Kostbar betydning

• Materielt dyr/eksklusiv: beskriver noget, der koster mange penge (fx et kostbart ur, kostbart udstyr).
• Værdifuld/af stor betydning: bruges også om noget, der har stor værdi ud over prisen (fx kostbar tid, kostbare minder).
• Med store følgeomkostninger: i overført betydning om noget, der får negative, “dyre” konsekvenser (fx en kostbar fejl i slutminutterne).

“Kostbar” er mere formelt og værdiladet end “dyr”. Det lægger vægt på enten høj pris, eksklusivitet, sjældenhed eller betydning. I praksis veksler ordet frit mellem direkte og overført betydning afhængigt af konteksten.

“Kostbar” er et adjektiv.

Adjektivet kan bruges prædikativt: “Det er kostbart.”

• Pris/økonomi: dyr, bekostelig, eksklusiv, pebret (uformelt), højtpriset (formelt), omkostningstung (om løsninger/processer).
• Værdi/betydning: værdifuld, dyrebar, kær, højt skattet, uvurderlig (når værdi ikke kan prissættes).
• Følgeomkostning: dyr, dyrtkøbt, risikabel (når betoningen er på konsekvens).

Bemærk: “uvurderlig” bruges, når noget er så værdifuldt, at det ikke kan måles i penge - ikke nødvendigvis dyrt at anskaffe.

• Pris/økonomi: billig, prisvenlig, lavpris.
• Værdi: værdiløs, ubetydelig.
• Eksklusivitet/kvalitet: simpel, ordinær, tarvelig (værdi- og kvalitetsdømmende).

• kostbarhed (substantiv): egenskaben at være kostbar.
• kostbarheder (pluralis): værdigenstande; “smykker og andre kostbarheder”.
• koste (verbum), omkostning, pris, værdi.
• dyrebar: ofte om følelsesmæssigt eller moralsk vigtig værdi (dyrebar tid, dyrebare minder).
• kostelig: andet ord med lignende form, men betyder bl.a. “morsom” eller “fortrinlig” - ikke det samme som “kostbar”.

Ordet “kostbar” er beslægtet med verbet “koste” og er sandsynligvis påvirket af tysk/nedertysk brug (ty. “kostbar”). Suffikset “-bar” danner adjektiver, og i dette tilfælde er betydningen blevet etableret som “der har høj pris/værdi”.

I ældre tekster optræder “kostbar” hyppigt om pragtgenstande, ædelsten og luksus (fx “kostbare sten”, “kostbare klæder”). I moderne sprogbrug lever dette videre, men ordet bruges i lige så høj grad om immaterielle størrelser (fx tid, viden) og i sammenhænge hvor en fejl eller beslutning har “dyre” konsekvenser (“en kostbar fejl”).

• kostbart udstyr, kostbart apparatur, kostbar maskinpark
• kostbar kunst, kostbare smykker, kostbare materialer
• kostbar tid, kostbar viden, kostbar erfaring
• en kostbar fejl, et kostbart nederlag, en kostbar omvej
• kostbare reparationer, en kostbar løsning, en kostbar investering

• Det er en kostbar model, men kvaliteten er i top.
• Vi må ikke spilde mere kostbar tid på detaljer.
• Den kostbare fejl i 2. halvleg kostede dem pokalen.
• Museet udstiller flere kostbare værker fra renæssancen.
• Serverrummet kræver kostbart sikkerhedsudstyr.
• Han opbevarer sine kostbarheder i bankboks.
• Et kostbart kompromis risikerer at udhule budgettet.
• Forsikringen dækker særligt kostbare genstande.
• Hun arvede et kostbart smykkesæt fra sin bedstemor.
• Det blev en kostbar omvej at vælge egenudvikling frem for standardløsning.
• Operationen er kostbar, men kan redde synet.
• De sidste minutter var kostbare; alle arbejdede i tavshed.
• En kortslutning førte til kostbare reparationer.
• Kontrakten indeholder nogle kostbare forpligtelser på lang sigt.
• Han har en kostbar smag, når det gælder ure og vin.

“Kostbar” lyder mere formelt og værdiladet end “dyr”. Hvor “dyr” blot konstaterer prisen, antyder “kostbar” ofte eksklusivitet, sjældenhed eller konsekvens.

• kostbar vs. kostelig: “kostelig” kan betyde “meget morsom” eller “fortrinlig” - ikke nødvendigvis “dyr”. Sig derfor “kostbar” om pris/værdi, “kostelig” om fx en morsom bemærkning.
• kostbar vs. dyr: “dyr” er neutral og hyppigst i daglig tale; “kostbar” er mere formelt og peger tit på eksklusivitet eller vigtighed.
• kostbar vs. uvurderlig/dyrebar: “uvurderlig” kan ikke prissættes; “dyrebar” bruges især om noget, man værdsætter højt (minder, tid), mens “kostbar” kan bruges i både økonomisk og overført forstand.