Laban betydning

laban betegner en småfræk, opfindsom eller kækt pågående person. Ordet bærer som regel en mild eller humoristisk tone, snarere end en hård fordømmelse.

• Typisk betydning: en drilsk, snu eller fiffig person (ofte sagt med et smil).
• Pragmatik: bruges hyppigt som let irettesættelse eller kærligt drilleri, især om børn og unge.
• Konnotation: kan være beundrende (“en sej laban”) eller let nedsættende (“en værre laban”) alt efter tonefald og kontekst.
• Køn: kan bruges om alle køn, men forekommer traditionelt oftest om drenge/mænd.
• Register: talesprog, uformelt; egner sig sjældent til formelle tekster.

Ordet går sandsynligvis tilbage til det bibelske personnavn Laban fra Det Gamle Testamente (svigerfar til Jakob), hvis navn på hebraisk betyder “hvid”. Figuren i bibelteksten forbindes ofte med snilde og list, og navnet er formentlig herigennem blevet en slags typebetegnelse i nordiske sprog. I dansk har ordet udviklet en tydeligt mildere og mere kærlig-kluntet nuance end noget “svigefuldt”.

• Udtale: [LA-ban] med tryk på første stavelse.
• Ordklasse: substantiv (fælleskøn), tælleligt; oftest i ental i daglig tale.
• Bestemthed og tal (almindelig brug): “en laban”, “labanen”; flertalsformen forekommer, men ordet bruges hyppigst i ental og i faste udtryk.

• en værre laban - understreger frækhed eller drilleri.
• din lille laban - kærligt/halvdrillende irettesættelse.
• en rigtig laban - forstærker karakteristikken; kan være både bebrejdende og beundrende, afhængigt af tonefald.
• en sej laban - beundrende: en hårdfør, dygtig eller modig person.
• den laban - peger på en bestemt person, ofte sagt smilende.

• “Din lille laban, du har jo spist alle småkagerne!”
• “Han er en værre laban, men han får altså ting til at ske.”
• “Hun viste sig at være en sej laban på cyklen i modvinden.”
• “Den laban fandt selvfølgelig en genvej ingen andre havde tænkt på.”
• “De unger er nogle rigtige laban, når der er sidste time fredag.”
• “Jeg skal lige have fat i den laban, der satte alarmen i gang.”
• “Du er nok en laban til at forhandle rabat.”
• “Rolig nu, din laban - det var bare for sjov.”
• “Hun kan virke stille, men på banen er hun en laban uden lige.”
• “Hold op, hvor er du en snedig laban.”
• “En værre laban, jovist, men hjertet sidder det rigtige sted.”

• drillepind, ballademager (milde, humoristiske)
• gavtyv, røverbasse (folkelige og venligt-drillende)
• lømmel, slyngel (kan være skarpere i tonen)
• spasmager, rapkæftet (delvist overlappende karaktertræk)

Bemærk: slyngel og lømmel kan virke mere nedsættende end laban i mange sammenhænge.

• englebarn, artig (person), velopdragen
• ordentlig fyr/pige, pligtopfyldende, medgørlig

Brugen af laban i dansk synes at være opstået gennem påvirkning fra bibeltraditionen og nordisk talesprog. Over tid er ordets tone blødt op og er i dag overvejende drilsk og kærligt. Det forekommer stadig hyppigt i familiær og uformel tale, især i vendinger som “din lille laban” og “en værre laban”.

• Laban (bibelsk personnavn): En central figur i Første Mosebog; navnet betyder “hvid” på hebraisk.
• Rudolf von Laban: Berømt koreograf og bevægelsesteoretiker (Labanotation/Laban Movement Analysis). Her er Laban et egennavn, ikke relateret til det danske substantiv.
• Laban i børnelitteratur: “Lille spøgelse Laban” er kendt fra svenske børnebøger; her er Laban igen et egennavn.
• laban i andre sprog: På arabisk kan laban betyde en syrnet mælke-/yoghurtdrik. Denne betydning bruges kun sporadisk i dansk, primært i gastronomiske sammenhænge og som låneord.

• Brug laban når tonen må være let, kærlig eller humoristisk. I mere formelle eller kritiske sammenhænge kan ordet virke for uforpligtende.
• Intonation betyder meget: Et smilende “din lille laban” opleves venligt; et tørt “den laban” kan virke mere bebrejdende.
• Forstærkere som lille, rigtig og værre er meget typiske ledsagere.