Kosmos betydning

Ordet stammer fra oldgræsk kósmos (κόσμος), der betyder “orden, (vel)ordning, pryd, verden”. Den græske rod er beslægtet med verbet kosmeín “at ordne/smykke”. Den samme rod ligger bag ord som “kosmetik” (via græsk kosmētikós “dygtig til at pynte/ordne”). På dansk er “kosmos” formidlet via klassiske sprog og tysk/engelsk fagsprog.

• Udtale: “KOS-mos” (betoning på første stavelse).
• Ordklasse: substantiv (navneord), intetkøn.

• Videnskabeligt: Bruges om universet som helhed og i sammensætninger som “kosmisk baggrundsstråling”.
• Filosofisk/poetisk: Fremhæver sammenhæng, harmoni eller indre orden (“et moralsk kosmos”).
• Metaforisk: Om lukkede systemer eller verdener (et romanunivers, et “digitalt kosmos”).
• Kontrast: Sættes ofte over for “kaos” for at markere spændet mellem orden og uorden.
• Nuance i forhold til “univers”: “Univers” er neutral/teknisk; “kosmos” signalerer ofte idéen om orden eller helhed.

• Astronomerne forsøger at kortlægge kosmos’ store strukturer.
• For stoikerne var kosmos gennemtrængt af logos, en rationel verdensorden.
• Digteren skaber sit eget kosmos af billeder og motiver.
• Efter krisen opstod et politisk kosmos, hvor gamle alliancer faldt på plads på ny.
• Barnets leg udgør et helt kosmos af regler og forestillinger.
• Romanserien udspiller sig i et nøje gennemarbejdet fantasy-kosmos.
• Humboldts værk Kosmos forsøgte at samle tidens viden om naturen.
• Vi undersøger, om livet i kosmos er unikt for Jorden.
• Han forsøgte at bringe orden i sit indre kaos og skabe et personligt kosmos.
• Kunstnerens værksted var et mikrokosmos for hele hendes æstetik.
• Teologien taler om et skabt kosmos med en given mening.
• I modsætning til kaos betegner kosmos en stabil og forudsigelig verdensorden.

• For betydning 1 (universet): univers, verdensaltet, altet (poetisk).
• For betydning 2 (ordnet helhed): helhed, system, orden, struktur (kontekstafhængigt, ikke altid fulde synonymer).
• Nærstående fagudtryk: makrokosmos, mikrokosmos, kosmisk.

• kaos (klassisk antonym i græsk tradition).
• uorden, forvirring, anarki (kontekstuelle modsætninger).

• Før-sokratikerne og pythagoræerne brugte kosmos om den harmoniske verdensorden.
• Stoikerne anså kosmos for en levende helhed gennemtrængt af fornuft (logos).
• I middelalderens og renæssancens tænkning indgår kosmos i hierarkiske verdensbilleder (makrokosmos-mikrokosmos).
• Oplysningstiden og den moderne videnskab omformer kosmos til et naturligt, lovbundet univers.
• Alexander von Humboldts flerbindsværk Kosmos (1845-1862) populariserede helhedsblikket på naturen.
• I nutiden bruges begrebet både i naturvidenskab (kosmologi) og i kultur- og idéhistoriske analyser.

• kosmos og kaos
• det ordnede kosmos
• et lukket/åbent kosmos
• det observerbare kosmos
• menneskets indre kosmos
• kulturelt/etisk kosmos

• I moderne dansk skrives “kosmos” med k; den engelske form “cosmos” ses i engelske titler eller navne.
• Pluralis er sjælden og bruges primært i overført eller teknisk sprog (“flere fiktionskosmosser”).
• Ordet giver en mere litterær eller idéhistorisk tone end det neutral-tekniske “univers”.

• univers
• kaos
• kosmologi
• kosmogoni
• makrokosmos
• mikrokosmos
• verdensbillede