Lækage betydning

Lækage er et fælleskønsnavneord (en lækage, flere lækager) og dækker over en utilsigtet udstrømning eller udsivning fra noget, der egentlig skulle være tæt eller hemmeligt. Begrebet bruges i mange sammenhænge:

• Teknisk/ingeniørfagligt: tab af væske eller gas fra rør, tanke, ventiler, pakninger, varme- og køleanlæg, trykluftsystemer, vakuum, bygninger (lufttæthed) m.m.
• Miljø og energi: olie- eller kemikalielækager, metanudslip, varmelækage gennem dårligt isolerede konstruktioner, luftlækage i bygninger, lækagetab i elnet.
• Elektronik/elektrisk: lækagestrøm i komponenter og isolationsmaterialer; uønsket strøm, der vandrer via utilsigtede veje.
• IT og informationssikkerhed: datalækage/informationslæk - fortrolige oplysninger, der bliver offentliggjort eller tilgængelige uden autorisation.
• Økonomi og samfund: “kapitallækage”, “skattelækage” - værdier, der forlader et system (en økonomi, en ordning) på uønsket vis.
• Medicinsk: lækage fra sår, dræn, stomier eller medicinsk udstyr; “paravalvulær lækage” omkring hjerteklapproteser; “cerebrospinalvæskelækage”.
• Kommunikation: “læk” af interne papirer, politiske dokumenter eller presseembargoer.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn) - en lækage, lækagen, lækager, lækagerne.
• Beslægtede ord: læk (substantiv), at lække (verbum: “systemet lækker”, “papirerne blev lækket”), utæt (adjektiv).
• Stil og register: neutralt; bruges både teknisk og i almen sprogbrug.

Dansk “lækage” er beslægtet med tysk Leckage (af Leck, “læk, utæthed”) og det franske afledningssuffix -age. Det er i familie med dansk “læk” og “lække” samt engelsk “leak”/“leakage” og nederlandsk “lek”/“lekkage”.

• Lækage vs. læk: “Læk” betegner ofte selve hullet/utætheden; “lækage” er processen, mængden eller hændelsen.
• Lækage vs. udslip/spild: “Udslip” bruges typisk om større, ofte pludselige hændelser (fx olieudslip). “Spild” kan være bevidst/ubetydeligt. “Lækage” er normalt utilsigtet og gennem en utæthed.
• Fysisk vs. information: Ved oplysninger taler man om “datalækage” eller “informationslæk” i stedet for “udslip”.
• Falske venner: Engelsk “leaching” (udvaskning) er ikke “lækage” men typisk “udvaskning”/“perkolation”.

• Der blev konstateret vandlækage i kælderen efter skybruddet.
• En gaslækage i ledningsnettet førte til evakuering af beboere.
• Bygningen havde betydelig luftlækage, hvilket øgede varmetabet.
• Testen viste lækagestrøm i transformeren over de tilladte grænser.
• Selskabet rapporterede en datalækage, der berørte kundernes CPR-numre.
• Ventilen blev udskiftet for at stoppe olielækagen.
• Der opstod paravalvulær lækage efter indgrebet, som krævede reoperation.
• Projektet led af ressourcelækage, hvor midler forsvandt til uforudsete udgifter.
• Der er tegn på skattelækage gennem aggressive skattearrangementer.
• En medarbejder stod bag læk af fortrolige dokumenter til pressen.

• Synonymer (afhængigt af kontekst): udsivning, sivning, udtrængning, udslip, afsivning (jord), infiltration (luft), varmetab (ved varme), lækestrøm/lækagestrøm (el).
• Relaterede tekniske begreber: utæthed, perforation, brud, sprække, mikro-lækage, diffusion, permeation, perkolation.
• Afledte sammensætninger: vandlækage, gaslækage, olielækage, luftlækage, varmelækage, datalækage/informationslæk, lækagestrøm, lækagetest, lækagesøgning, lækagefri, lækagetab.

• tæthed, tæt, forseglet, lufttæt/vandtæt, integritet, hermetisk, lækagefri, isoleret.

• lokalisere/opsøge/stoppe en lækage
• måle lækagen/lækageraten
• forebygge lækage
• kritisk/omfattende/minimal lækage
• utilsigtet/løbende lækage
• lækage til omgivelserne/grundvandet/atmosfæren

• Volumenstrøm: L/min, m³/h (vand, luft, gas).
• Masstrøm: g/s, kg/h (særligt for gasser/kemikalier).
• Trykbaseret (vakuum/tryk): mbar·L/s eller Pa·m³/s (1 mbar·L/s = 0,1 Pa·m³/s).
• Bygninger: luftskifte ved 50 Pa (ACH50), n50 (h⁻¹).
• Elektrisk: lækagestrøm i mA/A; isolationstest (megger) i MΩ/GΩ.

• Tryk-/vakuumtest: trykfald eller trykstigning over tid.
• Sæbevand/indikatorskum: bobler afslører lækpunkt i tryksatte systemer.
• Sporgas: helium, hydrogen eller røggas med detektor.
• Farvestof og UV: fluorescerende farve i køleanlæg/rør.
• Ultralyd: detektion af højfrekvent lyd fra læk.
• Termografi: afslører varmelækage i bygninger.
• IT: DLP-værktøjer (Data Loss Prevention), logning og alarmering ved datalækage.

• Konstruktion og vedligehold: korrekt materialevalg, pakninger, svejsninger, tæthedsprøvning og serviceintervaller.
• Overvågning: sensorer (tryk, flow, gas), SCADA/alarmer, datalækageovervågning.
• Organisation og processer: adgangskontrol, kryptering, sikkerhedspolitikker, uddannelse mod informationslæk.
• Akut indsats: afspærring, opsamling/afdækning, ventilering, rapportering og oprydning.

I takt med industrialiseringen blev lækage et centralt drifts- og sikkerhedsproblem i rørførte systemer, damp- og trykanlæg. Med udbredelsen af elektrificering kom fokus på lækagestrømme og isolationsfejl. Siden den digitale tidsalder har “datalækage” og “læk” af dokumenter fået markant opmærksomhed, understøttet af mediedækning og skærpede krav til informationssikkerhed.

• Miljø og sikkerhed: Rapportering og afhjælpning af farlige lækager kan være lovpligtig; virksomheder kan pålægges ansvar for skader.
• Persondata: Lækage af personoplysninger kan udløse underretningspligt til myndigheder og berørte samt sanktioner efter gældende databeskyttelsesregler.
• Fortrolighed: Uautoriserede læk af hemmeligheder kan være kontrakt- eller strafferetligt problematiske.

• “Lækage” vs. “leaching”: forveksles ofte på engelsk; “leaching” er udvaskning, ikke lækage.
• Størrelse: Selv små lækager kan have store konsekvenser over tid (energitab, korrosion, fugtskader, dataspild).
• Synlighed: Mange lækager er skjulte (mikrolækage, datalæk via metadata) og kræver målrettet detektion.

• Overvåg kritiske systemer og log hændelser; definér alarmgrænser for lækagerater.
• Planlæg forebyggende vedligehold og tæthedstest ved driftsstop.
• Uddan personale i at genkende tegn på lækage - fysisk såvel som digitalt.
• Etabler klare procedurer for håndtering, dokumentation og rapportering af lækager.

• Læk, lække, utæthed
• Udslip, spild, udsivning, afsivning
• Permeation, diffusion, udvaskning (leaching)
• Informationssikkerhed, databrud