Kosmos Krydsord

Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Kosmos'.

1. Dao: Et østasiatisk begreb for vejen eller den grundlæggende orden i verden, ofte udlagt som universets naturlige rytme. Brugt i overført betydning til at forstå kosmos som en spontan, selvregulerende helhed.

Vi fandt 2 ord med 4 bogstaver, som matcher 'Kosmos'.

1. Pryd: Et ord for smykke eller udsmykning, beslægtet med kosmos’ græske rod, der også betyder orden og pynt. I overført betydning kan kosmos ses som verdens pryd, en ordnet skønhed, der udsmykker tilværelsen.

2. Æter: Et historisk begreb for et hypotetisk medium, som lys og elektromagnetiske bølger skulle bevæge sig i. Selvom forkastet, vidner idéen om forsøg på at forstå kosmos’ natur og dets formidling af energi.

Her er 3 muligheder på 5 bogstaver, der passer til 'Kosmos' i dit krydsord.

1. Altet: Et poetisk og filosofisk ord for alt, hvad der er, summen af virkeligheden i sin helhed. Brugt i diskussioner om kosmos for at understrege totaliteten af eksistensen, både det synlige og det, der unddrager sig sanserne.

2. Logos: Et græsk begreb for fornuft, ord og lov, som hos stoikerne betegner den kosmiske orden. Logos binder kosmos sammen som en rationel struktur, både i naturen og i menneskelig erkendelse.

3. Orden: Modsætning til kaos og en kernebetydning i det græske kosmos, som betyder ordnet helhed. Anvendes også i hverdagslig og filosofisk sammenhæng om systematik, regelmæssighed og lovmæssighed i naturen og samfundet.

Vi præsenterer her 9 ord med 6 bogstaver, der kan bruges til 'Kosmos'.

1. Helhed: Samlingen af dele, der tilsammen danner en sammenhængende enhed, hvilket kosmos netop repræsenterer. Bruges ofte i systemtænkning og filosofi til at understrege, at totaliteten rummer mere end summen af delene.

2. Himmel: Det synlige hvælv over os, som rummer vejrfænomener og, om natten, kosmos’ stjerner. Ordet spænder fra en konkret, meteorologisk betydning til den ophøjede og kosmiske dimension i kultur og religion.

3. Kosmos: Selve grundordet for den ordnede helhed, universet som struktur og skønhed. Dækker både den fysiske virkelighed og den filosofiske idé om orden, regelmæssighed og sammenhæng i alt, hvad der eksisterer.

4. Mundus: Et latinsk ord for verden eller kosmos, også med betydningen orden og pynt. Forekommer i historiske og lærde sammenhænge som et ekko af antikkens forestillinger om universets ordnede struktur.

5. Rummet: Den fysiske udstrækning uden for Jorden, ofte forbundet med rumfart, astronautik og moderne astronomi. I overført betydning kan det stå for den store ramme, hvori alt eksisterer, eller for det mentale rum, hvor idéer og muligheder udfolder sig.

6. Rumtid: Den fire-dimensionelle struktur, hvor rum og tid er vævet sammen, som danner kosmos’ geometriske ramme i relativitetsteorien. Begrebet er centralt for moderne kosmologi og beskriver, hvordan tyngdekraft krummer universets struktur.

7. Smykke: En genstand til udsmykning, semantisk beslægtet med kosmos’ oprindelige betydning af kosmisk orden og pynt. Metaforisk kan universets stjerner ses som smykker på himlen, der markerer den ordnede helhed.

8. System: En ordnet helhed af dele med relationer og funktioner, i familie med kosmos’ idé om orden. Bruges naturvidenskabeligt om alt fra solsystemer til økosystemer, og filosofisk om sammenhængende teorier og verdensbilleder.

9. Verden: Den samlede menneskelige og naturlige virkelighed, ofte som en praktisk betegnelse for kosmos set fra vores perspektiv. I overført betydning kan det være sociale og kulturelle helheder, som når man taler om den litterære verden eller musikverdenen.

Vi fandt 7 ord med 7 bogstaver, som matcher 'Kosmos'.

1. Galakse: En enorm samling af stjerner, gas, støv og mørkt stof bundet sammen af tyngdekraft, som udgør byggestenene i kosmos. Galakser danner strukturer som hobe og filamenter, der tegner universets storskalige netværk.

2. Harmoni: En tilstand af afstemt balance mellem dele, som afspejler ideen om kosmos som ordnet helhed. Bruges både æstetisk, musikalsk og filosofisk til at beskrive overensstemmelse og samklang i systemer og relationer.

3. Kosmisk: Et adjektiv, der beskriver noget, der vedrører eller stammer fra kosmos. Bruges både naturvidenskabeligt om fænomener som stråling, støv og skalaer, og metaforisk om noget kolossalt, ophøjet eller altomfattende.

4. Naturen: Det samlede system af fysiske fænomener, love og liv, som udgør virkelighedens orden. I relation til kosmos understreger ordet helheden af naturlige processer fra mikroskopiske partikler til de største kosmiske strukturer.

5. Rumfart: Menneskets teknologiske rejser og aktiviteter i rummet, forbundet til udforskningen af kosmos. Ordet dækker både bemandede missioner og robotiske sonder, der udvider vores viden om universets natur og historie.

6. Univers: Den samlede fysiske helhed af alt stof, energi, rum og tid, inklusive alle galakser, stjerner, planeter og fysiske love. Bruges også i overført betydning om en komplet, sammenhængende helhed, som når man taler om et kunstners univers eller en virksomheds brandunivers.

7. Økumene: Oprindelig den beboede verden, i dag også brugt om kirkeligt samarbejde på tværs af grænser. I relation til kosmos peger ordet på den menneskebefolkede del af universet og forestillingen om en samlet jordisk helhed.

Vi har samlet 3 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Kosmos'.

1. Kosmisme: En intellektuel strømning, især fra Rusland, der ser menneskets skæbne i tæt forbindelse med kosmos. Den betoner rumfart, udødelighed og kollektiv udvikling som led i universets fortløbende evolution.

2. Skabelse: Processen eller begivenheden, hvorved kosmos bliver til, ofte knyttet til kosmogonier eller myter. I moderne naturvidenskab knytter det an til modeller som urknaldet og efterfølgende kosmisk udvikling.

3. Ydre rum: Betegnelsen for det område uden for Jordens atmosfære, hvor kosmos åbner sig i al sin udstrækning. Begrebet bruges ofte juridisk og politisk om rumretten, såvel som populært om eventyr og opdagelse.

Til ledetråden 'Kosmos' fandt vi 13 passende ord på 9 bogstaver.

1. Astronomi: Videnskaben om himmellegemer, deres bevægelser, egenskaber og udvikling, og dermed også studiet af kosmos. Omfatter alt fra planetdynamik til kosmisk evolution, og udgør fundamentet for vores kortlægning af universet.

2. Eksistens: Det faktum, at noget er til, fra elementarpartikler til hele kosmos. I filosofisk sammenhæng peger ordet på væren i dens helhed, og i naturvidenskabelig sammenhæng på universets konkrete realitet.

3. Evigheden: En tidslig uendelighed, der ofte forbindes med kosmos’ grænseløse varighed eller ukendte skæbne. Begrebet anvendes både religiøst og filosofisk, men også poetisk som udtryk for universets tidløse dimension.

4. Firmament: Et klassisk og poetisk udtryk for himmelhvælvet, der historisk set blev opfattet som en fast kuppel over Jorden. Ordet fremkalder forestillinger om kosmisk orden og det ophøjede i himlens regelmæssighed og stjerners bevægelser.

5. Himmelrum: Den uendelige udstrækning over os, hvor stjerner, planeter og galakser findes. Ordet bærer også et poetisk præg og kan referere til det ophøjede eller ophøjede i naturens storhed og kosmiske orden.

6. Kosmodrom: En opsendelsesbase for rumfartøjer, særligt i russisk kontekst, der fungerer som port til kosmos. Begrebet forbinder den jordiske infrastruktur med den kosmiske rejse, teknologien med drømmen om udforskning.

7. Kosmogoni: Teorier og fortællinger om kosmos’ tilblivelse, fra mytologier til videnskabelige modeller. Bruger både naturvidenskabelige forklaringer og symbolske fortællinger til at forstå, hvordan universet begyndte og tog form.

8. Kosmologi: Læren om universets opbygning, oprindelse, udvikling og skæbne, baseret på observationer og fysiske teorier. Omfatter emner som mørkt stof, mørk energi, inflationsmodeller og kosmisk baggrundsstråling.

9. Kosmonaut: Betegnelse for en russisk eller sovjetisk rumfarer, direkte forbundet til udforskningen af kosmos. Ordet peger på menneskets ekspeditioner ind i verdensrummet og den praktiske side af at møde universet.

10. Multivers: Hypotetisk idé om, at kosmos kan være én blandt mange universer med forskellige fysiske konstanter. Anvendes i teoretisk fysik og kosmologi som spekulativ ramme for at forklare finindstilling og kosmisk variation.

11. Panteisme: En opfattelse hvor det guddommelige gennemtrænger hele kosmos, eller hvor Gud og universet er ét. Begrebet relaterer til ideen om en enhedlig, ordnet helhed med både åndelig og fysisk dimension.

12. Stoicisme: Antikkens filosofi, hvor kosmos opfattes som rationelt ordnet og gennemtrængt af logos. Den understreger menneskets liv i overensstemmelse med naturens orden og en indre ro grundet verdens lovmæssighed.

13. Totalitet: Den fuldstændige og altomfattende sum af fænomener og relationer, som udgør virkeligheden. I forbindelse med kosmos fremhæver det tanken om en samlet, ordnet struktur, hvor alt hænger sammen gennem naturlove og principper.

Vi har fundet 10 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med 'Kosmos'.

1. Astrofysik: Den gren af fysikken, der studerer fysiske processer i universet, fra stjernedannelse til sorte huller. Giver dyb indsigt i kosmos’ lovmæssigheder gennem observationer, teori og simuleringer.

2. Kosmografi: Beskrivelsen og kortlægningen af universets struktur, objekter og skalaer. Historisk en gren af astronomien, der systematiserede viden om himmellegemer og kosmiske afstande, og som i dag lever videre i dataintensive himmelkortlægninger.

3. Kosmopolit: En verdensborger, der føler sig hjemme overalt, afledt af ideen om by i kosmos. I overført forstand peger ordet på et menneske, der tænker i globale helheder og ser verden som en samlet orden.

4. Mælkevejen: Vores hjemmegalakse, en spiralgalakse, der rummer Solsystemet og milliarder af stjerner. Den repræsenterer et konkret udsnit af kosmos og er samtidig indgangen til at forstå galaksers dannelse og udvikling.

5. Skaberværk: Et teologisk og poetisk ord for universet som noget skabt, ofte forbundet med en guddommelig ordnende vilje. Bruges også sekulært om naturens helhed, når man vil fremhæve dens sammenhæng og storhed.

6. Stjernehav: Et poetisk udtryk for det mylder af stjerner, der fylder himlen og rummet. Metaforen fremkalder kosmos som et hav af lys, dybde og uendelighed, hvor navigatører og astronomer søger retning og forståelse.

7. Stjernehob: En samling af stjerner, der er gravitationelt bundet, enten åbne hobe eller kuglehobe. De fungerer som laboratorier for at forstå stjerners livsforløb og kosmos’ kemiske og dynamiske historie.

8. Tilværelse: Den samlede oplevede virkelighed, ofte med fokus på menneskets liv i kosmos. Ordet bærer både eksistentiel og kosmisk klang, idet det rummer vores placering i universet og betydningen af at være til.

9. Verdensrum: Det rum, der strækker sig uden for Jordens atmosfære, og som rummer himmellegemer, stråling og kosmisk stof. Kan i mere generel forstand også betegne den grænseløse vidde, som menneskelig nysgerrighed og teknologi forsøger at udforske.

10. Verdenssyn: Den grundlæggende måde at anskue virkeligheden på, som inkluderer forestillinger om kosmos, natur og menneskets plads. Indrammer både videnskabelige og eksistentielle aspekter af, hvad universet er, og hvordan vi forstår det.

Vi har fundet disse 14 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Kosmos':

1. Himmelhvælv: Forestillingen om himlen som en hvælving, der spænder over Jorden og indrammer kosmos. Udtrykket bærer en historisk og poetisk klang og bruges til at beskrive det store, sammenhængende rum over os.

2. Makrokosmos: Betegnelse for det store, omfattende univers i modsætning til mikrokosmos’ små skalaer. Bruges filosofisk og naturvidenskabeligt til at understrege forbindelsen mellem helheden og dens dele på tværs af skalaer.

3. Metagalakse: Et historisk udtryk for hele det observerbare univers eller systemet af galakser uden for Mælkevejen. Begrebet afspejler en tidlig erkendelse af kosmos’ storskalige struktur, før moderne terminologi blev standard.

4. Mikrokosmos: Det lille univers, ofte brugt om mennesket eller det atomare plan som spejl af den større helhed. Understreger analogier mellem strukturer på forskellige skalaer i kosmos og i kulturhistoriske tolkninger.

5. Planetarium: Et sted hvor himlen og kosmos kan opleves gennem projektioner og udstillinger om astronomi. Institutionen fungerer som en bro mellem videnskab og offentlighed og gør kosmos tilgængeligt i sanselige formater.

6. Pyntekosmos: En prydplante i slægten Cosmos, dyrket for sine farverige blomster og lette vækst. Navnet binder haven til himlen gennem sprogets etymologi, hvor kosmos også betyder orden og udsmykning.

7. Stjernetåge: En interstellar sky af gas og støv, hvor stjerner kan fødes eller dø, som i planetariske tåger og supernova-rester. Tåger illustrerer kosmos’ kredsløb af stof, fra kollaps til genfødsel i nye stjerner og planeter.

8. Verdensaltet: Et traditionelt dansk ord for hele universet, alt hvad der findes af stof, rum og tid. Begrebet knytter an til både naturvidenskabelige og filosofiske forestillinger om den samlede helhed af virkeligheden.

9. Verdensorden: Den strukturelle og normative orden, som antages at gælde i verden, set politisk, filosofisk eller kosmisk. I relation til kosmos kan det pege på universets indre lovmæssighed eller menneskers forsøg på at forstå helhedens struktur.

10. Stjernehimmel: Synet af stjernerne på himlen, som repræsenterer et vindue til kosmos og dets uendelighed. Bruges ofte poetisk om natlige panoramaer, men kan også signalere det naturvidenskabelige udsyn mod universets struktur og udvikling.

11. Verdensborger: Et dansk ord for kosmopolit, der betoner tilknytning til hele verden frem for en enkelt nation. Knytter an til ideen om kosmos som en fælles ramme for menneskelig sameksistens og ansvar.

12. Kosmopolitisme: En holdning eller filosofi, der betoner globalt medborgerskab og tilhørsforhold til hele menneskehedens verden. Relaterer til kosmos som en overordnet helhed, hvor grænser udviskes til fordel for fælles orden.

13. Verdensbillede: En samlet forståelse af, hvordan verden og kosmos hænger sammen, formet af viden, tro og kultur. Begrebet spænder fra antikkens geocentriske modeller til moderne kosmologiske teorier med udvidende universer og mørkt stof.

14. Verdensanskuelse: Et mere filosofisk præget udtryk for den samlede opfattelse af verden og kosmos. Det dækker både rationelle forklaringer og kulturelle, religiøse eller æstetiske tolkninger af universets natur og orden.

Tak fordi du læste med i vores gennemgang af mulige løsninger til krydsord med ledetråden Kosmos. I artiklen har vi samlet hele 62 forskellige forslag, så forhåbentlig var der mindst ét, der passede til dit krydsord.

Vi håbede at du har fundet det du søgte. Skulle der stadig mangle et ord, eller har du brug for en alternativ formulering, er du altid velkommen til at skrive til os eller bruge søgefunktionen på sitet - nogle gange gemmer den rette løsning sig i en lidt anden betydning eller stavemåde.

Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer krydsordsguider, synonymordlister og tematiske lister, der kan hjælpe dig videre. Kig også gerne i vores andre artikler for flere tips og forklaringer.

Held og lykke med resten af krydsordet - og tak fordi du brugte vores guide. Vi håber at se dig igen på Homepage.dk!