliver en bogført post. Rigtig kontering er dermed forudsætningen for korrekt regnskab, rettidig momsangivelse og valid ledelsesrapportering.

Etymologi

Ordet kontering er dannet af verbet at kontere, som stammer fra fransk compter (tælle, beregne) og latin computare. På dansk har vi via tysk fået substantivet Konten (flertal af Konto), og at kontere blev i 1800-tallet en bogholderifaglig betegnelse for “at henføre til konto”. Formen kontering er derfor en nominallisering (“det at kontere”).

Brugskontekst og mange eksempler

Flere praktiske scenarier:

• Rejseregnings-apps: Brugeren tager billede af en kvittering, hvorefter appen foreslår kontering baseret på OCR-genkendt tekst.
• E-handel: Ved køb af it-udstyr kan ERP-systemet automatisk kontere på “Driftsmidler” og afskrivningsprofil.
• Lønomkostninger: Lønart 1201 “Timeløn” konteres typisk på konto 5010 med modkonto 2920 (hængende løn).

Relaterede termer

• Postering: Den konkrete bogførte linje, som konteringen resulterer i.
• Bogføring: Den samlede proces, hvor posteringer indlæses og periodiseres.
• Kladde: Midlertidigt område, hvor konteringslinjer ligger inden endelig bogføring.
• Kontoplan: Opsætningen af alle konti, der kan konteres på.
• Dimension: Supplerende felter (projekt, afdeling, bærer) som nuancerer konteringen.

Synonymer og antonymer

*I sproglig forstand har kontering ingen direkte modsætning, da det er en specialiseret, positiv handling.

Historisk udvikling

Før edb-regnskaberne var kontering et håndskrevet arbejde i specifikations- eller kasserapporter. Revisor eller bogholder skrev kontonummeret i kolonnen ud for beløbet. Med indførelsen af ERMA-maskiner (elektro­mekaniske bogføringsmaskiner) i 1950’erne blev kontering stadig manuelt tastet, men maskinen sørgede for summer. Senere skabte pc-baserede ERP-systemer mulighed for konteringsforslag, skabeloner og kontrolregler. I dag gør AI-baserede løsninger automatiseret kontering stadig hurtigere og mere præcis.

Kontering i digitale systemer

Nuværende økonomisystemer som Microsoft Dynamics 365, SAP S/4HANA eller e-conomics har dedikerede felter til:

• Konto (Main account)
• Dimensioner / Segments – afdeling, projekt, formål
• Skabeloner – gentagne konteringsmønstre (f.eks. husleje hver måned)
• Valideringsregler – forhindrer fejlkombinationer (fx konto 1310 må ikke kombineres med momskode “K0”).

Systemerne kan integreres med P2P-platforme (Procure-to-Pay), så konteringsdata følger fakturaen fra ordre til betaling.

Fejl og faldgruber i kontering

• Spejlvendte beløb – debit/kredit byttes.
• Forkert moms – giver forkert afgiftsafregning.
• Projekt afsluttet – omkostning konteres på et udløbet projekt og bliver ikke refunderet.
• Utilstrækkelig tekst – gør senere revision vanskelig.

Korrekt kontering kræver derfor kontrolspor, funktionsseparation og løbende reconciliations.

Sammenfatning

Kontering er selve hjertet i al bogholderi: at placere hver eneste økonomiske hændelse dér, hvor den hører til. Uden korrekt kontering falder rapporteringen sammen, og beslutnings­grundlaget bliver usikkert. Kendskab til kontoplan, momsregler og organisatoriske dimensioner er derfor afgørende for alle, der arbejder med regnskab – fra studenterbogholdere til CFO’er.