Kringsat af fjender betydning
Kringsat af fjender betyder “omringet af fjender”
Udtrykket er højstemt og poetisk, kendt især fra Nordahl Griegs digt “Til ungdommen”, og bruges både om en konkret, militær omringning og - oftere i dag - som en metafor for at være under pres, truet eller belejret af modstandere, problemer eller farer.
Betydning
Udtrykket betegner en situation, hvor nogen eller noget er omgivet af fjender eller trusler, enten bogstaveligt (militært/taktisk) eller billedligt (moralsk, politisk, socialt, eksistentielt). Det signalerer alvor, tilspidsning og kampberedskab - men i moderne brug også samling, mod og solidaritet over for pres udefra.
- Bogstavelig betydning: At være fysisk omringet af en fjendtlig styrke; at være belejret.
- Overført betydning: At være under pres fra modstandere, kritikere, problemer eller kriser; at føle sig trængt eller isoleret.
- Konnotation: Højstil/retorisk, lyrisk og symbolsk; ofte brugt i ceremonielle, historiske eller minde- og fællesskabssammenhænge.
Etymologi og sproglig form
Kringsat er et ældre/poetisk participium dannet af kring (om-/rundt-), og sat (perfektum participium af “sætte”). Hele udtrykket kan parafraseres som “sat omkring (af) fjender”.
- kring: beslægtet med “omkring”; fra nordisk sprogbrug med betydningen “rundt om”.
- sat: perfektum participium af “sætte”. I den afledte verbaldannelse “kringsætte” (“at omringe/belejre”) er perfektum participium kringsat.
- fjender: flertal af “fjende”, fra oldnordisk fjándi (modstander, fjende).
I norsk lyder linjen “Kringsatt av fiender”, i svensk “Kringsatt av fiender”. Den danske version anvender normalt fjender og præpositionen af.
Grammatik og opbygning
- Ordklasse: Faste fraseologiske led: kringsat (adjektivisk participium) + præpositionsleddet af fjender.
- Funktion: Bruges typisk prædikativt: “De er kringsat af fjender”. Kan også optræde attributivt i poetisk stil: “et kringsat folk”.
- Variation: Den faste kombination er sjælden uden “af +” komplement. Poetikken kan overføres: “kringsat af nød/tvivl/kritik”.
Brug og konnotationer
Udtrykket forekommer især i:
- Historiske og militære beskrivelser: belejringer, omringninger, taktiske situationer.
- Højskole-, kirke- og mindekultur: som indgangs- eller nøglelinje fra Griegs digt, sunget ved mindehøjtideligheder.
- Offentlig retorik og medier: som billedsprog for pressede samfund, minoriteter eller demokratiske værdier.
- Personlige tekster: for at udtrykke en intens følelse af at være trængt af problemer eller modstand.
Stilmæssigt virker det højtideligt og kan virke patetisk i hverdagsprosa. I neutral stil vælges typisk “omringet (af fjender)” eller “belejret”.
Historisk og kulturel betydning
Udtrykket blev ikonisk gennem Nordahl Griegs digt Til ungdommen (1936), skrevet i en tid præget af fascismens fremmarch og politisk uro. Digtet er en humanistisk appel til mod, ansvar og fred. I Danmark er sangen kendt fra Højskolesangbogen (melodi: Otto Mortensen, 1952) og synges ofte ved mindehøjtideligheder og i fællesskabssammenhænge, hvor man markerer sammenhold i krisetider.
Den første linje i originalen lyder: “Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!” - ofte citeret eller alluderet til i dansk offentlighed som “Kringsat af fjender”.
Eksempler på brug
- “Garnisonen var kringsat af fjender, men holdt stand til forstærkningerne nåede frem.” (bogstaveligt)
- “I den politiske debat følte partiet sig kringsat af fjender fra begge fløje.” (overført)
- “Små foreninger kan hurtigt blive kringsat af fjender i form af bureaukrati og økonomiske krav.” (overført)
- “De belejrede byer var bogstaveligt talt kringsat af fjender.” (bogstaveligt)
- “Når demokratiet er kringsat af fjender, må vi holde fast i retsstaten.” (retorisk)
- “Hun beskrev sin sygdomstid som at være kringsat af fjender: smerte, tvivl og træthed.” (metaforisk)
- “Forsyningslinjerne blev skåret over, og enheden stod kringsat af fjender uden mulighed for retræte.” (bogstaveligt)
- “På de sociale medier kan man hurtigt føle sig kringsat af fjender.” (overført)
Synonymer og beslægtede udtryk
- Bogstavelige: omringet (af fjender), belejret, indesluttet, omkredset, indringet (sjældent), indespærret (af fjender).
- Overførte/nære: under pres, presset fra alle sider, trængt op i en krog, i skudlinjen, på hælene, under belejring (metaforisk).
- Verbale konstruktioner: blive/ være kringsat; blive/ være omringet; blive/ være belejret.
Antonymer
- fri, ubesværet, i sikkerhed, uindesluttet
- omgivet af venner/allierede, støttet, i medvind
Relaterede udtryk i nordiske sprog
| Sprog | Form | Bemærkning |
|---|---|---|
| Norsk (bokmål) | Kringsatt av fiender | Griegs originalform |
| Norsk (nynorsk) | Kringsett av fiendar | Nynorsk tilsvarende |
| Svensk | Kringsatt av fiender | Identisk konstruktion |
| Dansk | Kringsat af fjender | Fast, poetisk vending |
Oversættelser (udvalg)
| Sprog | Typisk gengivelse | Nuance |
|---|---|---|
| Engelsk | surrounded by enemies; besieged by enemies | “Besieged” er mere militært |
| Tysk | von Feinden umzingelt; umringt von Feinden | Begge er almindelige |
| Fransk | assiégé par des ennemis; entouré d’ennemis | “Assiégé” er belejret |
| Spansk | rodeado de enemigos; sitiado por enemigos | “Sitiado” = belejret |
Varianter, afledninger og beslægtede konstruktioner
- kringsætte (vb.): at omringe/belejre (fx “Byen blev kringsat”).
- kringsat af X: poetisk skabelon med andre abstrakter (“kringsat af tvivl/mørke/nød”).
- omringet/belejret af X: mere neutral stil.
Brugstips og stil
- Vælg kringsat af fjender ved højstemt, poetisk eller ceremoniel tone - ellers “omringet/belejret af fjender”.
- I faglig/militær tekst er “belejret” ofte mest præcist; i generel prosa “omringet”.
- Undgå overbrug i hverdagssprog, da udtrykket let virker patetisk.
Se også
- Til ungdommen (Nordahl Grieg)
- belejring; omringe; fjende
- Højskolesangbogen; Otto Mortensen
Indholdsfortegnelse
- Betydning
- Etymologi og sproglig form
- Grammatik og opbygning
- Brug og konnotationer
- Historisk og kulturel betydning
- Eksempler på brug
- Synonymer og beslægtede udtryk
- Antonymer
- Relaterede udtryk i nordiske sprog
- Oversættelser (udvalg)
- Varianter, afledninger og beslægtede konstruktioner
- Brugstips og stil
- Se også