Kyndelmisse betydning

Kyndelmisse betegner:

• Den kristne fest, hvor kirken fejrer Jesu fremstilling i templet (Luk 2,22-40) og traditionelt også Marias renselse efter fødsel, 40 dage efter jul.
• En “lysmesse”, hvor lys (stearin- og vokslys) historisk velsignes og bæres i procession - et symbol på Kristus som “lyset”.
• I dansk folketro og kalender: midvinter, det tidspunkt hvor vinterens strenghed “binder knude”, og hvor man skulle have omtrent halvdelen af vinterfoderet tilbage.

I moderne dansk bruges ordet både i kirkelig sammenhæng (gudstjenester, koncerter, lysprocessioner) og i kulturelle markeringer som lokale lysfester i den mørke årstid.

• kyndel-: fra oldnordisk kyndill “fakkel, lys” (i familie med latin candēla “lys”; jf. engelsk candle),
• -misse: fra messe “gudstjeneste, messe” (latin missa).

Ordet betyder altså bogstaveligt “lys-messe”. På tysk hedder dagen Lichtmess, på engelsk Candlemas, på svensk Kyndelsmässodagen og på norsk Kyndelsmesse.

I den vestlige kirke er kyndelmisse belagt som fejring fra tidlig middelalder. Velsignelse af lys og lysprocessioner blev et særkende for dagen, inspireret af Simeons ord om Jesus som “et lys til åbenbaring” (Luk 2,32). I luthersk tradition i Danmark blev meget af den katolske ritualitet nedtonet, men selve dagen og “lys”-motivet overlevede og er mange steder genoplivet som lysgudstjeneste.

I bondesamfundets kalender fungerede kyndelmisse som pejlemærke: vinteren var halvvejs, og vejrliget denne dag blev tillagt varsler for resten af vinteren og årets avl. Digteren St. St. Blicher fastholdt forestillingen om kuldens knude i den kendte linje: “Det er hvidt derude - kyndelmisse slår sin knude”.

• ved kyndelmisse: tidsangivelse (den 2. februar).
• kyndelmisse slår sin knude: udtryk for at vinterkulden tager til omkring dette tidspunkt.
• kyndelmissekulde: betegnelse for en markant kuldeperiode i starten af februar.
• lysmessen: alternativt navn i kirkelig brug.

• “Vi holder lysmesse i sognekirken ved kyndelmisse.”
• “Kyndelmisse falder i år på en fredag.”
• “Ifølge det gamle ord kyndelmisse slår sin knude - nu er frosten for alvor sat ind.”
• “Byen arrangerer en kyndelmisse-lysfest med optog og musik.”
• “I landbrugets kalender var kyndelmisse tegn på, at halvdelen af vinterfoderet burde være tilbage.”
• “Museet fortæller om kyndelmisse og andre vintertraditioner.”
• “På engelsk kaldes kyndelmisse Candlemas.”

• lysmessen (moderne kirkelig betegnelse)
• Marias renselsesdag (traditionelt navn)
• Herrens fremstilling (i templet) (teologisk betegnelse)
• Candlemas (engelsk), Lichtmess (tysk), Kyndelsmässodagen (svensk)

Der findes ikke et egentligt sprogligt antonym til “kyndelmisse”. Som årstidsmæssig kontrast nævnes ofte midsommer/Sankt Hans (sommerens højdepunkt), hvorimod kyndelmisse markerer vinterens midte og lysets tiltagende tilbagekomst.

• Kirkeligt: I nogle kirker velsignes lys, og der holdes særlige lysgudstjenester med fokus på Kristus som verdens lys.
• Folkeligt: Vejrvarsler og midvintertraditioner; i nyere tid lysfestivaler i flere byer som kulturelt vinterbrud.
• Litterært: St. St. Blichers linje “kyndelmisse slår sin knude” er ofte citeret i forbindelse med vinterkulde.

• Skrives med småt: kyndelmisse (på linje med jul, påske, fastelavn).
• Bruges normalt uden artikel: “ved kyndelmisse”, ikke “ved en kyndelmisse”.
• Flertalsformen forekommer sjældent (dage på tværs af år kan omtales i flertal, men er usædvanligt).
• Variantformer forekommer historisk (fx kyndelmesse), men kyndelmisse er standard i moderne dansk.

• Jul (25. december) - udgangspunktet for 40-dages reglen.
• Helligtrekongersdag (6. januar) - tidlig afslutning af juleperioden i mange traditioner.
• Fastelavn - bevægelig fest, ofte kort efter kyndelmisse.

• Hvornår er kyndelmisse? Altid den 2. februar.
• Er kyndelmisse en fridag i Danmark? Nej, den er ikke officiel helligdag.
• Hvorfor kaldes det lysmesse? Fordi lys historisk blev velsignet og båret i procession som symbol på Kristus som “verdens lys”, og fordi dagen falder, når dagslyset mærkbart tiltager.