Kreditorer betydning

Ordet kreditorer dækker over flere beslægtede betydninger afhængigt af konteksten:

• Generelt: En kreditor er den, der har krav på betaling; en skyldner (debitor) skylder kreditoren penge.
• Regnskab: Kreditorer = leverandører og andre, som virksomheden skylder penge. Posteres typisk som kortfristede gældsforpligtelser (leverandørgæld/”trade payables”).
• Jura: Alle fordringshavere i en sag, herunder sikrede og usikrede kreditorer. Bruges ved inkasso, udlæg, rekonstruktion og konkurs.
• Finans: Långivere (fx bank) er kreditorer i forhold til låntageren.

Dansk “kreditor” kommer via tysk/engelsk fra latin creditor (“den der tror/tillægger troværdighed”), afledt af credere (“at tro/tillide”). I handels- og bogføringssprog afspejler det, at kreditoren har “tillid/kredit” til, at skyldneren betaler senere.

• Ental: en kreditor; bestemt: kreditoren; genitiv: kreditors.
• Flertal: kreditorer; bestemt: kreditorerne; genitiv: kreditorers/kreditorernes.
• Typiske sammensætninger: kreditorbogholderi, kreditorstyring, kreditorliste, kreditoroplysninger, kreditormøde, kreditorudvalg.

Klassifikation i årsrapporten:

• Kreditorer/leverandørgæld præsenteres under kortfristede gældsforpligtelser. Under internationale standarder svarer det til “Trade and other payables”.
• Opdelingen kan omfatte: leverandører af varer og tjenesteydelser, skyldige omkostninger, skyldige lønninger/feriepenge, skyldig moms/afgifter m.m.

Måling og periodisering:

• Fastlægges ved modtagelse af varer/ydelser og faktura; måles normalt til nominel værdi (for kortfristet gæld typisk lig amortiseret kostpris).
• Periodisering sker via skyldige omkostninger, hvis faktura ikke er modtaget ved periodens udløb.
• Eventuelle kontantrabatter og kreditnotaer reducerer kreditorbalancen.

Processer og styring:

• Kreditorbogholderi (Accounts Payable, AP): modtagelse af faktura, godkendelse, kontering, betaling, afstemning.
• Kreditoraldering (forfaldsanalyse): 0-30, 31-60, 61-90 dage osv. til styring af forfaldne betalinger.
• Nøglemål: betalingspræcision, udnyttelse af kontantrabatter, afvigelser og reklamationer.
• Likviditetsstyring: Days Payable Outstanding (DPO) bruges til at måle gennemsnitlig betalingshorisont.

• Fordringshavere: Kreditorer kan være sikrede (med pant/tilsvarende sikkerhed) eller usikrede (almindelige/simple kreditorer).
• Inkasso: Kreditor kan rykke, opkræve morarenter efter rentelovens regler og eventuelt rykkergebyr efter aftale og gældende regler, samt indlede inkasso.
• Konkurs/rekonstruktion: Kreditorer anmelder krav i boet. Prioritering, dividende og kreditorernes møder/kreditorudvalg regulerer forløbet.
• Aftaleret: Betalingsbetingelser (fx netto 30 dage), sikkerheder, ejendomsforbehold m.m. definerer kreditors rettigheder.

• “Virksomheden skylder 125.000 kr. til sine kreditorer ved årets udgang.”
• “Kreditorerne blev indkaldt til møde i forbindelse med rekonstruktionen.”
• “Kreditoralderingen viser en stigning i poster over 60 dage.”
• “Banken er virksomhedens største kreditor.”
• “Leverandøren er kreditor, indtil fakturaen er betalt.”

Eksempler på bogføring:

• Køb af varer på kredit 100.000 kr.: Debet Varekøb 100.000; Kredit Kreditorer 100.000.
• Betaling af leverandørfaktura 100.000 kr.: Debet Kreditorer 100.000; Kredit Bank 100.000.
• Kreditnota fra leverandør 5.000 kr.: Debet Kreditorer 5.000; Kredit Varekøb (eller relevant omkostning) 5.000.
• Periodisering af skyldige omkostninger 20.000 kr.: Debet Omkostning 20.000; Kredit Skyldige omkostninger (kreditorer) 20.000.

• Synonymer: fordringshaver(e), långiver(e), leverandør(er) (i bogholderikontekst), modpart på gældssiden.
• Typer af kreditorer: leverandører, banker/finansieringsselskaber, offentlige myndigheder (skat, moms, afgifter), udlejere, medarbejdere (skyldig løn/feriepenge), forsyningsselskaber.
• Sammensatte udtryk: kreditorbogholderi (AP), kreditorliste, kreditorreskontro, kreditorstyring, kreditormøde, kreditoraftale, kreditorsikkerhed, kreditorpåtale.

• Debitor(er): Den, der skylder (skyldner). I bogholderi: kunder/tilgodehavender.
• Skyldner(e): Juridisk modstykke til kreditor(er).

Begrebet opstår med kredit- og bytteøkonomi, hvor tillid og udskudt betaling blev formaliseret. Med dobbelt bogholderi (fra renæssancen) blev kreditorer en standardpost på passivsiden i regnskaber. Industrialisering, bankvæsen og moderne selskabsret udvidede kreditorbegrebets betydning til både finansielle og handelsmæssige fordringshavere samt juridiske prioritetsregler i insolvens.

• Leverandørgæld: Den del af kreditorer, som stammer fra vare- og tjenestekøb.
• Anden kortfristet gæld: Skyldige omkostninger, afgifter m.m. (også kreditorer i bred forstand).
• Kreditnota: Nedskrivning af en tidligere faktura; reducerer gæld til kreditor.
• Sikret vs. usikret kreditor: Med eller uden sikkerhed (pant, kaution o.l.).
• Reskontro: Underkonti pr. kreditor med poster og saldi.

• “Meddelelse til kreditorerne” (i rekonstruktion/konkurs).
• “Kreditorbeskyttelse” (generelle regler, der værner kreditorers interesser).
• “Kreditorafstemning” (kontrol af kreditorposter mod kontoudtog).
• “Kreditors krav” / “Kreditors ret til betaling”.

• “Kreditor” er ikke det samme som “kredit”: Kredit er selve lånet/den bevilgede betalingsfrist; kreditor er den part, der har tilgodehavendet.
• Leverandør = altid kreditor? Kun når der foreligger et udestående; en leverandør uden ubetalte fakturaer er ikke en aktuel kreditor.