Kultur betydning

“Kultur” har flere beslægtede, men forskellige betydninger. De vigtigste kan skitseres sådan:

Ordet kommer af latin cultura “dyrkning, pleje”, afledt af colere “dyrke, bebo, pleje”. Via tysk Kultur og fransk/engelsk har det fået en udvidet betydning fra 1700-1800-tallet fra konkret jorddyrkning til “åndelig” dyrkning (dannelse) og senere til den brede antropologiske forståelse af menneskers livsformer.

• Førmoderne brug: Fokus på dyrkning og forædling (jord, planter, sind).
• Oplysning og romantik: Kultur som dannelse og åndelig udvikling; ofte kontrasteret med “barbari”.
• 19. årh. antropologi: Kultur forstås som det samlede, lærte hele af levemåder i et samfund, ikke hierarkisk men beskrivende.
• 20. årh. og frem: Differentiering i “højkultur” og “populærkultur”; fokus på subkulturer, modkulturer, kulturel identitet, globalisering, kulturmøder og kulturpolitik.
• Nutid: Udvidede brugsområder i organisationer, teknologi (opensource-kultur), onlinefællesskaber og biomedicin.

• Samfund: “Dansk kultur rummer både folkelige traditioner som fastelavn og moderne byliv.”
• Kunst/åndsliv: “Kommunen investerer i kultur gennem biblioteker og spillesteder.”
• Organisationskultur: “Virksomhedens kultur er præget af tillid og ansvar.”
• Biologi: “Prøven blev sat i kultur for at identificere bakterierne.”
• Landbrug: “Omstillingen til bæredygtige kulturmetoder har øget jordens frugtbarhed.”
• Kontrast: “Debatten om natur og kultur præger byudviklingen.”
• Subkultur: “Skatekulturen har sit eget sprog, tøjstil og normer.”
• Modkultur: “Bevægelsen udviklede en modkultur som protest mod forbrugssamfundet.”
• Populærkultur: “Serien er blevet et fænomen i populærkulturen.”
• Kulturmøde: “Internationalt samarbejde kræver kulturel forståelse og sprogkompetence.”
• Kulturchok: “Han oplevede kulturchok efter flytningen til udlandet.”
• Kulturarv: “Rundkirkerne er en vigtig del af Bornholms kulturarv.”
• Servicekultur: “Butikken har en stærk servicekultur med fokus på gæsteoplevelser.”

• Delvise synonymer (afhænger af kontekst): civilisation, dannelse, åndsliv, levevis, livsform, traditioner, skikke, miljø, praksis.
• Kunstspecifikt: finkultur (ofte om klassiske kunstformer), kunstliv, kulturliv.
• Organisatorisk: arbejdskultur, virksomheds kultur, normer, værdigrundlag.

Bemærk: “Civilisation” henviser ofte til teknologisk/organisatorisk udvikling og institutionsniveau, mens “kultur” typisk handler om betydninger, værdier og praksisser. “Dannelse” er snævrere og knyttet til personlig udvikling.

• Natur (i modsætning til kultur som menneskeskabt/forarbejdet).
• Barbari eller vildskab (historisk-værdiladet kontrast til “kultur” som forfinelse).
• Anomi (sociologisk: normløshed - ikke et direkte antonym, men ofte stillet som kontrast til stabil kultur).

• Subkultur: Delkultur inden for et større samfund (fx goth, hiphop).
• Modkultur: Kultur der bevidst opponerer mod dominerende normer.
• Tværkulturel/interkulturel: På tværs af eller mellem kulturer; interaktion og forståelse.
• Kulturarv: Materiel og immateriel arv (bygninger, traditioner, sprog, ritualer).
• Kulturmøde/kulturkløft/kulturchok: Begreber om møder og spændinger mellem kulturer.
• Kulturpolitik/kulturøkonomi: Offentlig styring, finansiering og økonomi omkring kunst og kulturliv.

• Antropologi: Kultur som lært, delt og symbolsk orden; analyser af ritualer, værdier og praksisser.
• Sociologi: Kultur som normer, roller, identitet, smag, kulturkapital, institutioner.
• Organisationsstudier: Organisationskultur, artefakter, værdier og grundlæggende antagelser; kulturforandring.
• Kulturstudier/medievidenskab: Populærkultur, repræsentation, magt og ideologi.
• Biologi/medicin: Celle- og bakteriekulturer; kulturmedier; steril teknik.
• Landbrug/havebrug: Kulturplanter, kultivering, kulturteknik.
• Historie/arkæologi: Materiel kultur, kulturkredse, kulturhistorie.
• Geografi: Kulturgeografi, landskaber formet af kultur (kulturlandskab).

• Kulturarv, kulturhistorie, kulturmiljø, kulturinstitution, kulturhus, kulturnat
• Kulturpolitik, kulturstøtte, kulturminister, kulturkanon
• Kulturmøde, kulturkløft, kulturchok, kulturkamp
• Virksomhedskultur, læringskultur, sikkerhedskultur, servicekultur, feedbackkultur
• Bakteriekultur, cellekultur, blodkultur, kulturmedium
• Kulturplanter, kulturjord, kultivering

• Adjektiver: kulturel, kulturelt, kulturelle; kulturpolitisk, kulturhistorisk, kulturteoretisk; interkulturel, tværkulturel.
• Verber/substantiver: at kultivere, kultivering; (biologi) at dyrke i kultur.
• Sammensætninger: kulturarv, kulturforbrug, kulturkritik, kulturgeografi, kulturpersonlighed, kulturel identitet.

• Kultur = kunst? Ikke altid. “Kultur” kan betyde både livsformer i bred forstand og kunst/åndsliv i snæver forstand.
• “En” kultur som homogen? Kulturer er dynamiske og internt mangfoldige; der findes altid variation og forandring.
• Værdiladning: “Højkultur” vs. “populærkultur” er historiske kategorier, ikke naturgivne rangordener.

• Køn: fælleskøn (en kultur).
• Bestemt/ubestemt: en kultur - kulturen.
• Flertal: kulturer - kulturerne.
• Genitiv: kulturs, kulturens, kulturers, kulturernes.
• Adjektivisk: kulturel (en kulturel praksis), kulturelt (et kulturelt fænomen), kulturelle (de kulturelle normer).

• Engelsk: culture
• Tysk: Kultur
• Fransk: culture
• Spansk: cultura
• Italiensk: cultura
• Svensk/norsk: kultur

• “Museet formidler både lokal kultur og international kunst.”
• “De to afdelinger havde vidt forskellige arbejdskulturer.”
• “Studiet af antikkens kultur giver indblik i nutidens institutioner.”
• “Laboratoriet dyrkede svampen i kultur ved 37 °C.”
• “Byens madkultur er præget af migration og innovation.”
• “Kultur og natur er vævet sammen i landskabet omkring herregården.”
• “Skolen arbejder målrettet med en inkluderende læringskultur.”
• “Festivalen forener finkultur og populærkultur på tværs af genrer.”