Kurs lån betydning

I dansk bolig- og erhvervsfinansiering udbetales mange lån som obligationslån, dvs. lån der finansieres ved udstedelse og salg af obligationer. Disse obligationer handles ikke altid til 100 (parikurs), men kan være i underkurs (under 100) eller overkurs (over 100). Lånets kurs er således den markedspris, som bestemmer:

• Udbetaling: Hvor meget kontant der udbetales pr. 100 kr. i nominel gæld.
• Restgæld: Hvor stor den nominelle gæld bliver i forhold til den kontante udbetaling.
• Effektiv rente/ÅOP: Kursen påvirker lånets samlede omkostning ud over kuponrenten.

Eksempel: Et obligationslån på nominelt 1.000.000 kr. til kurs 95 giver en kontant udbetaling omkring 950.000 kr. (før handelsomkostninger), men du skylder stadig 1.000.000 kr. - den “skjulte” ekstra omkostning kaldes ofte et kurstab.

• Parikurs (kurs 100): Udbetaling og nominelt beløb er ens. 1.000.000 kr. i lån giver ca. 1.000.000 kr. udbetalt.
• Underkurs (kurs < 100): Du får mindre udbetalt end det nominelle beløb; effektiv omkostning stiger.
• Overkurs (kurs > 100): Du får mere udbetalt end det nominelle beløb, men restgælden kan blive lavere, og der kan være præmie/overkurs ved indfrielse.

• Obligationslån: Udbetales til den aktuelle obligationskurs. Kursudsving påvirker direkte udbetaling og restgæld.
• Kontantlån: Konstrueres, så du får et bestemt kontant beløb; kursen påvirker i stedet hvor stort et nominelt obligationsprovenu der skal udstedes, og dermed din restgæld.
• Fastforrentede lån: Har en fast kuponrente. Kursen bevæger sig modsat markedsrenten (stigende renter → lavere kurs).
• Variabelt forrentede lån: Kursen ligger ofte nær 100 ved refinansieringer, men kan svinge; kursrisikoen er typisk mindre på selve refinansieringsdage.
• Afdragsfrihed: Ændrer ikke mekanikken i kursen, men påvirker kontantstrømme og dermed ÅOP.

• Udbetalingskurs: Den kurs du får ved udbetaling (minus evt. kursskæring/handelsomkostninger).
• Indfrielseskurs: Kursen (ofte 100 for fastforrentede) du kan indfri til - eller markedspris, hvis du køber obligationerne tilbage.
• Kurstab og kursgevinst: Underkurs ved optagelse er et kurstab; omlægger du senere når kursen er lav, kan du opnå en konverterings-/kursgevinst.
• Kurssikring: En aftale om at låse kursen i en periode, så budgettet ikke påvirkes af kursudsving før udbetaling.
• Kursskæring: Et lille fradrag i markedskursen som låneudbyder tager ved handel (teknisk omkostning).

For overskuelighed vises udbetaling ved forskellige kurser pr. 1.000.000 kr. i nominel gæld (forenklet, uden gebyrer og kursskæring):

Eksempel på kontantlån: Du skal bruge 1.000.000 kr. kontant. Kursen er 95. For at få 1.000.000 kr. ud, skal der udstedes ca. 1.052.632 kr. i nominel gæld (1.000.000 / 0,95). Din restgæld bliver derfor højere end det kontante behov.

• “Lånets kurs lå på 98,5 ved udbetalingen.”
• “Vi kurssikrede lånet en måned før overtagelse.”
• “Hun omlagde til et fastforrentet lån, fordi kursen var lav og gav mulighed for konverteringsgevinst.”
• “Indfrielse kan ske til kurs 100, men vi kan også købe obligationerne tilbage i markedet.”
• “Underkurs ved optagelse betyder højere effektiv rente.”
• “Bankens kursskæring var 0,20 point.”
• “Overkursen reducerer restgælden hurtigere ved omlægning.”
• “Kursen på 1,5 %-obligationen faldt, da markedsrenterne steg.”

• Lånekurs, obligationskurs, udbetalingskurs, stiftelseskurs (kontekstafhængige)
• Kursværdi (generelt om pris i procent af nominel)
• Pari (kurs 100)
• Kurssikring, kursskæring, kurtage (relaterede handelsbegreber)

• Underkurs ↔ overkurs
• Kurstab ↔ kursgevinst
• Obligationslån ↔ kontantlån (ikke egentlige antonymer, men alternative lånetyper ift. kursens rolle)

Den danske realkreditmodel - med udstedelse af realkreditobligationer for at finansiere lån - går tilbage til slutningen af 1700-tallet. Siden da har kursen på obligationer været central for låntagere, fordi:

• Den bestemmer udbetaling og restgæld ved optagelse.
• Den muliggør konvertering (omlægning) af fastforrentede lån, når kurserne bevæger sig.
• Perioder med stigende renter har typisk givet lave kurser og gode indfrielsesmuligheder for låntagere med høj kupon.
• Perioder med faldende eller meget lave renter (fx 2019-2021) gav høje kurser og omvendte incitamenter.

• Kurs: Fra tysk “Kurs” (børs- og valutakurs), med rødder i latin “cursus” (løb/forløb). I finans betyder kurs pris/kvotering i procent af nominel værdi.
• Lån: Fra oldnordisk “lán” (at låne/udlåne), beslægtet med “leje” og “låne”.

• Omlægning/konvertering: Låntagere udnytter kursforskelle til at reducere restgæld eller risiko (nedkonvertering ved lav kurs, opkonvertering ved høj kurs).
• Kurssikring: Relevant ved boligkøb, hvor der er tid mellem købsaftale og udbetaling; beskytter mod kursfald.
• Indfrielse: Fastforrentede realkreditlån kan ofte indfries til kurs 100; alternativt kan lånet lukkes ved at købe de bagvedliggende obligationer til markedspris.
• Budgettering: Kursen indgår i ÅOP og påvirker, hvad lånet “reelt” koster ud over den nominelle rente.

Skattereglerne om kursgevinst og kurstab reguleres i Danmark af bl.a. Kursgevinstloven. For private låntagere i danske kroner beskattes/fragår konverteringsgevinster og -tab typisk ikke på gældssiden, mens afkast og tab på investering i obligationer beskattes. Reglerne er komplekse og afhænger af lånetype og situation; søg altid konkret rådgivning.

• “Lav rente betyder altid billigt lån.” - Ikke nødvendigvis; en lav kupon kan handle til lav kurs, som kan gøre lånet dyrere effektivt.
• “Kursen er ligegyldig på kontantlån.” - Kursen påvirker stadig den nominelle restgæld via det nødvendige obligationsprovenu.
• “Kurssikring er unødvendig.” - Uden kurssikring kan markedsudsving ændre udbetaling/restgæld markant i ventetiden.

• ÅOP (årlige omkostninger i procent)
• Kuponrente vs. effektiv rente
• Restgæld og indfrielseskurs
• Realkreditobligation, særligt dækkede obligationer (SDO/SDO’er)
• Varighed (duration) og kursfølsomhed