Kvæker betydning

Kvæker anvendes i moderne dansk primært om et medlem af det kristne trossamfund Vennernes Samfund (på engelsk Quakers). I overført eller spøgefuld betydning kan ordet imidlertid også betegne en frø eller et menneske, der “kvækker” som en frø. Begge betydninger uddybes nedenfor.

Betydning

1. Det religiøse trossamfund
I langt de fleste sammenhænge henviser kvæker i ental til et medlem af Vennernes Samfund – en kristen, pacifistisk bevægelse, der opstod i 1600-tallets England. Kvækerne lægger stor vægt på stillestående andagt, personlig åbenbaring og lighed mellem alle mennesker.

2. Den lyd­efter­lig­nende betydning
I folkemål og i ældre skrift kan en kvæker også betyde “en frø” eller “et væsen, der kvækker”. Denne brug er sjælden i nutidigt standarddansk, men forekommer stadig i dialekter, børnerim og humoristiske sammenhænge.

Etymologi

• Religiøs betydning: Ordet stammer fra engelsk Quaker (“den der ryster/skælver”). Tilnavnet blev givet bevægelsens tidlige medlemmer, fordi de “skælvede af gudsfrygt” under bøn.
• Lyd­efter­lig­nende betydning: Bygger på det danske verbum at kvække (“at give lyd som en frø”), som er onomatopoietisk (lyd­malende).

Historisk udvikling

Vennernes Samfund blev grundlagt af George Fox i 1650’erne. Betegnelsen “Quaker” blev oprindelig brugt nedsættende af engelske domstole, men blev hurtigt adopteret af gruppen selv. I Danmark slog betegnelsen kvæker igennem efter 1700-tallet, først i oversættelser af engelske skrifter og senere via organiserede kvækermenigheder – særligt i København og på Lolland-Falster.

Den alternative, frø-relaterede betydning kan spores tilbage til 1800-talsdialekter, hvor “en kvæker” simpelthen betegnede en stor frø eller tudse.

Relaterede termer

• Kvækerbevægelsen – det samlede trossamfund.
• Kvækermøde – gudstjeneste uden præst, ofte i stilhed.
• Kvækerkirke – samlingssted for Vennernes Samfund (ofte kaldet “mødesal”, da ordet “kirke” kan virke misvisende for kvækere selv).
• Vennernes Samfund – officielt dansk navn for Quakers.
• Kvækning – (dialektalt) lyden fra frøer; også billedligt om skrattende stemme.

Synonymer og antonymer

Brug i praksis – eksempler

Nedenstående sætninger viser, hvordan ordet kan anvendes i både formelle og uformelle sammenhænge:

• “Hun er kvæker og deltager jævnligt i stille møder hver søndag.”
• “Kvækerne har traditionelt været meget aktive i fredsarbejde.”
• “Da jeg åbnede vinduet, sad en kvæker på bredden og kvækkede i skumringen.”
• “I sin barndom kaldte han altid frøerne i haven for kvækerne.”
• “Museet rummer en særudstilling om kvækernes nødhjælpsarbejde under 2. verdenskrig.”
• “Hvis du bliver hæs, kan du ende med at lyde som en gammel kvæker,” sagde læreren spøgefuldt.
• “Ordet ‘kvæker’ kan forveksles med ‘kvækker’, men betydningen er helt forskellig.”

Kulturelle og stilistiske nuancer

At kalde nogen kvæker i religiøs forstand er neutralt til positivt, men det er vigtigt at respektere, at mange medlemmer foretrækker betegnelsen “ven” eller “medlem af Vennernes Samfund”.
I den zoologisk-humoristiske betydning er “kvæker” overvejende mundtligt, ofte brugt af børn eller i folkelige talemåder. I formelle tekster om zoologi vil “frø” altid være det foretrukne ord.

Fejl og misforståelser

• Nogle tror fejlagtigt, at kvæker er en undergruppe af lutheranere; det er et selvstændigt trossamfund.
• Ordet forveksles ofte skriftligt med kvækker (3. person ental nutid af at kvække). Stavemåden med æ i midten (“kvæker”) er substantiv.
• Det engelske “oats-brand” Quaker Oats har gjort, at nogle forbinder ordet med morgenmadsprodukter snarere end religion – reklamens billedsymbol forestiller en 1700-talskvæker.

Sammenfatning

Kvæker betegner overvejende et medlem af Vennernes Samfund – en kristen, pacifistisk bevægelse med rødder i 1600-tallets England – men kan i sjældnere, folkelig brug betegne en frø eller et væsen, der kvækker. Ordet rummer dermed både en specifik religiøs betydningskompleksitet og en lydmalende, humoristisk nuance, som gør det til et sprogligt interessant begreb i dansk.