Læsioner betydning

En læsion (flertal: læsioner) betegner enhver form for skade, brist eller unormal forandring i et biologisk væv, hvad enten det skyldes traume, sygdom, kemiske påvirkninger eller kirurgiske indgreb. Begrebet anvendes primært i medicinsk sammenhæng, men forekommer også i andre videnskabelige og juridiske felter.

Betydning og definition

I medicinsk terminologi beskriver ordet en morfologisk eller funktionel ændring af kroppens væv, organer eller celler. Læsioner kan være:

• Mekaniske (fx snitsår, frakturer)
• Inflammatoriske (fx mavesår, dermatitis)
• Neoplastiske (fx tumorer, både benigne og maligne)
• Iskæmiske (fx infarkter forårsaget af manglende blodtilførsel)
• Degenerative (fx skleroseplaques, slidgigtforandringer)

Fællesnævneren er, at der foreligger en observerbar forstyrrelse af normalt væv eller normal funktion.

Etymologi

Ordet stammer fra latin laesio (genitiv laesionis) med grundbetydningen “skade” eller “krænkelse”. Det latinske verbum laedere betyder “at såre” eller “at volde skade”. Gennem middelalderlatin gled udtrykket ind i europæiske fagsprog og har været anvendt på dansk siden 1700-tallet.

Typer af læsioner

Nedenfor ses en (ikke-udtømmende) klassifikation:

Eksempler på brug

• Klinisk journal: “MR-scanningen påviste multiple demyeliniserende læsioner i medulla.”
• Patologi: “Biopsien viste en benign hyperplastisk læsion uden dysplasi.”
• Førstehjælp: “Rens alle åbne læsioner for at forebygge infektion.”
• Veterinærmedicin: “Hesten havde omfattende læsioner på bagbenene efter slag.”
• Juridisk: “Ved aftalelovens § 33 kan en aftale tilsidesættes på grund af gensidig læsion.”
• Idrætsmedicin: “Ultralyd afslørede en partiel muskelruptur – en typisk sportslæsion.”
• Forskning: “Rotter med hippocampale læsioner udviste forringet rumlig hukommelse.”

Synonymer og antonymer

Relaterede fagtermer

• Traume: Den udløsende fysiske påvirkning, der kan forårsage en læsion.
• Patogenese: Beskriver udviklingen af læsionen fra første påvirkning til fuld udfoldelse.
• Biopsi: Vævsprøve taget for at diagnosticere typen af læsion.
• Læsionsstudier: Forskningsteknik, hvor specifikke hjerneområder beskadiges for at afdække deres funktion.

Historisk udvikling af begrebet

I antikken anvendte græske læger som Hippokrates allerede beskrivelser af ”sår” og ”skader” i organer, men først med den latinske medicinske tradition fik ordet laesio en fast terminologisk betydning. I 1800-tallet blev mikroskopet en game-changer, og patologi som disciplin begyndte at differentiere mellem inflammatoriske læsioner og neoplasier. I 1900-tallet spredtes begrebet til neurologien (fx Brodmanns kortlægning af corticale læsioner) og til eksperimentel psykologi gennem såkaldte læsionsmodeller hos dyr.

Ordet i daglig sprogbrug

I almindeligt dansk træder læsioner primært frem i sundhedsrelaterede sammenhænge. På hospitaler tales der dagligt om “hudlæsioner”, “osteolytiske læsioner” eller “fokale læsioner”. I aviser og nyheder ses ordet især i forbindelse med sportsskader, ulykker eller alvorlige sygdomme som kræft.

Opsummering

‘Læsioner’ dækker over skader eller patologiske forandringer i biologisk væv. Ordet har rødder i latin, bruges bredt i medicin, men optræder også i jura og i eksperimentelle forsøg. Kendskab til typen, årsagen og omfanget af en læsion er afgørende for korrekt diagnose, behandling og prognose.

Kilder og videre læsning

• Den Store Danske Encyklopædi – opslag “læsion”
• Oxford English Dictionary – “lesion”
• Gray’s Anatomy (41. udg.)
• Dansk Sprognævns Ordbog
• Danske Lægeforening – kliniske retningslinjer for sårbehandling