Kultiveret betydning

• Om personer og adfærd: dannet, velopdragen, taktfuld, kulturelt interesseret og med forfinet smag eller stil.
• Om noget bearbejdet eller dyrket: jord, planter, celler, bakterier m.m., som er udviklet/forbedret gennem menneskelig indsats.
• Overført/abstrakt: egenskaber eller færdigheder, der er bevidst udviklet (fx en kultiveret smag, en kultiveret omgangstone, et kultiveret sprog).

Grammatik: Adjektiv/participsform af “kultivere”. Bøjes fx: en kultiveret person, et kultiveret miljø, kultiverede mennesker; komparativ/superlativ: mere kultiveret, mest kultiveret. Kan også bruges adverbialt: “han taler kultiveret”.

Kultiveret er dannet af verbet kultivere, fra latin cultivare ’dyrke’, typisk formidlet via fransk cultiver/cultivé og/eller tysk kultivieren/kultiviert. Roden er beslægtet med latin cultura ’dyrkning, kultur’. I dansk har ordet både bevaret den konkrete sansning af ’dyrket’ og fået en udvidet, kulturel betydning om dannelse og forfinelse.

• Hun fremstår kultiveret i sin omgang med kollegerne.
• De værdsætter en kultiveret debatkultur med plads til nuancer.
• Det er en kultiveret roman med fin sproglig sans.
• Et kultiveret musikvalg, der aldrig bliver påtrængende.
• Han har en kultiveret humor, der aldrig bliver plat.
• Efter årtiers arbejde er området nu kultiveret landbrugsjord.
• Planterne er kultiverede sorter med høj udbyttegrad.
• Bakterierne blev kultiveret på blodagar for at identificere arten.
• Hun taler kultiveret og med stor respekt for modparten.
• Et kultiveret blik for detaljer præger udstillingen.
• Han søger et mere kultiveret arbejdsmiljø.
• Der hersker en kultiveret tone ved bordet.
• Smagen er kultiveret - elegant snarere end opulent.
• Forsøget anvender kultiverede humane celler.
• Hun har en kultiveret tilgang til konflikthåndtering.

• Om personer/adfærd: dannet, forfinet, velopdragen, høflig, sofistikeret, civiliseret, poleret, raffineret, afbalanceret.
• Om sprog/tone: civiliseret, sobert, nøgternt, velafbalanceret.
• Om jord/planter/lab: dyrket, opdyrket, forædlet (om sorter), dyrket under kontrollerede forhold.
• Overført: udviklet, gennemarbejdet, kultiveret (i betydningen bevidst plejet).

• Om personer/adfærd: ukultiveret, rå, uforfinet, grov, udannet, plumpt, barbarisk.
• Om sprog/tone: aggressivt, grovkornet, uforsonligt, usømmeligt.
• Om jord/planter: udyrket, vild, braklagt, uberørt.

I oplysningstidens og dannelsestraditionens sprog blev kultiveret et ideal for personlig og social forfinelse: viden, smag og høflighed som civiliserende kræfter. I dag bruges ordet fortsat positivt om afbalanceret, respektfuld adfærd og om forfinet æstetik. I nogle sammenhænge kan det bære en let elitær eller distanceret klang, hvis det signalerer snobberi eller formalitet, men kernebetydningen er neutral til positiv: bevidst plejet og forfinet.

• kultivere (verbum): at dyrke/forfine.
• kultivering (substantiv): proces eller resultat af at kultivere.
• ukultiveret (antonym): rå, uforfinet; også om jord: udyrket.
• kultivar (botanik/havebrug): dyrket sort/variant (beslægtet begreb).
• kultur: beslægtet rod; dyrkning → dannelse/kunst/vaner i bred forstand.

• Dobbelttydighed: Ordet spænder fra menneskelig dannelse til konkret dyrkning. Konteksten afgør betydningen.
• Register: Ofte formelt/neutral-høfligt; i tale kan det lyde højstemt. Alternative hverdagstermer: “pæn tone”, “ordentlig”, “dyrket” (om jord).
• Fagsprog: I biologi/laboratorier foretrækkes ofte “dyrke”/“dyrkede celler”, men “kultivere/kultiverede celler” forekommer også.
• Kollokationer: Naturlige: kultiveret smag/toner/sprog/samtale/jord/planter/celler. Mindre naturlige: fx “kultiveret møbel” (hellere: forfinet/klassisk).
• Stavelse og udtale: Staves kul-ti-ve-ret. Tryk normalt på -ve-.

• dannet
• civiliseret
• raffineret
• ukultiveret
• kultivere
• kultur