Kvæstet betydning

“Kvæstet” betyder grundlæggende skadet eller såret, typisk som følge af et slag, et fald eller en ulykke. Ordet bruges både om mennesker (fysisk eller psykisk medtaget) og om ting, der er beskadigede; det kan også bruges billedligt om forhold, der er svækkede.

Betydning

  1. Fysisk skadet/forslået: En person eller kropsdel, der har lidt skade, ofte uden at det nødvendigvis er livstruende (fx “lette kvæstelser”).

  2. Psykisk/mentalt medtaget (overført betydning): En person, der er følelsesmæssigt ramt eller traumatiseret; i hverdagsdansk også “træt/slatten/ramt” (fx efter sygdom eller tømmermænd).

  3. Beskadiget ting: Genstande eller systemer, der har taget skade (fx en kvæstet kofanger; en kvæstet økonomi).

Grammatik og bøjning

  • Ordklasse: Adjektiv og perfektum participium af verbet kvæste.

  • Bøjning som adjektiv:

    • Utrum: en kvæstet mand

    • Neutrum: et kvæstet knæ

    • Flertal/bestemt: de/den kvæstede

    • Komparation: mere kvæstet, mest kvæstet (bruges, men relativt sjældent)

  • Verbalbrug:

    • Infinitiv: at kvæste (transitivt: “ulykken kvæstede ham”)

    • Præsens: kvæster

    • Præteritum: kvæstede

    • Perfektum participium: kvæstet (har kvæstet/blev kvæstet; er kvæstet – som tilstand)

    • Refleksivt: kvæste sig (“han kvæstede sig på cyklen”)

  • Udtale: cirka “kvæs-tet” med kort æ-lyd; tre stavelser kan høres i tydelig tale.

  • Stavelsedeling: kvæ-ste-t.

Etymologi

“Kvæstet” stammer fra verbet kvæste, der er lånt fra nedertysk/midt-tysk (jf. tysk quetschen “presse, mase, klemme”) med betydningen “at mase/tilføje skade”. Ordet har i dansk siden ældre tid beskrevet skader forårsaget af ydre påvirkning (slag, tryk, stød), og har siden bredt sig til overførte og hverdagslige betydninger.

Brug og konnotationer

  • Neutral til formel i nyheds- og myndighedssprog om ulykker: “alvorligt/slemt/let kvæstet”.

  • Hverdagsligt i betydningen “medtaget/udmattet”: “jeg er helt kvæstet efter løbeturen”.

  • Figurativt om forhold/systemer: “en kvæstet økonomi/forretning/omdømme”.

  • Om ting: Bruges især om beskadigelse ved slag/tryk (“kvæstet kofanger”); ved bløde frugter bruges oftere “stødt” end “kvæstet”.

  • Graderende biord er hyppige: “let, svært, slemt, alvorligt, hårdt, medtaget, noget så kvæstet”.

Eksempler på brug

  • To personer blev alvorligt kvæstet i uheldet.

  • Han er let kvæstet i ansigtet, men uden for livsfare.

  • Mit knæ føles kvæstet efter fodboldkampen.

  • Hun var psykisk kvæstet efter forløbet.

  • Jeg er helt kvæstet i dag – det blev sent i går.

  • Virksomheden kom kvæstet ud af krisen.

  • Mekanikerne fik rettet den kvæstede kofanger.

  • Atleten var for kvæstet til at stille til start.

  • Han kvæstede sin hånd, da han bar flyttekasser.

  • Hun følte sig kvæstet på stoltheden efter kritikken.

Synonymer og beslægtede udtryk

  • Fysisk skade (person): såret, skadet, forslået, tilskadekommet, medtaget, læderet (mere sjældent), ramponeret (uformelt).

  • Beskadiget ting: beskadiget, ødelagt (stærkere), ramponeret, medtaget, maltrakteret.

  • Psykisk/overført: ramt, traumatiseret, såret (på sjælen), mærket, nedslidt.

  • Medicinsk-nært: kontunderet/med kontusion (fagterm), læsioneret (fagterm).

Antonymer

  • uskadt, helskindet, intakt, ubeskadiget, sund og rask, oplagt (om velbefindende).

Faste vendinger og kollokationer

  • slemt/alvorligt/hårdt/let kvæstet

  • kvæstet i [kropsdel]: “kvæstet i knæet”, “kvæstet i ansigtet”

  • være/ligge/bli(ve) kvæstet

  • psykisk/mentalt kvæstet

  • en kvæstet bil/kofanger/vinge (ting/genstand)

Historisk udvikling og stilniveau

Udgangspunktet er en konkret, fysisk skade forestillet som “tryk/mase”-skade, hvilket forklarer nære forbindelser til ord som kontusion (stødeskade). Over tid har ordet fået en udvidet semantik, så det dækker generelle skader, psykiske eftervirkninger og metaforisk svækkelse (økonomi, image). I moderne sprog er det udbredt i presse-, politirapporter og sundhedsstof, men også meget almindeligt i daglig tale i mildt overført betydning (“helt kvæstet” = meget træt).

Relaterede ord og afledninger

  • kvæste (verbum): at tilføje skade, gøre fortræd.

  • kvæstelse (substantiv): en skade; ofte i pluralis i rapportering: “flere kvæstelser”.

  • skade, sår, kontusion, læsion (faglige/semifaglige paralleller).

  • stødt (om frugt/bløde materialer).

Brugsnoter

  • I nyheds- og myndighedssprog graderes ofte: “let/moderat/alvorligt kvæstet”.

  • Ved dødsfald bruges ikke “kvæstet”; formuleringer som “omkom” eller “døde” er standard.

  • For genstande kan “beskadiget” være mere neutralt; “kvæstet” bærer nuance af slag/tryk.