Landbrugspligt betydning

Landbrugspligt betegner den juridiske forpligtelse, der hviler på en fast ejendom klassificeret som landbrugsejendom, til at jorden hovedsageligt skal drives landbrugsmæssigt, og at ejendommens areal kun kan udstykkes, anvendes eller bebygges under hensyn til de regler, der gælder for landbrugsjorder i Danmark.

Betydning og legal ramme

Landbrugspligten er især forankret i jordbrugsloven (tidl. landbrugsloven) og har til formål at:

• Sikre, at dyrkningsværdig jord forbliver i landbrugsdrift.
• Forebygge spekulation i jordpriser og ukontrolleret udstykning.
• Støtte en bæredygtig fødevareproduktion og bevare det åbne landskab.

Ejere af en landbrugsejendom med landbrugspligt skal som hovedregel:

• Drive jorden aktivt eller udleje den til landbrugsdrift.
• Søge tilladelse hos LBST eller kommunen til ændret anvendelse, fx skovrejsning eller bymæssig bebyggelse.
• Holde sig inden for bebyggelsesrammen (beboelsesbygninger, driftsbygninger, erhverv med tilknytning til jordbruget).

Etymologi

Ordet er sammensat af:

Sammensætningen optræder i dansk lovgivning fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor de første egentlige landbrugslove blev vedtaget.

Historisk udvikling

• 1683 – Danske Lov indeholder bestemmelser om fæstegårdes størrelse og dyrkningspligt.
• 1899 – Første udstykningslov regulerer opdeling af jord.
• 1960-erne – Landbrugslovene samler bestemmelser om bopælspligt, landbrugspligt og forpagtningsaftaler.
• 2004 – Landbrugsloven moderniseres, fokus på strukturudvikling.
• 2019 – Jordbrugsloven afløser landbrugsloven; begrebet landbrugspligt bibeholdes.

Eksempler på brug

Nedenfor ses typiske sammenhænge, hvor ordet forekommer:

1. Kommunen nægtede udstykning, da ejendommen var pålagt landbrugspligt.
2. Ved slægtsgårdens generationsskifte blev landbrugspligten fastholdt af den nye ejer.
3. Projektudvikleren måtte ophæve landbrugspligten gennem ekspropriationslov for at etablere nyt industriområde.
4. En landmand søgte om tilladelse til solcellepark på jorden, men fik afslag, da området var underlagt landbrugspligt.
5. Ejendomsmægleren angav i salgsopstillingen: “Ejendommen er pålagt landbrugspligt og kan ikke frit udstykkes.”
6. Debatten om CO₂-fangst rejser spørgsmålet, om landbrugspligten bør liberaliseres.

Synonymer og beslægtede termer

• Dyrkningsforpligtelse – mere snæver betegnelse for at jorden skal dyrkes.
• Jordbrugsforpligtelse – bruges i visse kommunale lokalplaner.
• Bopælspligt – ejeren skal bo på ejendommen (relateret).
• Driftspligt – krav om aktiv drift, fx skovdrift.
• Landzonebestemmelser – planlovenheder, der samtænkes med landbrugspligt.

Antonymer (modsatrettede begreber)

• Ophævelse af landbrugspligten
• Byzone­status
• Fritidsejendom

Praktiske forhold ved ophævelse

Landbrugspligten kan ophæves, men kun hvis:

1. Der foreligger en kommunal planlægning, der kræver det (fx byudvikling).
2. MST og Landbrugsstyrelsen giver samtykke.
3. Ejendommens jordkvalitet vurderes mindre egnet til dyrkning.

Ophævelse udløser typisk afgift til staten svarende til værdistigningen.

Landbrugspligt i praksis – ofte stillede spørgsmål

Må jeg opføre et ekstra hus på min landbrugsejendom?

Kun hvis det har driftsmæssig tilknytning (funktionærbolig) og lokalplanen tillader det.

Kan jeg anlægge skov?

Ja, men du skal søge dispensation; skov er tilladt under visse betingelser.

Hvad hvis jorden ligger brak?

EU-brak kan være tilladt, men længere tids brak uden tilskud kræver dispensation.

Gælder landbrugspligt for hobbylandbrug under 2 ha?

Typisk nej; grænsen går ved 2-5 ha, men tjek matrikelstatus.

Sammenfatning

Landbrugspligt er et centralt begreb i dansk jordlovgivning og har stor betydning for både landmænd, ejendomsmæglere, planlæggere og investorer. Begrebet sikrer, at dyrkningsværdig jord fastholdes til landbrugsformål og regulerer, hvordan ejendomme kan anvendes, udstykkes og bebygges. Forståelsen af reglerne om landbrugspligt er derfor afgørende for enhver, der ejer, køber eller vil omdanne en landbrugsejendom.