Kulturel betydning

Grundbetydning: Knyttet til eller vedrørende kultur i bred sociologisk og antropologisk forstand, men også i snævrere forstand om kunst- og kulturliv.

• Samfunds- og antropologisk: kulturelle systemer, kulturelle koder, kulturelt betinget adfærd.
• Kunst- og kulturliv: kulturelle begivenheder, kulturelle institutioner, kulturel støtte.
• Identitet og politik: kulturel identitet, kulturelle rettigheder, kulturel mangfoldighed.
• Tværfagligt: kulturel bæredygtighed, kulturel tilpasning (lokalisering), kulturel følsomhed i sundhed og undervisning.

Bemærk: Når man om personer siger, at nogen er “kulturel”, menes ofte “kultiveret” eller “kulturinteresseret”. I formelt sprog er kultiveret mere præcist om dannelse, mens kulturel beskriver relationen til kultur i bred forstand.

Kulturel er dannet af navneordet kultur (fra latin cultura, “dyrkning, dannelse”) med adjektivisk afledning. Formen er påvirket af fransk culturel og tysk kulturell, som igen går tilbage til latin culturalis (“som vedrører dyrkning/dannelse”). Ordet vinder udbredelse på dansk i slutningen af 1800-tallet og især i det 20. århundrede i takt med kulturpolitik, massemedier og humanistiske/ samfundsvidenskabelige teorier.

• Kommunen prioriterer kulturelle aktiviteter for børn og unge.
• Projektet undersøger kulturelle forskelle i arbejdspladskommunikation.
• Museet er en vigtig kulturel institution i regionen.
• Patientens symptomer kan være kulturelt betingede.
• Skolen arbejder med kulturelt responsiv undervisning.
• Der er behov for kulturel tilpasning af kampagnen til det lokale marked.
• Romanen skildrer hovedpersonens kamp med sin kulturelle identitet.
• Organisationen fremmer kulturel mangfoldighed og inklusion.
• Turismen har både økonomiske og kulturelle konsekvenser.
• Filmen blev kritiseret for kulturel appropriation.
• Byen har en rig kulturel arv fra renæssancen.
• Han har opbygget betydelig kulturel kapital gennem sin uddannelse.
• Der foregår en kulturel udveksling mellem de to lande.
• Designet er kulturelt forankret i lokale traditioner.
• Virksomheden søger kandidater med et godt kulturelt match til teamet.
• Konflikten har også en kulturel dimension.
• Udstillingen sætter fokus på kulturelle normer omkring køn.
• Politikken adresserer borgernes kulturelle rettigheder.
• Festivalen fungerer som kulturelt mødested.
• Programmet styrker byens kulturelle liv.

• kulturel arv, kulturel identitet, kulturel kapital, kulturel kompetence
• kulturelle normer/værdier/koder/praksisser
• kulturelle forskelle/ligheder/konflikter
• kulturel mangfoldighed/pluralisme
• kulturel appropriation/udveksling/tilpasning
• kulturelle institutioner/tilbud/begivenheder
• kulturel politik/bæredygtighed/infrastruktur
• kulturelt betinget, kulturelt forankret, kulturelt set

• kulturlig (sjældent, ikke standard): kan forekomme regionalt, undgås normalt.
• kulturrelateret, kulturbåret: teknisk/nøgternt i faglig stil.
• kunstnerisk: når “kulturel” handler om kunst- og kulturliv specifikt.
• civilisatorisk: historisk/teoretisk nuance om civilisationers udvikling.
• kultiveret: om personer med dannelse; nært, men ikke semantisk identisk.

Sommetider overlapper “kulturel” med “social” eller “samfundsmæssig”, men “kulturel” peger mere mod værdier, symboler, betydninger og praksisser end mod strukturer og økonomi.

• naturlig: i teorier der kontrasterer natur og kultur (natur vs. kulturel).
• ukulturel: om adfærd opfattet som udannet; værdiladet og normativt.
• antikulturel: rettet imod kultur eller kulturelle udtryk (sjældnere).
• teknisk / materiel: kan stå som kontrast i visse faglige opdelinger, men er ikke egentlige antonymer.

• Kultur: samlebetegnelse for menneskeskabte betydnings- og praksissystemer.
• Multikulturel: præget af flere kulturer side om side.
• Interkulturel: mellem kulturer; fokus på møder og udveksling.
• Transkulturel: på tværs af og uafhængigt af konkrete kulturgrænser.
• Kulturel kapital (Bourdieu): ressourcer i form af viden, smag, uddannelse m.m.
• Kulturel appropriation: brug af elementer fra en anden kultur i en problematisk magtrelation.
• Kulturpolitik: offentlig regulering og støtte af kulturlivet.

I dansk sprog vokser brugen af “kulturel” markant i det 20. århundrede i takt med udbygning af kulturinstitutioner, medialisering og akademiske teorier om kultur. Siden 1970’erne er ordet ofte knyttet til debat om identitet, mangfoldighed og rettigheder, og siden 1990’erne til globale processer (migration, digital kultur) og politisering af kultur. I dag bruges “kulturel” bredt fra politik og forvaltning til marketing, sundhed, uddannelse og teknologidesign.

• “Kulturel” vs. “kultiveret”: Det første er relationelt (vedrører kultur), det andet evaluerende (dannet, velopdragen).
• Ikke lig “etnisk”: Etnicitet kan være én kulturel dimension, men kultur er bredere.
• Overgeneralisering: Undgå at tilskrive individer “kulturelle” træk stereotypt; kultur er dynamisk og situeret.
• Komparation: Foretræk “mere/mest kulturel” frem for “kulturellere/kulturellest”.

Kulturel betegner det, der relaterer sig til kultur - fra kunst- og kulturliv over sociale normer og identiteter til politik og praksis. Ordet er formelt neutralt, bredt anvendeligt og centralt i moderne beskrivelser af samfund, uddannelse, sundhed og organisationer. Rigtig brug kræver opmærksomhed på kontekst, nuancer og undgåelse af stereotyper.