Kristi himmelfartsdag betydning

Kristi himmelfartsdag er både en teologisk markering af afslutningen på Jesu fysiske virke på jorden og en officiel, national helligdag i Danmark. Dagen indgår i påskecyklussen og danner overgang til pinsen, hvor Helligånden ifølge traditionen sendes til disciplene.

Udtrykket består af tre led:

• Kristi – genitiv af Kristus, den græske form af det hebraiske Messias, “den salvede”.
• himmelfart – af himmel + fart (i betydningen “at fare” = at bevæge sig hurtigt). Det betyder altså “opstigning til himlen”.
• dag – “hel dag”, bruges til at markere hellig- eller mindedage.

Sammenskrivningen følger dansk orddannelse: Kristi himmelfarts dag (treleddet substantiv). Hos Dansk Sprognævn anbefales lille forbogstav efter kommaer, men helligdagsnavne skrives traditionelt med stort K: Kristi Himmelfartsdag.

Dagen markeres allerede i 300-tallets kirke, og blev indført som helligdag i Danmark i middelalderen. I 1770 barberede Struensee antallet af helligdage ned, men Kristi himmelfartsdag blev ikke afskaffet, da den var knyttet til påskens bevægelige kalender.

I moderne tid fastholdes dagen som fridag i hele Norden og store dele af Europa, mens den i fx Storbritannien primært markeres i kirkeåret, ikke som officiel fridag.

Datoen beregnes som den 6. torsdag efter skærtorsdag (40 dage efter påskedag).

Ordet anvendes i både religiøse, administrative og folkelige sammenhænge:

• “Vi holder konfirmation Kristi himmelfartsdag.”
• “Offentlige kontorer er lukkede Kristi Himmelfartsdag.”
• “Ifølge ApG 1,9 steg Jesus til himmels på Kristi himmelfarts dag.”
• “Mange tager på miniferie i weekenden omkring Kristi himmelfartsdag.”
• “Kristi himmelfartsdag falder tidligt i år, så rapsmarkerne blomstrer stadig.”

• Himmelfartsdag (kortform)
• Kristi Himmelfart (begivenhedsbetegnelse)
• Ascension Day (engelsk term)
• Feria VI in Ascensione Domini (lat. kirkebetegnelse)

• Inkarnationen (Jul) – Jesu nedstigning til jorden kontra opstigning
• Langfredag – markerer død og jord og er den teologiske modpol til himmelfarten

I Danmark er dagen forbundet med følgende traditioner:

• Højmesse med “Se, vi går op til Jerusalem” eller andre himmelfartssalmer.
• Konfirmationer, da foråret giver praktiske rammer.
• Friluftsgudstjenester – “Kristi Flyvedag” i folkemunde.
• Fugleskydning, markedsdage og lokale byfester.

Dagen giver ofte anledning til en forlænget weekend, da mange tager fri om fredagen (“klem-dag”). Det påvirker trafik, detailhandel og turisme. I skolernes årsplan ligger dagen som en fast fridag, hvilket også udnyttes til lejrskoler og ekskursionsuger før eller efter.

• Digteren Thøger Larsen beskriver i “Himmel” himmelfartens kosmiske perspektiv.
• Kunst: Rembrandts maleri The Ascension (1636) afbilder kernescenen.
• Folkeligt udtryk: “At tage sin helt egen Kristi himmelfart” – at forsvinde pludseligt.

Skrives oftest i ét: Kristi himmelfartsdag. Ved linjeskift kan ordet deles: Kristi | himmelfarts- | dag. Forkortelser anvendes sjældent, men i kalendertekster ses K. Himmelf. eller blot Himmelfartsdag.

Kristi himmelfartsdag er en central helligdag med dybe teologiske rødder og betydelig kulturel tyngde i Danmark. Ordet refererer på én gang til bibelhistorien, til en kalenderstyret fridag og til en række folkelige traditioner, der spænder fra konfirmationer til miniferier. Den sproglige form er fastforankret i dansk, men historisk og kulturelt undergår brugen stadig forandringer, i takt med at samfundet finder nye måder at markere – eller blot nyde fridagen på.