Kontur betydning

Kontur betegner den ydre linje, afgrænsning eller silhuet, der markerer formen på et objekt, en figur eller et begreb – enten konkret, som en streg, eller abstrakt, som en tydelig afgrænsning af idéer.

Betydning og definition

På dansk bruges ordet kontur primært i to nært beslægtede betydninger:

• Geometrisk/fysisk: Den synlige eller tænkte linje, der omgiver og definerer formen på et legeme, fx konturerne af et bjerg i modlys.
• Overført/abstrakt: En grov, men genkendelig aftegning eller ramme af noget – fx “planens konturer” eller “personens konturer i romanen”.

Etymologi

Ordet stammer fra fransk contour, der igen kommer af latin contornare – “at dreje omkring” (con- “omkring” + tornare “dreje, dreje på drejebænk”). Det kom ind i dansk via kunst- og tegneterminologien i 1700-tallet og har siden bredt sig til en lang række områder.

Brug i forskellige fagområder

Kunst og design

• Linjetegning: Konturstregen danner grundformen, hvorefter skygger og detaljer tilføjes.
• Silhuetkunst: Et motiv udskåret eller tegnet som ren kontur uden indre detaljer.
• Typografi: “Outline fonts” kaldes på dansk ofte konturskrifttyper.

Kortlægning og geografi

• Kotelinjer: Højdekoter betegnes somme tider som konturlinjer.
• Reliefkort: Farver eller skygger lægges uden for konturerne for at fremhæve terræn.

Medicin og billeddiagnostik

• Radiologer taler om organernes kontur på røntgen- og MR-billeder.
• Kirurger beskriver sårkonturer for bedre at planlægge indgreb.

Litteratur, retorik og daglig tale

• “Romanfigurens konturer står skarpere efter kapitel to.”
• “Debatten skitserede konturerne af en ny politisk aftale.”

Eksempler på brug i sætninger

• “Ved solnedgang stod træernes konturer som mørke silhuetter på himlen.”
• “Regeringens udspil tegner de første konturer af en energipolitik.”
• “Arkitekten lagde bygningens kontur ind på situationsplanen.”
• “MRI-scanningen viste uregelmæssige konturer af leveren.”
• “Med få enkle linjer fangede hun modellen i ren kontur.”

Afledte vendinger og beslægtede ord

• Konturstreg – den linje, der afgrænser motivet.
• Konturtegning – tegning udført kun med omrids.
• Silhuet – helsort omrids uden indre detaljer.
• Outline – lånord, ofte synonymt i design/typografi.
• Kotelinje (topografi) – højdekurve/konturlinje.

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling

I 1700-tallet slog kontur igennem i det danske kunstmiljø via fransk tegneundervisning. I 1800-tallet blev ordet almindeligt på landkort og i geodesien – “konturlinje” som betegnelse for højdekurver. Fra begyndelsen af 1900-tallet optræder kontur hyppigt i litteraturkritik (“figurerne fremstår i klare konturer”). I dag bruges ordet i både fagsprog og hverdagssprog med omtrent samme betydningsfelt.

Grammatik og bøjningsformer

• Ental ubestemt: en kontur
• Ental bestemt: konturen
• Flertal ubestemt: konturer
• Flertal bestemt: konturerne
• Adjektivisk afledning: konturisk (sjældent, fagsprog)
• Verbalt udtryk: at konturere (tegne omrids, sjældent)

Oversættelser til udvalgte sprog

• Engelsk: contour / outline
• Tysk: Kontur / Umriss
• Fransk: contour
• Spansk: contorno
• Svensk: kontur

Antagelser og misforståelser

• Nogle tror, at kontur altid kræver en fysisk streg; det gør den ikke – den kan være mentalt eller metaforisk.
• I kosmetik omtales ansigtsoptegning som “contouring”; på dansk bruges både “contouring” og “konturering”.

Praktiske tips til brug af ordet

1. Brug kontur, når fokus er på afgrænsningen, ikke på indholdet.
2. I abstrakte sammenhænge kan ordet give et billede af noget ufuldstændigt men genkendeligt – “idéens konturer”.
3. I teknisk sammenhæng (CAD, GIS) bruges ofte “konturlinje” for præcise omrids.

Ordet kontur fungerer således både som et præcist teknisk udtryk og som et levende metaforisk billede i dagligdags dansk.