Kram betydning

• 1) Kærligt omfavnelse (substantiv, intetkøn):

  et kram = en venlig, kærlig eller trøstende omfavnelse. Hyppig i dagligsprog.

  Typiske forbindelser: give/få et kram, et varmt kram, et langt kram, et farvelkram.

• 2) Varer, småvarer; (handels)sager (navnlig historisk/branchesprog):

  “kram” i betydningen varer forekommer især i sammensætninger og faste ord:

  isenkram (hardware/brugsting), kræmmerkram (småvarer), krambod (ældre: butik), kramkiste (kiste til varer).

  Her kan “kram” også signalere kvalitet i udtryk som godt kram (= solide varer).

• 3) Overført/faste vendinger:

  I udtrykket at have krammet på nogen betyder “kram” omtrent overhånd, greb, fordel - at man har magt, kontrol eller et afgørende argument mod en anden.

• Kram (varer): Fra middelnedertysk kram = bod, varer, småhandel. Herfra også danske ord som

  kræmmer (handlende med småvarer) og krambod.

• Kram (omfavnelse): Forbundet med at kramme “at trykke/omfavne”, sandsynligvis påvirket af svensk krama “klemme, omfavne”. Betydningen “omfavnelse” er udbredt i moderne dansk talesprog.

“Kram” i betydningen omfavnelse er uformelt og varmt i tonen. Det bruges i nære relationer, i støtte- og trøstesammenhænge og ofte i beskeder (fx “kram herfra”). I mere formelle tekster foretrækkes ofte omfavnelse eller at omfavne. “Kram” som handelsbetegnelse optræder i historiske, faglige eller sammensatte ord (fx isenkram), sjældnere alene.

• Kan jeg få et kram?
• Hun gav ham et langt kram, før hun gik.
• Et bjørnekram kan være lidt for voldsomt for små børn.
• Der er brug for kram og omsorg i svære tider.
• Vi sendte kram og kærlige hilsner til familien.
• Han krammede sin bedste ven, da de genså hinanden.
• Butikken sælger alt i isenkram - fra gryder til skruer.
• Den gamle købmand havde en lille krambod ved torvet.
• På markedet kunne man købe alt muligt kræmmerkram.
• Det her værktøj er det rigtige kram - det holder i årevis.
• Efter retssagen havde hun krammet på modparten.
• Han ved, hvordan man får krammet på chefen i en forhandling.

• kramme (verbum): at omfavne, holde tæt ind til sig; også om at trykke/klemme noget (fx en pude).
• krammer (substantiv): en person, der krammer; i daglig tale også en omfavnelse (“en krammer”).
• kræmmer (substantiv): handlende med småvarer (etymologisk beslægtet).
• isenkram (substantiv): husholdnings- og isenkramvarer (hardware, køkkenudstyr m.m.).
• isenkræmmer (substantiv): person/forretning, der forhandler isenkram.
• kræmmerkram (substantiv): småvarer, nips; ofte med nuance af billige eller mindre værdifulde ting.
• krambod (substantiv, historisk): mindre butik/handel.
• kramkiste (substantiv, historisk): kiste til varer; også brugt om en kiste med alskens genstande.

Synonymer (omfavnelse)

• knus (meget udbredt i tale og skrift), omfavnelse, bamse-/bjørnekram (om kraftigt kram), kærlig omfavnelse, favntag (mere litterært).

Antonymer (omfavnelse)

• afstand, afvisning, kulde, frastødning (kontekstafhængige).

Synonymer (varer/handelsbetydning)

• varer, småvarer, nips, habengut (låneord), kræmmerkram (nært beslægtet).

Antonymer (varer/handelsbetydning, kvalitetsnuance)

• skrammel (hvis “kram” forstås som gode, solide varer), dårligt skrammel, møgunge...* (bemærk: antonym afhænger af værdidom; ofte bruges “godt kram” vs. “skrammel”).

• at have krammet på (nogen/noget): at have overhånd/fordel/greb.
• det rigtige/gode kram: noget solidt og ordentligt (især om værktøj og udstyr).
• give/få et kram: hyppigste formel i betydningen omfavnelse.
• et bjørnekram: et meget fast eller voldsomt kram.

Handelsbetydningen af “kram” er ældst i dansk og kan føres tilbage til middelalderlig handelspåvirkning fra nedertysk. Ordene kræmmer, krambod og sammensætninger med -kram var almindelige i by- og torvehandel. Den følelsesmæssige betydning “et kram” er senere blevet dominerende i dagligsprog og har bredt sig via talesprog, populærkultur og skriftlig uformel kommunikation.

• kram (substantiv, intetkøn): ubestemt ental et kram; bestemt ental krammet (fx “tak for krammet”). Flertalsbrug er muligt i talesprog (mange kram), men ordet optræder også ofte som massenavn uden bøjet flertal.
• at kramme (verbum): regelmæssigt verbum: krammer - krammede - har krammet.

• Social kontekst: Kram signalerer nærhed og tryghed. I formelle eller professionelle sammenhænge kan håndtryk eller nik være mere passende.
• Skrift og medier: “Kram” bruges ofte som venlig afslutning i beskeder: Kram, M. eller Kæmpe kram!
• Regionale/nabosprog: Svensk har tilsvarende kram/krama; norsk bruger typisk klem/å klemme.

• kramme (vb.), krammer (sb.), knus (nært synonym), omfavnelse.
• kræmmer, krambod, isenkram, isenkræmmer, kræmmerkram (handelsfamilien).
• Engelsk: hug, cuddle (omfavnelse); hardware, smallwares (isenkram/kræmmerkram, afhængigt af kontekst).

• Høflighed og samtykke: Et kram forudsætter som regel, at det er velkomment. Spørg om det er i orden, især uden for nære relationer.
• Betydningsglidning: Når “kram” står i sammensætninger med varebetydning (isenkram), har det intet med omfavnelse at gøre.
• Flertalsform: I uformelt sprog ses kram i flertal (“tusind kram”), mens mere formelt sprog ofte omskriver (“mange kærlige hilsner”).