Kvote 1 og 2 betydning

I Danmark bruges begreberne kvote 1 og kvote 2 om to forskellige optagsveje til de videregående uddannelser. Hvor kvote 1-optagelsen udelukkende baserer sig på ansøgerens karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen (typisk studentereksamen eller HF), giver kvote 2-optagelsen uddannelsesinstitutionerne mulighed for at vurdere ansøgere ud fra øvrige kvalifikationer som eksempelvis erhvervserfaring, motiveret ansøgning, tests eller interviews.

Betydning og funktion

Det danske optagelsessystem på videregående uddannelser er opdelt i to hovedkvoter:

• Kvote 1: Pladser tildeles efter rangordning af det vægtede gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Ingen andre kriterier indgår.
• Kvote 2: Pladser tildeles på baggrund af supplerende kriterier – fx erhvervserfaring, højskoleophold, udlandsophold, specifikke fag, optagelsesprøve, interview, motiveret ansøgning eller særlige talentaktiviteter. Karakterer kan indgå, men er ikke alene afgørende.

Begge kvoter administreres via den fælles KOT-portal optagelse.dk, og ansøgere kan afgive op til otte prioriteringer.

Tabeloversigt over forskelle

Etymologi

Ordets stamme, kvote, går tilbage til latin quota (pars) – “hvilken (del)”. Gennem fransk quote og tysk Quote kom det ind i dansk i 1800-tallet med betydningen “andel” eller “fordelt mængde”. I 1970’erne blev udtrykket taget i brug om fordelingsnøgler på universiteterne, og siden 1990’erne har kvote 1 og kvote 2 været de officielle betegnelser i optagelsesbekendtgørelsen.

Historisk udvikling

• Før 1977: Universiteterne optog selv studerende via egne prøver og interview.
• 1977: Den Koordinerede Tilmelding (KOT) etableres; karakterkvoten (senere “kvote 1”) introduceres.
• 1993: Kvote 2 formaliseres som særlig adgang for erhvervsuddannede og andre med “ikke-traditionelle” baggrunde.
• 2005-2014: Antallet af kvote 2-pladser øges for at fremme diversitet; motiveret ansøgning bliver udbredt.
• 2020-: Digitalisering via optagelse.dk, nye optagelsestests (fx SDU's uniTEST) og øget politisk fokus på at reducere karaktermagasinet.

Eksempler på brug

Nedenfor ses autentiske og konstruerede eksempler, der viser ordets anvendelse i hverdagssprog:

“Mit snit rakte ikke til medicin i kvote 1, så jeg prøver lykken i kvote 2 med min sygeplejerskeerfaring.”

“Aarhus BSS har i år flere kvote 2-pladser, men de kræver en online personlighedstest.”

“Husk at søge inden 15. marts, hvis du regner med kvote 2!”

“Efter en sabbatårstur til Peru og to kurser i datalogi satser jeg på kvote 2 til IT-U.”

“Kvote 1-gennemsnittet til psykologi steg til 10,7 sidste år – helt vildt.”

Relaterede termer

• Standbyplads – En reserveret plads, hvor ansøgeren optages året efter, hvis der bliver ledig kapacitet.
• Ledige pladser – Uddannelser med resterende kapacitet efter hovedoptaget.
• Supplering – At tage ekstra fag/hf-enkeltfag for at opfylde specifikke fagkrav.
• Dispensation – Sær­lig tilladelse til at fravige adgangskrav.

Synonymer og antonymer

Synonymer (uofficielle eller delvise):

• Karakterkvote (om kvote 1)
• Erfaringskvote / Alternative merit-kvote (om kvote 2)

Antonymer (modsatrettede begreber):

• Fri adgang (uddannelser uden adgangsbegrænsning)
• Lokal optagelsesprøve (optag uafhængig af kvoteordningen)

Nuværende betydning i praksis

I de fleste populære uddannelser fordeles cirka 60-80 % af pladserne gennem kvote 1, mens 20-40 % går via kvote 2. Balancen afhænger af politiske beslutninger, regional uddannelsespolitik og institutionernes egne profileringsønsker.

Kvote 2 fungerer som en korridor for mangfoldighed, der giver plads til ansøgere, hvis potentiale ikke nødvendigvis afspejles i et højt karaktersnit, men som kan dokumentere motivation, modenhed og relevante kompetencer.

Nyttige råd til ansøgere

1. Undersøg den enkelte uddannelses kvote 2-kriterier i god tid – de varierer meget.
2. Brug konkrete eksempler i den motiverede ansøgning, og knyt dem til uddannelsens fagprofil.
3. Hvis karaktergennemsnittet er tæt på sidste års adgangskvotient, så søg både kvote 1 og kvote 2.
4. Forbered dig på eventuelle tests og interview – især på sundheds- og erhvervsuddannelser.
5. Hold styr på frister: 15. marts (kvote 2) og 5. juli (kvote 1) kl. 12:00 præcis.

Perspektiver og debat

Diskussionen om kvote 1 og kvote 2 drejer sig ofte om balancen mellem objektiv målbarhed og subjektiv vurdering. Fortalere for kvote 1 ser karakterer som et retfærdigt, gennemsigtigt og studieforberedende kriterium, mens tilhængere af kvote 2 fremhæver behovet for at anerkende erfaring, modenhed og diversitet i studiemiljøet. Politiske forslag spænder fra at hæve kvote 1-andelen for at “belønne flid” til at øge kvote 2-pladser for at favne bredere talenter.

Sammenfatning

Kvote 1 og kvote 2 er hjørnesten i det danske optagelsessystem til videregående uddannelser. De repræsenterer to supplerende principper: præstationsbaseret udvælgelse via karakterer og holistisk vurdering af ansøgerens samlede profil. Sammen sikrer de både faglig kvalitet og inklusion af forskellige kompetencer i det danske uddannelseslandskab.