Kvote 1 og 2 betydning
I Danmark bruges begreberne kvote 1 og kvote 2 om to forskellige optagsveje til de videregående uddannelser. Hvor kvote 1-optagelsen udelukkende baserer sig på ansøgerens karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen (typisk studentereksamen eller HF), giver kvote 2-optagelsen uddannelsesinstitutionerne mulighed for at vurdere ansøgere ud fra øvrige kvalifikationer som eksempelvis erhvervserfaring, motiveret ansøgning, tests eller interviews.
Betydning og funktion
Det danske optagelsessystem på videregående uddannelser er opdelt i to hovedkvoter:
- Kvote 1: Pladser tildeles efter rangordning af det vægtede gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Ingen andre kriterier indgår.
- Kvote 2: Pladser tildeles på baggrund af supplerende kriterier – fx erhvervserfaring, højskoleophold, udlandsophold, specifikke fag, optagelsesprøve, interview, motiveret ansøgning eller særlige talentaktiviteter. Karakterer kan indgå, men er ikke alene afgørende.
Begge kvoter administreres via den fælles KOT-portal optagelse.dk, og ansøgere kan afgive op til otte prioriteringer.
Tabeloversigt over forskelle
| Faktor | Kvote 1 | Kvote 2 |
|---|---|---|
| Primært udvælgelseskriterium | Karaktergennemsnit | Helhedsvurdering af kvalifikationer |
| Ansøgningsfrist | 5. juli kl. 12 | 15. marts kl. 12 |
| Mulighed for motiveret ansøgning | Nej | Ja |
| Optagelsestest/interview | Nej | Muligt/kræves på flere uddannelser |
| Målgruppe | Ansøgere med høje karakterer | Ansøgere med relevante erfaringer eller alternative styrker |
Etymologi
Ordets stamme, kvote, går tilbage til latin quota (pars) – “hvilken (del)”. Gennem fransk quote og tysk Quote kom det ind i dansk i 1800-tallet med betydningen “andel” eller “fordelt mængde”. I 1970’erne blev udtrykket taget i brug om fordelingsnøgler på universiteterne, og siden 1990’erne har kvote 1 og kvote 2 været de officielle betegnelser i optagelsesbekendtgørelsen.
Historisk udvikling
- Før 1977: Universiteterne optog selv studerende via egne prøver og interview.
- 1977: Den Koordinerede Tilmelding (KOT) etableres; karakterkvoten (senere “kvote 1”) introduceres.
- 1993: Kvote 2 formaliseres som særlig adgang for erhvervsuddannede og andre med “ikke-traditionelle” baggrunde.
- 2005-2014: Antallet af kvote 2-pladser øges for at fremme diversitet; motiveret ansøgning bliver udbredt.
- 2020-: Digitalisering via optagelse.dk, nye optagelsestests (fx SDU's uniTEST) og øget politisk fokus på at reducere karaktermagasinet.
Eksempler på brug
Nedenfor ses autentiske og konstruerede eksempler, der viser ordets anvendelse i hverdagssprog:
“Mit snit rakte ikke til medicin i kvote 1, så jeg prøver lykken i kvote 2 med min sygeplejerskeerfaring.”
“Aarhus BSS har i år flere kvote 2-pladser, men de kræver en online personlighedstest.”
“Husk at søge inden 15. marts, hvis du regner med kvote 2!”
“Efter en sabbatårstur til Peru og to kurser i datalogi satser jeg på kvote 2 til IT-U.”
“Kvote 1-gennemsnittet til psykologi steg til 10,7 sidste år – helt vildt.”
Relaterede termer
- Standbyplads – En reserveret plads, hvor ansøgeren optages året efter, hvis der bliver ledig kapacitet.
- Ledige pladser – Uddannelser med resterende kapacitet efter hovedoptaget.
- Supplering – At tage ekstra fag/hf-enkeltfag for at opfylde specifikke fagkrav.
- Dispensation – Særlig tilladelse til at fravige adgangskrav.
Synonymer og antonymer
Synonymer (uofficielle eller delvise):
- Karakterkvote (om kvote 1)
- Erfaringskvote / Alternative merit-kvote (om kvote 2)
Antonymer (modsatrettede begreber):
- Fri adgang (uddannelser uden adgangsbegrænsning)
- Lokal optagelsesprøve (optag uafhængig af kvoteordningen)
Nuværende betydning i praksis
I de fleste populære uddannelser fordeles cirka 60-80 % af pladserne gennem kvote 1, mens 20-40 % går via kvote 2. Balancen afhænger af politiske beslutninger, regional uddannelsespolitik og institutionernes egne profileringsønsker.
Kvote 2 fungerer som en korridor for mangfoldighed, der giver plads til ansøgere, hvis potentiale ikke nødvendigvis afspejles i et højt karaktersnit, men som kan dokumentere motivation, modenhed og relevante kompetencer.
Nyttige råd til ansøgere
- Undersøg den enkelte uddannelses kvote 2-kriterier i god tid – de varierer meget.
- Brug konkrete eksempler i den motiverede ansøgning, og knyt dem til uddannelsens fagprofil.
- Hvis karaktergennemsnittet er tæt på sidste års adgangskvotient, så søg både kvote 1 og kvote 2.
- Forbered dig på eventuelle tests og interview – især på sundheds- og erhvervsuddannelser.
- Hold styr på frister: 15. marts (kvote 2) og 5. juli (kvote 1) kl. 12:00 præcis.
Perspektiver og debat
Diskussionen om kvote 1 og kvote 2 drejer sig ofte om balancen mellem objektiv målbarhed og subjektiv vurdering. Fortalere for kvote 1 ser karakterer som et retfærdigt, gennemsigtigt og studieforberedende kriterium, mens tilhængere af kvote 2 fremhæver behovet for at anerkende erfaring, modenhed og diversitet i studiemiljøet. Politiske forslag spænder fra at hæve kvote 1-andelen for at “belønne flid” til at øge kvote 2-pladser for at favne bredere talenter.
Sammenfatning
Kvote 1 og kvote 2 er hjørnesten i det danske optagelsessystem til videregående uddannelser. De repræsenterer to supplerende principper: præstationsbaseret udvælgelse via karakterer og holistisk vurdering af ansøgerens samlede profil. Sammen sikrer de både faglig kvalitet og inklusion af forskellige kompetencer i det danske uddannelseslandskab.