Kvaler betydning

kvaler (pluralis af en kval) dækker over flere nært beslægtede betydninger:

• Psykisk lidelse og indre uro: bekymringer, anfægtelser, samvittighedsnag, hjertesorg og lignende følelsesmæssig pine.
• Stærk smerte eller pinsel: især i faste, ofte højstemt-lit­terære udtryk som dødskvaler eller pine og kval.

Ordet er hyppigst i pluralis og forekommer både i formel, litterær stil og i moderne medier, især i sammensætninger som samvittighedskvaler og økonomiske kvaler. Det er stærkere og mere ladet end det mere neutrale bekymringer, og signalerer dybere, ofte smertelig uro.

Typiske mønstre og præpositioner:

• have kvaler med noget: “Hun har kvaler med beslutningen.”
• have/være i kvaler over noget: “Han var i kvaler over løgnen.”
• være i (store/svære) kvaler: intensitetsangivelse.
• få/påføre nogen kvaler: tilblivelse eller forårsagelse.

Kval stammer fra oldnordisk kvǫl/kvöl ‘pine, tortur’. Det er beslægtet med islandsk kvöl, norsk og svensk kval samt tysk Qual (‘pine’). Gennem germansk fællesarv peger ordet mod en rod med betydningen ‘pine, lidelse’.

Beslægtede ord og afledninger i moderne dansk:

• kvalfyldt/kvalfuld (tillægsord): fyldt med kvaler; kvalfyldt samvittighed.
• sjælekval (ofte i pluralis): dyb åndelig eller moralsk pine.
• Fast vending: pine og kval (forstærkende om stor lidelse).

Ikke at forveksle med kvæle (‘udsætte for kvælning’) eller kvalme.

• Hun havde alvorlige kvaler med at fortælle sandheden.
• Samvittighedskvaler holdt ham vågen hele natten.
• Efter fyringen kom familien i økonomiske kvaler.
• Han var i svære kvaler over at vælge mellem to jobtilbud.
• Patienten lå i dødskvaler, men fandt til sidst fred.
• Eksamen gav hende ikke få kvaler.
• Hun led store kvaler, da venskabet brast.
• De politiske forhandlinger har bragt regeringen i nye kvaler.
• Han fik kvaler ved tanken om at skulle undskylde offentligt.
• Kunstnerens dagbog vidner om sjælekval og skaberkamp.
• Træneren var i kvaler over udtagelsen til finalen.
• Forældrekvaler er ikke ualmindelige i den første tid med spædbarn.
• “Pine og kval” går igen som motiv i mange salmer.
• Han ønskede ikke at påføre hende unødige kvaler.

• samvittighedskvaler - nag og anfægtelse over noget moralsk forkert
• økonomiske kvaler - økonomiske vanskeligheder
• eksamenskvaler - stress og bekymringer i forbindelse med eksamener
• i dødskvaler - i dødsøjeblikkets lidelse
• pine og kval - fast forstærkning om stor lidelse
• hjertets kvaler - poetisk om kærlighedssorg
• være i (store/svære) kvaler - intensiveret grundudtryk

• bekymringer (svagere, mere neutralt)
• anfægtelser (moralsk/trosmæssig tvivl)
• angst, uro (følelsesord, ikke altid lige så ladede)
• samvittighedsnag (snævert: skyldfølelse)
• pine, plage (generelt om lidelse)
• fortvivlelse, sjælekval (meget stærkt, ofte litterært)
• hjertesorg (specifikt om kærlighedssmerte)
• trængsler (ydre modgang; mere objektivt end indre kvaler)

• lettelse, lindring
• sindsro, fred, tryghed
• velvære, trivsel, glæde
• ubekymrethed, bekymringsfrihed

I ældre dansk og i religiøs litteratur er kval/kvaler tæt forbundet med forestillinger om pine, helvede og sjælekval. I moderne sprog brugt bredere - ofte i medier og overskrifter - men stadig med en vis højstemt eller dramatisk klang. Som retorisk virkemiddel markerer ordet stor intensitet i den følelsesmæssige oplevelse.

• kvaler (bekymringer/lidelser) må ikke forveksles med kvalme (utilpashed) eller med verbet kvæle (at stramme til/kvæle).
• På norsk betyder kval ‘hval’; kvaler kan i norsk kontekst derfor læses som ‘hvaler’. På dansk er ‘hvaler’ altid med h.

• bekymring, anfægtelse, samvittighedsnag, sjælekval, fortvivlelse
• Faste udtryk: pine og kval, i dødskvaler