Kontur betydning
Kontur betegner den ydre linje, afgrænsning eller silhuet, der markerer formen på et objekt, en figur eller et begreb – enten konkret, som en streg, eller abstrakt, som en tydelig afgrænsning af idéer.
Betydning og definition
På dansk bruges ordet kontur primært i to nært beslægtede betydninger:
- Geometrisk/fysisk: Den synlige eller tænkte linje, der omgiver og definerer formen på et legeme, fx konturerne af et bjerg i modlys.
- Overført/abstrakt: En grov, men genkendelig aftegning eller ramme af noget – fx “planens konturer” eller “personens konturer i romanen”.
Etymologi
Ordet stammer fra fransk contour, der igen kommer af latin contornare – “at dreje omkring” (con- “omkring” + tornare “dreje, dreje på drejebænk”). Det kom ind i dansk via kunst- og tegneterminologien i 1700-tallet og har siden bredt sig til en lang række områder.
Brug i forskellige fagområder
Kunst og design
- Linjetegning: Konturstregen danner grundformen, hvorefter skygger og detaljer tilføjes.
- Silhuetkunst: Et motiv udskåret eller tegnet som ren kontur uden indre detaljer.
- Typografi: “Outline fonts” kaldes på dansk ofte konturskrifttyper.
Kortlægning og geografi
- Kotelinjer: Højdekoter betegnes somme tider som konturlinjer.
- Reliefkort: Farver eller skygger lægges uden for konturerne for at fremhæve terræn.
Medicin og billeddiagnostik
- Radiologer taler om organernes kontur på røntgen- og MR-billeder.
- Kirurger beskriver sårkonturer for bedre at planlægge indgreb.
Litteratur, retorik og daglig tale
- “Romanfigurens konturer står skarpere efter kapitel to.”
- “Debatten skitserede konturerne af en ny politisk aftale.”
Eksempler på brug i sætninger
- “Ved solnedgang stod træernes konturer som mørke silhuetter på himlen.”
- “Regeringens udspil tegner de første konturer af en energipolitik.”
- “Arkitekten lagde bygningens kontur ind på situationsplanen.”
- “MRI-scanningen viste uregelmæssige konturer af leveren.”
- “Med få enkle linjer fangede hun modellen i ren kontur.”
Afledte vendinger og beslægtede ord
- Konturstreg – den linje, der afgrænser motivet.
- Konturtegning – tegning udført kun med omrids.
- Silhuet – helsort omrids uden indre detaljer.
- Outline – lånord, ofte synonymt i design/typografi.
- Kotelinje (topografi) – højdekurve/konturlinje.
Synonymer og antonymer
| Synonymer | Antonymer |
|---|---|
| omrids, silhuet, outline, streg, afgrænsning, form | udfyldning, indre, kerne, fylde, detalje (delvis antonymer) |
Historisk udvikling
I 1700-tallet slog kontur igennem i det danske kunstmiljø via fransk tegneundervisning. I 1800-tallet blev ordet almindeligt på landkort og i geodesien – “konturlinje” som betegnelse for højdekurver. Fra begyndelsen af 1900-tallet optræder kontur hyppigt i litteraturkritik (“figurerne fremstår i klare konturer”). I dag bruges ordet i både fagsprog og hverdagssprog med omtrent samme betydningsfelt.
Grammatik og bøjningsformer
- Ental ubestemt: en kontur
- Ental bestemt: konturen
- Flertal ubestemt: konturer
- Flertal bestemt: konturerne
- Adjektivisk afledning: konturisk (sjældent, fagsprog)
- Verbalt udtryk: at konturere (tegne omrids, sjældent)
Oversættelser til udvalgte sprog
- Engelsk: contour / outline
- Tysk: Kontur / Umriss
- Fransk: contour
- Spansk: contorno
- Svensk: kontur
Antagelser og misforståelser
- Nogle tror, at kontur altid kræver en fysisk streg; det gør den ikke – den kan være mentalt eller metaforisk.
- I kosmetik omtales ansigtsoptegning som “contouring”; på dansk bruges både “contouring” og “konturering”.
Praktiske tips til brug af ordet
- Brug kontur, når fokus er på afgrænsningen, ikke på indholdet.
- I abstrakte sammenhænge kan ordet give et billede af noget ufuldstændigt men genkendeligt – “idéens konturer”.
- I teknisk sammenhæng (CAD, GIS) bruges ofte “konturlinje” for præcise omrids.
Ordet kontur fungerer således både som et præcist teknisk udtryk og som et levende metaforisk billede i dagligdags dansk.