Kors betydning

Kors er et substantiv, der betegner en figur eller et symbol dannet af to linjer, der krydser hinanden typisk vinkelret

Ordet bruges både konkret om den geometriske form og som religiøst symbol, og desuden som udråbsord i daglig tale (fx “Kors!”) for at udtrykke overraskelse eller forargelse.

Betydning og brug

  • Geometrisk form: En struktur med to krydsende arme (ofte en lodret og en vandret), fx et plus-lignende tegn eller et X (andreaskors).

  • Religiøst symbol: Det kristne kors som tegn på Jesu korsfæstelse; bruges i kirker, på gravsten, i smykker og i ritualer (korsets tegn).

  • Heraldik og emblemer: Kors optræder i våbenskjolde og flag (fx de nordiske korsflag), samt som beskyttede emblemer (fx Røde Kors).

  • Udråbsord/interjektion: “Kors!” udtryk for forbløffelse, irritation, skræk eller bebrejdelse; historisk knyttet til religiøse formler.

  • Overført betydning: “At bære sit kors” om at bære en tung byrde; “et kors at bære” om et vedvarende problem.

  • Sammensætninger og afledninger: ord som korsformet, korsfæstelse, korsvej, korstog, korsfarer, korsmærke, andreaskors.

Etymologi og udtale

Etymologi: Dansk kors går tilbage til oldnordisk kross, sandsynligvis lånt via oldirsk cros fra latin crux “kors”. Ordet er beslægtet med former i mange europæiske sprog (eng. cross, tysk Kreuz m.fl.).

Udtale: Udtales omtrent “kårs” (r’et er ikke tydeligt udtalt i standardsprog). Afledt adjektiv: korsformet.

Varianter og typer af kors

Navn Beskrivelse Typisk brug
Latinsk kors Længere nedadgående arm end de øvrige Kristendommens hovedsymbol, kirker, gravsten
Græsk kors Fire lige lange arme (+) Tidlig kristen kunst, arkitektur, ikoner
Andreaskors X-formet kors Skiltemarkering (jernbaneoverkørsel), heraldik
Keltisk kors Kors med ring, der forbinder armene Irsk/skotsk kristen tradition, mindesten
Patriarkkors Kors med to tværarme Kirkelige insignier, heraldik
Malteserkors Fire V-formede arme, der mødes i midten Ordenssymbol, brand- og redningsembler
Ortodokst kors Latinsk kors med skrå fodskammel Østkirkelig ikonografi
Nordisk kors Asymmetrisk kors forskudt mod flagstangen Flagdesign (DK, SE, NO, FI, IS m.fl.)

Eksempler på brug

  • Geometri: “Vinduerne er delt i ruder med et kors i midten.”

  • Religiøst: “Hun bar et lille kors i en kæde om halsen.”

  • Ritual: “Præsten slog kors for menigheden.”

  • Heraldik: “Våbenskjoldet viser et rødt kors på sølv.”

  • Flag: “Dannebrog er et korsflag med hvidt kors på rød bund.”

  • Udråb: “Kors, hvor blev jeg forskrækket!”

  • Overført: “Sygdommen blev hans kors at bære.”

  • Institution: “Han er frivillig i Røde Kors.”

  • Faste vendinger: “Kors på halsen, det er sandt.”

  • Færdselskultur: “Advarselstavlen er formet som et andreaskors.”

Faste udtryk og idiomer

  • Slå kors for sig: gøre korsets tegn (ofte om at forskrækkes eller forarges).

  • Kors på halsen (og ti knive i hjertet): stærk forsikring om sandhed, især blandt børn.

  • At bære sit kors: udholde lidelse eller modgang.

  • Kors i Jesu navn: ældre religiøs formular; bruges også udbrudsagtigt.

Relaterede begreber og afledte ord

  • Krucifiks: kors med Kristusfigur (ikke blot et tomt kors).

  • Korstog, korsfarer: historiske felttog under religiøst banner.

  • Korsfæstelse: henrettelsesmetode, centralt i kristen teologi.

  • Korsvej: bogstaveligt et vejkryds; også metaforisk for et valgpunkt i livet.

  • Korsmærke: korsformet tegn/markering.

  • Røde Kors, Røde Halvmåne, Røde Krystal: beskyttede humanitære emblemer/organisationer.

Synonymer og antonymer

Synonymer (afhængigt af betydning):

  • Geometrisk: kryds (delvist synonym, især om X-figur), plus-tegn (om ligearmet form).

  • Religiøst: (nær) krucifiks (men bemærk forskellen: krucifiks har figur).

  • Udråb: hold da op!, for pokker! (kontekstuelle, ikke direkte udskiftelige).

Antonymer (vejledende, ikke faste):

  • Geometrisk: cirkel, linje.

  • Symbolsk: sekulær/neutral (som modsætning til religiøst markeret).

Historisk udvikling og kultur

Førkristne kulturer brugte korslignende tegn i udsmykning og som solsymboler. I kristendommen blev korset centralt som minde om Jesu korsfæstelse og opstandelse, og det bredte sig i liturgi, arkitektur og kunst. I Skandinavien præger korsformen bl.a. de nordiske flag. I middelalderen blev korset ført på faner under korstogene. I nyere tid bruges kors i medicinske og humanitære emblemer; særligt Røde Kors’ røde kors på hvid bund er internationalt beskyttet, og misbrug er forbudt i mange lande.

Grammatik

  • Ordklasse: substantiv (intetkøn)

  • Bøjning: ental ubestemt: et kors; ental bestemt: korset; flertal ubestemt: kors; flertal bestemt: korsene

  • Afledning: korsformet, korslagt, korset (bestemt form eller andet leksikonord, se nedenfor), korsfæste (vb.)

Symboler og Unicode

Der findes mange tegnvarianter i Unicode. Almindelige inkluderer blandt andre:

  • ✝ (latinsk kors)

  • ✚ (græsk/heavy kors)

  • ✠ (malteserkors)

  • ☦ (ortodokst kors)

Bemærk at disse tegn hovedsageligt er symbolske; typografi og kontekst afgør, hvilken variant der er passende.

Forvekslinger og beslægtede ord

  • korset (substantiv, “et korset”): stramt undertøj/klædningsstykke; ikke det samme som kors.

  • kor: sangkor; lydligt lignende, men et helt andet ord og betydning.

  • kryds: bruges ofte om X-tegnet eller en afmærkning (sætte et kryds); overlappende men ikke identisk med kors.

Anvendelse i design, skiltning og flag

  • Flag: Nordiske korsflag (fx Dannebrog) med forskudt kors.

  • Skiltning: Andreaskors markerer fx jernbaneoverkørsler.

  • Medicinske tegn: Røde Kors (beskyttet), grønt kors anvendes i nogle lande om førstehjælp/apoteker.

Noter om stil og høflighed

Interjektionen “Kors!” kan virke arkaisk eller farvet religiøst; i formel kommunikation bruges typisk neutralere udråb. Religiøse betydninger kan være følsomme; brug kontekstuelt passende formuleringer.

Se også

  • Krucifiks

  • Korstog

  • Korsvej

  • Røde Kors / Røde Halvmåne / Røde Krystal

  • Andreaskors

  • Latinsk kors, Græsk kors, Keltisk kors

  • Kryds (tegn)

Indholdsfortegnelse