Kujon betydning

kujon (fælleskøn, “en kujon”) betegner primært en person, der viser fejhed-ikke blot frygt, men en moralsk vurderet mangel på mod. Hvor “bange” kan beskrive en naturlig følelse, indebærer “kujon” typisk, at man svigter en pligt, en aftale eller andre mennesker for at undgå risiko eller ubehag.

• Vurderende karakter: Ordet udtrykker kritik og foragt; det er et skældsord.
• Kontext: Anvendes i moralske og sociale domme (politik, arbejdsplads, sport, krig, hverdagsrelationer).
• Mod vs. forsigtighed: En kujon er ikke blot forsigtig; vedkommende undgår at handle, hvor mod og ansvar forventes.

Udtale: ku-jon (tryk på sidste stavelse).

Ordet kom til dansk via tysk Kujon, som går tilbage til fransk couillon (oprindeligt “fjols; nar”, med rødder i latin coleus “pung”). Betydningen har historisk udviklet sig fra et generelt skældsord til specifikt at betegne en fej person. Verbet kujonere (“at tryne, plage, intimidere”) er indlånt via tysk kujonieren.

• en ussel/ynkelig kujon - forstærkende, stærkt nedsættende.
• at kalde nogen for en kujon - åbenlys fordømmelse.
• at vise sig som en kujon - ved handling eller undladelse.
• kujonagtig handling - en handling præget af fejhed.
• en kujonstreg - en nedrig, fejt udført handling.
• at kujonere nogen - at tryne eller intimidere nogen; kujonering som substantiv.

• Han løb fra ansvaret i sidste øjeblik - “en ren kujon,” sagde holdkammeraterne.
• Det er kujonagtigt at gemme sig bag anonyme profiler og svine andre til.
• Hun nægtede at være en kujon og talte åbent om uregelmæssighederne.
• At angribe uden varsel og stikke af var en kujonstreg.
• De kaldte journalisten for kujon, fordi han ikke turde stille de kritiske spørgsmål.
• Jeg vil ikke kujonere nogen til at skrive under; beslutningen skal være fri.
• Han blev stemplet som kujon, da han svigtede sin kollega i forhandlingen.
• En leder, der intimiderer medarbejdere, kujonerer dem - det er magtmisbrug.
• At blive bange er menneskeligt; at svigte sine værdier af bekvemmelighed er kujonagtigt.
• Hun kaldte det politisk kujoneri, at aftalen blev skrottet uden forklaring.
• De nægtede at lade sig kujonere af trusler.
• Han indrømmede sin frygt, men handlede alligevel - det modsatte af kujoneri.

• Synonymer (neutrale/almene): feje person, kryster, kujon (selvstændigt), fehase (sjældent/litterært).
• Synonymer (uformelle/slagordsagtige): bangebuks, pivskid (vulg.), tøsedreng (kønsstereotypt og nedsættende; undgås).
• Tillægsord: fej, kujonagtig, ryggradsløs.
• Beslægtede ord: kujonere (vb.), kujonering (sb.), kujonagtighed (sb.), kujonstreg (sb.).

• Person: modig person, helt/heltinde, vovehals.
• Egenskab/handling: modig, tapper, dristig, djærv, standhaftig.

I ældre og mere højstemt stil forbindes “kujon” ofte med ære, loyalitet og krigsdisciplin, hvor fejhed blev skarpt fordømt. I moderne sprogbrug lever ordet videre som et skarpt moralsk skældsord i debat, medier og daglig tale. Registret er ofte polemisk eller retorisk; i neutral beskrivelse foretrækkes formuleringer som “manglede mod til at …” frem for at stemple en person som “kujon”.

• Nedsættende: Ordet udskammer og kategoriserer; brug med omtanke.
• Skelnen: Frygt er ikke i sig selv kujonagtig; kujoneri handler om at lade frygten definere ens ansvar og valg på bekostning af andre.
• Alternativer i saglig stil: “manglende civilcourage”, “undlod at tage ansvar”, “handlede ikke på trods af risiko”.