Konvent betydning

Konvent betegner enten et organiseret, formelt møde eller forsamling af delegerede (fx i en politisk, kirkelig eller faglig sammenhæng) eller et klosterfællesskab - dvs

et religiøst samfund af munke eller nonner og i nogle sammenhænge også selve klosteret.

Betydning

Ordet konvent har to hovedbetydninger i moderne dansk:

  • Forsamling/møde: Et større, formelt møde af repræsentanter eller delegerede, ofte med beslutningskompetence. Eksempler: partikonvent, forfatningskonvent, præstekonvent.

  • Klosterfællesskab: Et religiøst fællesskab af munke eller nonner (og i visse sammenhænge også klosterbygningen). Eksempler: franciskaner-konvent, nonnekonvent.

I nutidigt sprogbrug forbindes konvent i Danmark især med kirkelige og politiske/organisatoriske sammenhænge, mens den klosterlige betydning er hyppigst i historiske eller kirkehistoriske tekster.

Etymologi og afledning

Konvent kommer via middellatin og tysk (Konvent) fra latin conventus ‘forsamling, sammenkomst; klostersamfund’, af convenīre ‘komme sammen’. Ordet er nært beslægtet med konvention (overenskomst; traktat; også om en større konference).

Afledte/relaterede former:

  • konventuel/konventual (tilhørende et konvent; historisk også om beboer i visse stiftelser)

  • konventualinde (historisk: kvindelig beboer i et adeligt jomfrukloster/stiftelse)

Brug og konnotationer

  • Formelt og institutionelt præg (møde-betydningen): Et konvent antyder repræsentation, vedtægter, dagsorden og beslutninger. Det bruges om samlinger, der ligner kongresser eller synoder, men ofte med en snævrere (fx partiorganisatorisk eller kirkelig) ramme.

  • Kirkelig/monastisk præg (kloster-betydningen): Betegner fællesskabet i et kloster og kan i historiske tekster også bruges om selve institutionen.

  • Stilniveau: Ordet virker mere formelt end “møde” og mere institutionsbåret end “konference”. I almindeligt dansk foretrækkes “konference” om faglige arrangementer uden beslutningsmandat.

Eksempler på brug

  • Partiet afholder nationalt konvent for at vedtage program og vælge ledelse.

  • Det europæiske konvent udarbejdede udkast til en forfatningstraktat.

  • Stiftet indkalder præsterne til årligt præstekonvent med fagligt indhold og drøftelser.

  • Universitetets institutledere mødtes i et lederkonvent om den kommende strategi.

  • Klosterets munkekonvent stemte om nye husregler.

  • Nonnerne i konventet følger Benedikts regel.

  • Delegaterne fremlagde resolutioner på konventets afsluttende plenarmøde.

  • Han er valgt som konventets formand for den kommende periode.

  • Kommunen lægger hus til et borgerkonvent om byudvikling.

  • Ordenen etablerede et nyt konvent i 1500-tallet.

  • Der blev indkaldt til ekstraordinært konvent for at håndtere krisesituationen.

Sammenligning med beslægtede ord

Ord Kernebetydning Typisk kontekst Bemærkning
konvent Formel forsamling med delegerede; også klosterfællesskab Politiske partier, kirke, ordener Mere institutionspræget end “møde”; to betydningsfelter
kongres Stor repræsentativ forsamling Fagforeninger, partier, internationale organisationer Ofte bredere og mere udbredt i dansk end “konvent”
konference Fagligt arrangement, oftest uden beslutninger Forskning, erhverv, uddannelse Mindst formel ift. beslutningskompetence
synode Kirkemøde med beslutningskompetence Kirkelige organer Kirkelig parallel til “konvent/kongres”
konventikel Mindre religiøs samling, ofte privat Pietisme/historie Ikke at forveksle med “konvent”; se også Konventikelplakaten

Synonymer og antonymer

Synonymer (forsamling): kongres, landsmøde, årsmøde, generalforsamling (i nogle foreninger), stævne, rådsmøde, konference (delvist).

Synonymer (kloster): kloster, klostersamfund, ordenhus, abbedi (afhængigt af struktur).

Antonymer: Der findes ikke faste antonymer, men i kontekst kan “opløsning (af forsamlingen)”, “decentral beslutningstagning” eller “sekularisering” (modsat monastisk liv) fungere som semantiske modpoler.

Historisk udvikling

  • Middelalder: “Konvent” bruges især om klosterfællesskaber og deres interne råd.

  • Efter reformationen: Begrebet lever videre i klosterlige og stiftelsesprægede institutioner; titler som konventualinde optræder i danske adelige jomfruklostre/stiftelser.

  • Moderne tid: Udvidet brug om politiske og organisatoriske forsamlinger, bl.a. via påvirkning fra tysk og engelsk (fx US-partiers “national convention” oversat som partikonvent).

  • EU-kontekst: “Det Europæiske Konvent” (2002-03) populariserede ordet i en forfatningspolitisk ramme.

Grammatik og bøjning

  • Køn: intetkøn

  • Ubestemt ental: et konvent

  • Bestemt ental: konventet

  • Ubestemt flertal: konventer

  • Bestemt flertal: konventerne

  • Afledninger: konventuel/konventual, konventualinde

Relaterede termer

  • Konvention: Overenskomst/traktat; også om stor konference. Etymologisk beslægtet, men semantisk adskilt.

  • Kapitel (kloster): Mødested og -forsamling i et kloster; “kapitelsal”.

  • Synode: Kirkeligt beslutningsorgan/møde.

  • Konventikel: Lille religiøs samling; historisk reguleret i Danmark (Konventikelplakaten).

Oversættelser

Sprog Forsamling/møde Klosterfællesskab Bemærkning
Engelsk convention convent (oftest nonnekloster) To forskellige ord på engelsk
Tysk Konvent Konvent Samme form dækker begge betydninger
Svensk konvent konvent Ligner dansk
Norsk konvent konvent Ligner dansk

Kollokationer og faste udtryk

  • afholde/indkalde til et konvent

  • ordinært/ekstraordinært konvent

  • partikonvent, præstekonvent, forfatningskonvent, lederkonvent

  • konventets formand/formandskab/sekretariat

  • konventsbeslutning, konventsresolution

  • munkekonvent, nonnekonvent, dominikanerkonvent

Brugsnoter og gode råd

  • Brug konvent om forsamlinger med et formelt og ofte repræsentativt præg; vælg konference om faglige arrangementer uden beslutningsmandat.

  • Skeln klart mellem konvent (forsamling/klosterfællesskab) og konvention (overenskomst/traktat).

  • I kirkehistoriske tekster kan konvent betyde selve fællesskabet i klosteret snarere end bygningen; i moderne sprog siger man oftere “kloster” om stedet.

Indholdsfortegnelse