Kursen på et lån betydning

Udtrykket “kursen på et lån” betegner den pris, som de obligationer, der finansierer lånet, handles til – angivet i procent af pålydende (pari = 100). Kursen afgør, hvor mange kroner du faktisk får udbetalt (provenu), og hvor stor din restgæld bliver, når du optager eller indfrier et obligationsbaseret lån, typisk et realkreditlån. Kursen er altså ikke det samme som renten, men et selvstændigt prisudtryk for lånets underliggende obligationer.

Betydning og grundprincip

Kurs er markedsprisen på de obligationer, der udstedes for at skaffe pengene til dit lån. Den angives i procent af obligationernes pålydende værdi (pari = 100):

  • Kurs 100: Obligationen handles til pålydende (pari). 1 kr. nominel obligation koster 1 kr.

  • Underkurs (fx 98,5): Obligationen handles under pari. Långiver må udstede flere obligationer for at skaffe samme kontantbeløb; din restgæld bliver højere end det beløb, du får udbetalt.

  • Overkurs (fx 101,2): Obligationen handles over pari. Der udstedes færre obligationer; din restgæld bliver lavere end udbetalingen.

Kursen påvirker dermed to centrale størrelser for låntager:

  • Udbetaling/provenu – hvor mange penge du modtager.

  • Restgæld – hvor stort beløb du skylder tilbage målt i obligationernes pålydende.

Hvor bruges begrebet?

  • Realkredit- og obligationslån (fx boliglån i Danmark): Her er kursen helt central, fordi lånet finansieres ved udstedelse og handel med obligationer.

  • Virksomhedsobligationer og statsobligationer: Samme kursbegreb – prisen i procent af pari.

  • Banklån: Har typisk ikke en markedsbestemt “kurs”; her er renten, gebyrer og ÅOP de bærende prisbegreber.

  • Valuta: “Kurs” kan også betyde vekselkurs. For at undgå forveksling taler man her om obligationskurs eller lånekurs vs. valutakurs.

Sådan virker kursen i praksis

Når du optager et obligationsbaseret lån, sker der i princippet dette:

  1. Långiver udsteder obligationer i markedet.

  2. Obligationerne sælges til den aktuelle kurs (ofte med en lille kursskæring i forhold til børsens handelskurs).

  3. Provenuet fra salget udbetales til dig (minus omkostninger). Din restgæld sættes lig den nominale obligationshovedstol.

To nøgleforhold:

  • Udbetaling (provenu) ≈ kurs/100 × obligationshovedstol (før omkostninger).

  • Restgæld = obligationshovedstol (altså uafhængig af provenuet).

Numeriske eksempler

ScenarioKursØnske om kontant udbetalingObligationshovedstol (restgæld)Provenu (før omk.)Bemærkning
Lån optaget ved underkurs97,601.000.000 kr.≈ 1.000.000 / 0,976 = 1.024.590 kr.1.000.000 kr.Du skylder mere end du får udbetalt (restgæld > provenu).
Lån optaget ved pari100,001.000.000 kr.1.000.000 kr.1.000.000 kr.Restgæld = udbetaling (før omk.).
Lån optaget ved overkurs101,401.000.000 kr.≈ 1.000.000 / 1,014 = 986.193 kr.1.000.000 kr.Du skylder mindre end du får udbetalt (restgæld < provenu).

Ved indfrielse gælder det modsatte: Har du fx 1.000.000 kr. i restgæld og kan købe de bagvedliggende obligationer til kurs 95, koster indfrielsen ca. 950.000 kr. (plus omkostninger) – en kursgevinst på ca. 50.000 kr. i forhold til restgældens pålydende.

Kurs ved indfrielse og konvertering

  • Faldende renter → obligationskurser stiger: Indfrielse bliver dyrere (over pari), men du kan ofte nedkonvertere til lavere kuponrente, hvis det kan betale sig på sigt.

  • Stigende renter → obligationskurser falder: Indfrielse bliver billigere (under pari); det kan give mening at opkonvertere (skifte til højere kupon) for at “låse” en lavere restgæld og evt. senere nedkonvertere igen, hvis renten falder.

  • Indfrielse kan ske ved at:

    • Købe obligationerne i markedet til den aktuelle kurs (markedskurs).

    • Indfri til pari ved udtræk hos realkreditinstituttet (gælder typisk fastforrentede lån ved termin/varsler).

Relaterede begreber og nøgledetaljer

  • Pari (100): Pålydende værdi; referencepunktet for kursangivelse.

  • Underkurs/overkurs: Kurs under/over 100.

  • Kursskæring: Et lille fradrag i den officielle markedskurs ved udbetaling, fx 0,1–0,3 point, som dækker handelsomkostninger og risiko.

  • Kurssikring (kurslås): Aftale om at “låse” kursen i bygge- eller købsperioden mod betaling (sikrer mod kursudsving).

  • Kuponrente: Den nominelle rente på obligationen (fx 4%).

  • Effektiv rente/YTM: Den samlede forrentning, som afhænger af både kupon, kurs og løbetid.

  • Obligationslån vs. kontantlån:

    • Obligationslån: Renten (kupon) ligger fast; provenu afhænger af kursen.

    • Kontantlån: Du får det aftalte kontantbeløb; kuponen tilpasses, så kursen bliver (næsten) 100.

  • ÅOP: Årlige omkostninger i procent – indregner kurseffekt, gebyrer m.m. og kan sammenligne lån på tværs.

Etymologi

“Kurs” i denne betydning er lånt via tysk Kurs fra fransk cours (“løb, gang, forløb”), der går tilbage til latin cursus (“løb”). Betydningen “prisnotering/handelspris” opstod gennem udtrykket “course of exchange” (vekselkurs, børskurs) og blev i dansk finanssprog specifikt knyttet til prisnoteringer på værdipapirer og valuta.

Eksempler på brug

  • “Kursen på mit 4% fastforrentede realkreditlån er steget til 101,8.”

  • “Vi fik udbetalt lidt mindre, fordi lånet blev solgt til kurs 98,7 efter kursskæring.”

  • “Hvis kursen falder til 95, kan vi indfri og spare på restgælden.”

  • “Vi valgte kurssikring i byggeperioden for at undgå ubehagelige kursudsving.”

  • “ÅOP er højere, fordi lånet er optaget ved underkurs.”

  • “Realkreditinstituttet oplyser aktuelle kurser for hver obligationsserie (ISIN).”

  • “Ved konvertering ser vi både på rente og kurs – ikke kun på ydelsen.”

Formler og småregnestykker

  • Provenu før omk. ≈ kurs/100 × obligationshovedstol.

  • Obligationshovedstol (restgæld) ≈ ønsket provenu ÷ (kurs/100).

  • Indfrielsesbeløb (markedsindfrielse) ≈ restgæld × (kurs/100) + omkostninger.

  • Tommelregel for effektiv forrentning ved fast kupon: Jo lavere kurs ift. kupon, desto højere effektiv rente (YTM). Omvendt ved overkurs.

Eksempel: Restgæld 1.200.000 kr., aktuel kurs 96,5 → indfrielse koster ca. 1.158.000 kr. + omkostninger.

Synonymer og nært beslægtede udtryk

  • Obligationskurs

  • Markedskurs

  • Børskurs

  • Pris i procent af pari

  • Noteringskurs

Modsatrettede eller kontrasterende begreber

  • Pari (100) – hverken over- eller underkurs.

  • Underkurs kontra overkurs – samme skala, men modsat retning.

  • Rente – ikke en egentlig antonym, men ofte fejlagtigt forvekslet med kurs; rente er betalingsstrømmen, kurs er prisen.

Historisk udvikling og dansk praksis

Det danske realkreditsystem bygger siden slutningen af 1700-tallet på udstedelse og handel med obligationer. Derfor har kursbegrebet været centralt i boliglån i århundreder. I dag kan private løbende følge kurser på de relevante obligationsserier, og kurserne påvirkes af markedsrenten, inflation, likviditet og kreditforhold. Muligheden for at indfri til markedspris eller pari (afhængigt af lånetype og vilkår) er en hjørnesten i den danske konverteringskultur.

Hyppige misforståelser

  • “Høj rente betyder altid lav kurs” – ofte, men ikke mekanisk; kupon, løbetid, likviditet og kredit spiller også ind.

  • “Banklån har en kurs” – normalt ikke; “kurs” giver kun mening, hvis lånet er finansieret af handlede obligationer.

  • “Kurs = vekselkurs” – ikke her; det handler om obligationskurs, ikke valuta.

  • “Restgælden er lig udbetalingen” – kun ved pari (og uden omkostninger). Ved under- eller overkurs afviger restgæld fra provenu.

Skat og omkostninger (kort)

  • Kursgevinster/-tab ved indfrielse kan have skattemæssige konsekvenser. For mange private med lån i danske kroner er gevinster og tab på gæld typisk skattefri/ikke-fradragsberettigede, men der gælder undtagelser (fx fremmed valuta). Tjek altid gældende regler eller søg rådgivning.

  • Kursskæring, kurtage og gebyrer påvirker den effektive kurs og dermed ÅOP.

Se også

  • Rente (kupon, effektiv rente/YTM)

  • ÅOP (årlige omkostninger i procent)

  • Pari, underkurs, overkurs

  • Indfrielse og konvertering

  • Kursskæring og kurssikring

  • Realkreditobligation, obligationsserie (ISIN)