Kort tillægsform betydning
Kort tillægsform er den form af et dansk udsagnsord (verbum), som svarer til det engelske “past participle”. Formen ender oftest på -t eller -et (fx malet, kørt, spist) og anvendes især sammen med hjælpeverberne have og være til at danne førnutid, førdatid og passiv, men den kan også optræde selvstændigt som adjektiv.
Definition og overordnet betydning
Den korte tillægsform er i moderne dansk:
- Perfektum participium – participiet, der angiver en afsluttet handling eller en tilstand som resultat af en handling.
- En bøjningskategori med tre hovedfunktioner:
- Danne sammensatte tider (førnutid/førdatid) sammen med have eller være.
- Indgå i passiv konstruktion sammen med blive eller være.
- Fungere som adjektiv, fx en lukket dør.
Etymologi
Ordet tillægsform stammer af tillæg (noget der “lægges til”) og -form (en grammatisk form). “Kort” angiver, at der er tale om den “afkortede” eller “komprimerede” participieform i modsætning til lang tillægsform (-ende-formen).
De latinske og tyske fagudtryk (participium perfecti og Partizip II) har påvirket dansk grammatikskrivning, men den danske benævnelse har været almindelig siden midten af 1800-tallet.
Dannelsesregler og bøjning
Dannelsen af kort tillægsform afhænger af verbumtypen. Tabellen giver et overblik:
| Verbumgruppe | Infinitiv | Kort tillægsform | Eksempel i sætning |
|---|---|---|---|
| Svag, kl. 1 | male | malet | Han har malet huset. |
| Svag, kl. 2 | kysse | kysset | Hun blev kysset. |
| Svag, kl. 3 | køre | kørt | Bilen er kørt. |
| Stærk | skrive | skrevet | Artiklen er skrevet. |
| Uregelmæssig | gå | gået | Han er gået. |
| Suppletiv | være | været | Vi har været tilfredse. |
I moderne dansk bøjes selve tillægsformen ikke længere efter køn, tal eller bestemthed (en åbnet dør / to åbnede døre), men i ældre dansk kunne man se former som åbende, åbent, åbnede.
Funktioner i sætningen
- Sammensatte tider
Hun har set filmen.
- Passiv konstruktion
Bogen blev udgivet i 2020.
- Adjektivisk brug
Det var en lukket sag.
- Nominalisering
Det skrevne ord kan ikke slettes.
Eksempler på brug i praksis
- Han er kørt hjem.
- De har spist frokost.
- Døren blev lukket.
- En glemt paraply lå i bussen.
- Filmen er set af millioner.
- Planen blev ændret i sidste øjeblik.
- Alt optaget stod der på skiltet.
- Teksten virker forvirrende (lang tillægsform) men er skrevet med gode intentioner.
Synonymer og relaterede termer
- Perfektum participium (akademisk betegnelse).
- Passiv participium (særligt i nordisk sammenhæng).
- Participium II (tysklignende tradition).
- Lang tillægsform (præsens participium, ender på -ende).
Antonymer
Det direkte “modsætning” er lang tillægsform, som udtrykker igangværende handling eller varighed (fx løbende, stønnende), hvor kort tillægsform signalerer afsluttethed.
Historisk udvikling og normering
I olddansk blev perfektum participium bøjet som adjektiv med køns- og talendelser (skriven, skrivet, skrivne). Frem til 1900-tallet kunne man stadig finde rester af denne bøjning i litteraturen. Dansk Sprognævn anbefaler i dag én ubøjet form for alle køn og tal, mens visse arkaiske former (fx lukkede som adjektiv) stadig forekommer i lyrik og juridisk sprog.
Særlige faldgruber og tvivlstilfælde
- Ligge / lægge: ligget vs. lagt.
- Sidde / sætte: sidde → siddet vs. sætte → sagt.
- Tryk og stavning: køre → kørt (ikke køret).
- Endelsen -et eller -t: Svage verber klasse 1 og 2 får -et, klasse 3 får -t.
Sammenligning med andre sprog
| Sprog | Term | Eksempel |
|---|---|---|
| Engelsk | Past participle | written, eaten |
| Tysk | Partizip II | geschrieben, gegessen |
| Svensk | Supinum / Perfekt particip | skrivit, ätit |
| Fransk | Participe passé | écrit, mangé |
Opsummering
Kort tillægsform er en central del af dansk verbalmorfologi og syntaks. Den bruges til at:
- danne førnutid og førdatid (har set, havde skrevet)
- konstruere passiv (bliver lukket, er udført)
- fungere som adjektiv (åbnet vindue), substantiv (det skrevne) og prædikat (døren er lukket)
Kendskab til kort tillægsformens regler og variationer giver ikke blot korrekt grammatik, men også større stilistisk frihed i både skrift og tale.