Kult betydning

Ordet kult bruges på dansk om en religiøs, ideologisk eller social gruppe, der afviger fra de dominerende normer, og som ofte er centreret om en karismatisk leder, særlige ritualer eller et stærkt fællesskab. Begrebet rummer både neutrale, positive og negative konnotationer, afhængigt af konteksten.

Betydning og definitioner

I ordbøger og faglitteratur finder man typisk tre overlappende definitioner af kult:

• Religiøs kult: En mindre, typisk nyreligiøs gruppe med et særpræget doktrinært system.
• Sekterisk kult: En afvigende undergruppe af en større religion eller ideologi, ofte opfattet som ekstrem eller kontroversiel.
• Popkulturel kult: Bruges metaforisk om film, kunst, bøger m.m. med en entusiastisk, men relativt begrænset fanskare (fx “en kultklassiker”).

Etymologi og sproglig oprindelse

Ordet kommer af latin cultus, der betyder “dyrkelse”, “pleje” eller “kultivering”. Via fransk (culte) fandt det vej til dansk i 1800-tallet som fagterm i teologi og religionsvidenskab.

Brug i forskellige kontekster

Kult bruges i dag:

• Teologisk: om ritualdyrkelse (fx “den katolske helgendyrkelse betegnes somme tider som helgenkult”).
• Sociologisk: som label for kontroversielle trosbevægelser (fx Scientology, Moon-bevægelsen).
• Psykologisk: hvor fokus er på gruppedynamik, kontrol og manipulation.
• Populærkulturelt: om niche-fænomener med dedikeret fanskare (fx “Star Wars er blevet en kult i sig selv”).

Eksempler på brug

Nedenfor ses et bredt udsnit af autentiske eller typiske sætninger, hvor ordet forekommer:

• “Efter bruddet med familien sluttede han sig til en kult i Californien.”
• “Filmen blev en kultklassiker blandt horror-fans.”
• “Antropologen studerede en frugtbarhedskult på Bali.”
• “Medierne beskrev gruppen som en farlig kult, der praktiserede hjernevask.”
• “Heavy metal-bandet har nærmest status af kult i undergrundsmiljøet.”
• “I oldtiden var Mithras-kulten udbredt blandt romerske soldater.”
• “Hun forsker i folkekatolsk helgenkult i Mexico.”

Synonymer og antonymer

*I betydningen bredt anerkendt kultur.

Relaterede begreber

• Charismatisk leder: Person med stor personlig udstråling, der centralt styrer kulten.
• Dogme: Fastlæggelse af absolutte læresætninger.
• Indoktrinering: Ensidig påvirkning af medlemmers tankegang.
• Konversion: Overgang fra én tro til en anden, ofte forbundet med kulttilslutning.
• Apokalyptik: Forestilling om nært forestående verdensende, hyppigt i kulter.

Historisk udvikling og kulturhistorisk betydning

I antikken blev ordet brugt neutralt om enhver form for gudedyrkelse – f.eks. Isis-kulten eller Cæsar-kulten. Med kristendommen fik “kult” en mere negativ nuance, da kirkefædrene omtalte hedenske religioner som “falske kulter”.

I moderne tid (efter 1960’erne) opstod interessen for nye religiøse bevægelser, og sociologer begyndte at anvende “kult” som analytisk kategori. Siden 1970’erne har massekulturerne – især film og musik – bredt anvendt udtrykket om nichefænomener med dedikeret og loyal fanskare.

Ordet “kult” i nutidigt dansk

I dag anvendes begrebet ofte metaforisk og med varierende vurdering:

• Negativt: “en farlig kult”, “kultleder”, “kultselvmord”.
• Neutral/beskrivende: “en lille religiøs kult”, “studiet af kulter”.
• Positivt/slang: “kultstatus”, “kultfilm”, “kultband”.

Sprogbrugen afspejler således et spænd fra seriøs religionsforskning til uformelt hverdags-slang.

Videre læsning

• Oxford Handbook of New Religious Movements
• Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, artikler om sekter og kulter
• Dansk Sprognævns ordbogsbase: opslag “kult”