Landskab Krydsord

Velkommen til Homepage.dk’s store specialartikel om “Landskab” i krydsord! Her har vores krydsordseksperter samlet ikke færre end 100 mulige løsningsord, som du kan bruge, når ledetråden lyder Landskab. Uanset om du er nybegynder eller garvet krydsordsløser, får du her masser af inspiration til at knække selv de sværeste gåder.

Ordet “landskab” er en klassiker i krydsordverdenen, fordi det dækker over både natur- og kulturoplevelser, geografiske fænomener og stemningsbilleder. Det kan føre til alt fra kortformede synonymer til mere poetiske betegnelser, og derfor er det et populært valg for både opgaver og rammesætning. Vi har analyseret de hyppigst forekommende løsninger, men også sjældnere varianter, så du altid er godt rustet til at finde frem til det præcise ord, krydsordmanden eller -kvinden har tænkt på.

Hvert af de 100 ord er ledsaget af en fyldestgørende beskrivelse, hvor du kan dykke ned i ordets oprindelse, betydning og brug i dagligsproget. På den måde får du ikke blot løst dit krydsord – du styrker også dit ordforråd og bliver klogere på, hvordan sproget i krydsord bidrager til vores fantasifulde lege med ord.

Glæd dig til at udforske alle mulighederne, og husk: Krydsord handler ikke kun om at gætte rigtigt, men også om at udvide sin horisont og nyde sprogets mangfoldighed. God fornøjelse med jagten på dit næste “landskab”!

Landskab Krydsord på 2 bogstaver

Her er 2 muligheder på 2 bogstaver, der passer til 'Landskab' i dit krydsord.

1. Vy: Kort og poetisk ord for udsigt eller plan, især brugt i planer om by- eller landskabsud­vik­ling. En vy er både konkret visualisering og abstrakt fremtidshåb, et kig hen over horisonten.

2. Ås: Lang, smal bakkeryg skabt under isen af smeltevandsstrømme. I sproget kan en ås betegne en forestillingsrygrad, som løber gennem et værk – den underliggende ås, der holder det hele sammen.

Landskab Krydsord på 3 bogstaver

Disse 2 ord på 3 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Landskab'.

1. Dal: Langstrakt lavning mellem bakker eller bjerge, gennemstrømmet af en flod. Dalen fungerer idiomatisk som symbol på modgang – livets dale – modsat toppene, når man beskriver følelsesmæssige landskaber.

2. Eng: Frodigt, fugtigt græsareal, hvor smørblomster, stararter og køer trives. I poesi symboliserer engen det frugtbare og rolige, et blødt landskab for kærlighedsdrømme og sommerminder.

Landskab Krydsord på 4 bogstaver

Følgende 13 ord med 4 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Landskab'.

1. Biom: Stort økologisk område defineret af klimatiske forhold og karakteristisk flora og fauna, fx taiga eller savanne. Computerspil bruger biomer for at skabe varierede landskaber, som spilleren kan udforske.

2. Felt: Åbent areal eller afgrænset aktivitetsområde, fx et geologisk felt eller forskningsfelt. Sosiologen Pierre Bourdieu udvider begrebet til arenaer med egne spilleregler – kulturfeltet, hvor aktører kæmper om kapital.

3. Hede: Næringsfattigt, åbent område dækket af lyng, revling og spredte fyrreklynger, klassisk dansk naturtype. Som billede på brændende engagement taler man om „den hede debat“, hvor meningerne tørner frit sammen.

4. Klit: En sanddynes bakkede formation langs kysten, formet af vindens konstante flytning af sand. Klitten bruges lyrisk som symbol på foranderlighed og barriere: livet er en klit, der flytter sig med stormene.

5. Kort: Grafisk fremstilling af rumlige relationer, fra skattejagt til GPS. At lægge kortene på bordet betyder at afsløre landskabet af information, så alle aktører får det fulde overblik.

6. Kyst: Grænsen mellem land og hav, med klinter, strande eller vader. Ordet kan også bruges strategisk: man lægger sig i kystzonen af et projekt, altså yderområdet, afventende de store bølger.

7. Mesa: Fladt-toppet bordbjerg i ørkenområder, stejle sider og næsten vandret hat. ’Mesa’ kan billedligt være et højt men begrænset kompetenceområde: man sidder på sin egen mesa, svært tilgængelig for andre.

8. Mose: Vådt, surt og næringsfattigt område, hvor tørvemos, sphagnum og kødædende planter trives. Mose indgår i idiomer om noget sumpet og ufremkommeligt: man kan sidde fast i en bureaukratisk mose.

9. Skov: Tæt bevoksning af træer, buske og svampe, hjem for dyreliv og eventyrforestillinger om trolde. I figurativ betydning taler man om ‚en skov af flag’ eller ‚en skov af muligheder’, når noget står tæt.

10. Sump: Vandmættet lavning med stillestående vand og forrådnelse, velkendt for myg og dynd. Metaforisk bruges sumpen om korrupte miljøer eller mentale tilstande, hvor man risikerer at synke langsomt ned.

11. Zone: Bælteformet stribe med fælles karakter: klimazoner, tariffer eller bufferzoner. Begrebet gør landskabet modulært – man bevæger sig fra grøftekant til vildtbanesone til urban kernezone på få skridt.

12. Ådal: Bred, fladbundet dal skabt af en å gennem årtusinder, med frodig bund og stejle sider. I kulturen associeres ådalen med idylliske hjulmøller, rislende vand og grønne enge, et pastoraliseret scenario.

13. Øhav: Et mylder af småøer, holme og sandrevler adskilt af smalle sunde. Øhavet står som symbol på labyrintiske muligheder, hvor man må navigere snævre passager for at finde sikre ankerpladser.

Landskab Krydsord på 5 bogstaver

Følgende 16 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Landskab'.

1. Arena: Oprindeligt amfiteaterets sanddækkede kampplads, i dag ethvert sted for offentligt opgør. I politik taler man om den parlamentariske arena, det landskab hvor alliancer skifter som sandet under gladiators fødder.

2. Atlas: Samling af kort, ofte med tematiske kapitler om klima, befolkning og økonomi. Atlas gør planetens mosaik overskuelig; ordet bruges også om bundter af data, et atlas over geners funktion i kroppen.

3. Bakke: Lille afrundet høj i landskabet, ofte dannet af istidsaflejringer. Udtrykket ‚bakken og dalen’ beskriver livets op- og nedture, mens en ‚bakke’ i organisationssprog kan være et mindre, men genstridigt problem.

4. Bjerg: Høj, markant landform, som tårner sig op over terrænet. Sprogligt symboliserer bjerget udfordring og storhed – man bestiger bjergene af arbejde eller står som et bjerg af tillid i vennernes øjne.

5. Delta: Flodudløbets vifteformede aflejringer, skabt af sand og silt, rigt på fugleliv og flodkultur. ’Delta’ symboliserer også forandring – i matematikken det lille trekanttegn – og indgår som billede på overgangszoner.

6. Fjeld: Nordisk højbjergsområde med vinderoderet, bart klippeterræn over trægrænsen. Fjeldet klinger af kulde, klarhed og urkraft og bruges i digtning som kulisse for ensomhed, storslåethed og rå natur-mystik.

7. Fjord: Lang, smal havarm, skåret dybt ind i kystlandet og omgivet af stejle sider eller bløde bakker. I overført forstand kan en ‚fjord’ betegne en dyb indskæring i et ellers sammenhængende felt, f.eks. markedets fjorde.

8. Kløft: Dybt snit i landskabet skabt af erosion eller jordskred, hvor stejl klippe skaber dramatiske vægge. Socialt taler man om ’en kløft mellem rig og fattig’, der kan være svær at overskride uden bro.

9. Marsk: Lavtliggende, tidevandspræget slette ved vadehavet, præget af eng, grøfter og kreaturafgræsning. Marsken fungerer i billedsproget som overgangszone mellem fast grund og hav, et landskab for det tvetydige og foranderlige.

10. Miljø: De ydre, påvirkende rammer for liv, fx et studie-miljø med bøger og caféer. Økologisk betegner miljøet helheden af fysiske og biotiske faktorer, et dynamisk landskab i konstant vekselvirkning.

11. Motiv: Det emne eller billede, en kunstner skildrer, fx klinterne ved Møn. Psykoanalytisk kan motivet være drivkraften bag handlinger, landskabets skjulte geologi under de synlige overflader.

12. Natur: Alt det uudnyttede eller kun let kultiverede, der omgiver os – skove, strande, vandløb, himmel, dyreliv og planter. Ordet bruges også metaforisk om noget oprindeligt, ægte og ikke-menneskeskabt, eksempelvis et menneskes natur.

13. Scene: Teatrets platform, men også de konkrete omgivelser, hvor en episode udspiller sig: gerningsscene eller naturscene. ’Scenen er sat’ betyder, at landskabet – fysisk eller mentalt – er klar til handling.

14. Sfære: Kugleskal i klassisk kosmologi, eller social sfære som privatlivets fred. Ordet antyder helhed og beskyttet rum, et lukket landskab af relationer, hvor andre måske kun har begrænset adgang.

15. Udsyn: Synsfeltets udstrækning, både fysisk fra et højdepunkt og mentalt som åbenhed for idéer. Udsynet beskriver evnen til at se landskabet i bredde i stedet for at stirre ned i næste fodtrin.

16. Ørken: Tør, næsten vegetationsløs slette af sand eller sten, hvor temperaturerne svinger voldsomt. I metaforisk betydning tegner ørkenen billedet af et idé- eller kærlighedstørstigt tomrum, hvor man længes efter oaser.

Landskab Krydsord på 6 bogstaver

Vi har fundet 23 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Landskab'.

1. Domæne: Afgrænset herredømme eller fagfelt, fx kongeligt domæne eller domænet for kunstig intelligens. I internetsprog er et domænenavn adressen i det globale digitale landskab.

2. Jungle: Tæt, fugtig regnskov med lianer, damp og dyrelyde. I dagligsproget betegner ’jungle’ enhver uoverskuelig struktur, som fx ’lovjunglen’, hvor man let farer vild uden machete i form af ekspertbistand.

3. Klippe: Fast, hård bjerggrund, som rejser sig dramatisk eller danner kystpromenader. I sproget står klippen for urokkelig stabilitet – den ven, der er ens klippe – eller for fare, hvis skibet nærmer sig for tæt.

4. Kontur: Omlinjering, omridset af en form, bjerg, sky eller strategi. Konturen lader os skelne figurer i landskabet og bruges i analyser for at tegne de store linjer, før detaljerne males ind.

5. Marked: Økonomisk arena, hvor varer, tjenesteydelser og kapital udveksles. Markedet beskrives ofte som et landskab med toppe af profit og dale af recession, hvor aktørerne navigerer efter prisbarometre.

6. Matrix: Et gitter eller modersubstans, hvor elementer er indlejret – geologisk klippe, matematisk tabel, kulturel struktur. Matrixen beskriver landskabets underlag, det net, som alle synlige former vokser ud af.

7. Moræne: Bakket terræn af sten, grus og ler, aflejret foran eller under en gletsjer. Ordet bruges i diskussioner om arv af fortidens handlinger: samfundets moræne af gamle strukturer og grumsede rester.

8. Område: Generel betegnelse for et afgrænset stykke land eller emnefelt. Man kan arbejde indenfor et forskningsområde, eller udforske et fredet område i naturen – begge er landskaber med grænser og indhold.

9. Opland: Det område, der naturligt orienterer sig mod et bycentrum for handel og kultur. Hydrologisk er oplandet den flade, som afvander til et vandløb. Begrebet bruges på samme måde om potentielt kundeunderlag.

10. Profil: Sidekontur af ansigt eller bjergkæde; i markedsføring virksomhedens karakteristiske ’facade’. Profilen viser landskabet i snitform – hvad træder ud, og hvad glider tilbage i baggrunden.

11. Prærie: Nordamerikansk, bølgende græslandskab med bøfler og storme, et ikon fra westernfilm. I overført betydning taler man om den digitale prærie på internettet, hvor nye pionerer rider ud på uprøvet område.

12. Ravine: Smal, stejl slugt, hvor vandet har skåret sig ned gennem blødere lag og efterladt et zigzagmønster. Ordet bruges som poetisk billede på pludselige brud i livsforløb: en ravine åbner sig under én.

13. Region: Administrativ eller naturligt afgrænset del af et land eller kontinent. Region bruges også i videnskab om funktionelle områder, fx hjerneregioner, der tilsammen skaber bevidsthedens landskab.

14. Relief: Betegner både tydelig fremhævet billedhuggerarbejde og landskabets højdevariationer på kort. Relief giver dybde, så konturer ikke fremstår flade, men får tredimensionelt liv i kunst, topografi eller følelsesliv.

15. Sektor: Udskåret del af cirkel eller samfund, fx offentlig sektor eller landbrugssektor. Ordet bruges, når man opdeler et komplekst landskab i overskuelige stykker, som kan analyseres og styres hver for sig.

16. Skrænt: Stejl side af en bakke eller kyst, ofte udsat for erosion og jordskred. Udtrykket ’på skrænten’ beskriver situationer tæt på katastrofen, hvor den mindste bevægelse kan udløse et fald.

17. Slette: Et fladt, vidtstrakt landområde med ringe højdevariation, ofte præget af græs eller kornmarker. Ordet kan også skildre følelsesmæssig udjævning: alt er blevet en følelsernes slette uden højdepunkter.

18. Steppe: Moderate breddegraders tørre græsflade, hjemsted for gazeller og lette jordbrande. I populærkultur taler man om ’steppeulve’ og om at være alene på den store steppe, en rodløshed midt i udstrakt intet.

19. Terræn: Betegner jordens overfladeformer, hældninger og niveauforskelle, sådan som de møder vandreren eller korttegneren. I overført betydning bruges det om et problemfelt eller en situation, hvor man må navigere klogt i et besværligt ‚terræn’.

20. Tundra: Subarktisk slette med permafrost, lav vækst og millioner af myg om sommeren. Tundraen bruges som billede på det golde eller følelsesafkølede, hvor kun det mest hårdføre kan overleve og sætte rod.

21. Udsigt: Det synlige sceneri, man oplever fra et bestemt punkt, eksempelvis hotelværelsets udsigt over fjorden. I abstrakt forstand handler det om forventede fremtidsmuligheder – man taler om gode eller dårlige udsigter.

22. Udsnit: Et begrænset stykke af et større hele, fremhævet for analyse eller æstetik. Udsnittet viser, hvordan helhedens landskab kan belyses gennem koncentreret fokus på et enkelt felt.

23. Verden: Det samlede eksistensfelt, fysisk eller mental. ’At åbne verden’ betyder at udvide landskabet for erfaring. Ordet kan også betegne subkulturer: modeverdenen, en afgrænset planet med egne regler.

Landskab Krydsord på 7 bogstaver

Disse 18 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Landskab'.

1. Arkipel: Samling af øer, der geografisk og geologisk hænger sammen. Overført bruges ’arkipel’ om spredte, men beslægtede idéer eller projekter, der tilsammen danner et større billede i innovationslandskabet.

2. Bagland: Det indre eller bageste område, hvor støtte og ressourcer findes, fx et partis bagland af lokale kredse. Geografisk er det landskabet bag kysten som forsyningsområde til havnebyen.

3. Billede: Visuel gengivelse af virkelighed eller fantasi; også metafor i sprog: at danne sig et billede. Billedet udgør et kondenseret landskab, hvor betydninger komprimeres og fastholdes i tid.

4. Branche: En samling virksomheder, der producerer beslægtede varer eller ydelser, fx byggebranchen. Et økonomisk landskab tegnet af brancher, hvor konkurrence og samarbejde definerer konturerne.

5. Forland: Strimmel af lavt land udenfor diger, ofte oversvømmet ved stormflod. I overført betydning bruges ordet om et område, der ligger foran et hovedfelt, fx et forskningsforland, hvor nye idéer prøves.

6. Habitat: Arternes levested, defineret af klima, fødegrundlag og skjul. Sociologisk taler man om menneskets sociale habitat – det netværk og de steder, som danner hverdagslandskabet for identitet og udfoldelse.

7. Højland: Et plateau eller bjergrigt område liggende højt over havniveau, ofte med tynd luft og terrasserede marker. Udtrykket ses overført i ’højlandet af idéer’, hvor tanker hæver sig over dagligdagens lavland.

8. Kulisse: Let flytbar scenografi, som lader handlingen træde frem. I overført forstand er kulissen det dulgte, men nødvendige, som holder forestillingen kørende – landskabet af teknikere og rutiner bag showet.

9. Lavland: Fladt eller svagt bølget område tæt ved havniveau, rigt på floder og sumpe. Begrebet kan også betegne det nære og jordbundne i et argument, modsat højtsvævende teorier i idéernes højland.

10. Plateau: Vidtstrakt højflade adskilt fra omgivelserne af bratte skrænter. Psykologisk beskriver plateauet en længere periode uden udvikling – man er nået op, men står stille på sit plateau før næste stigning.

11. Provins: Område udenfor hovedstaden, ofte med lavere befolkningstæthed. Ordet kan neutralt handle om geografisk placering, men også bruges stereotypt om det mindre sofistikerede provinsielle landskab i kulturdebatten.

12. Savanne: Tropisk græssteppe med spredte træer, hjem for giraffer og løver. I business-jargon taler man om ’markeds-savan­ nen’, hvor aktører må holde hovedet højt for at spotte muligheder og farer i det åbne rum.

13. Sceneri: Det visuelle bagtæppe for en handling, hvad enten det er natur, by eller teaterscene. Bruges billedligt om de rammer, der omgiver en begivenhed: det politiske sceneri før et valg.

14. Silhuet: Mørk fladefigur mod lysere baggrund, fx byens skyline mod aftenrød. En silhuet antyder landskabet uden at afsløre detaljer, og kan derved fungere som gådefuld identitetsmarkør i visuel kommunikation.

15. Skyline: Byens karakteristiske silhuet af tårne, master og skyskrabere mod himlen. Skylinen er det visuelle brand for metropoler, et urbant bjerglandskab, som fotograferes i solnedgang og natlys.

16. Tableau: Fastfrosset billede, hvor mennesker eller ting danner en komposition. Et tableau er landskabets øjebliksbillede, de ordnede lag, som betragteren kan aflæse som symbol-tung fortælling.

17. Univers: Det altomfattende kosmos eller et fiktivt system af steder og figurer, som hos Tolkien. Universet er dermed både det største tænkelige landskab og en miniverden skabt i fantasiens laboratorium.

18. Ødemark: Vidstrakt, mennesketomt område, ofte barskt med lyng, sten eller tundra, hvor stilheden hersker. Litterært markerer ødemarken sjælelig isolation eller et rum for selvudlevering, som i myten om den indre ørkenvandring.

Landskab Krydsord 8 bogstaver

Vi har samlet 11 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Landskab'.

1. Baggrund: Den del af et billede eller scenarium, som ligger bag ved motivet. Sociologisk taler man om kulturel baggrund, den usynlige kulisse, der farver vores blik på landets synlige landskab.

2. Bagtæppe: Teatrets malede scenevæg eller den metaforiske kulisse for en begivenhed. Politik diskuteres ofte med EU som bagtæppe – et stort, men diskret landskab bag de daglige dramaer.

3. Distrikt: Delområde med særligt formål, fx skoledistrikt eller sundhedsdistrikt. I topografien er distriktet en kvadrant på kortet, mens man politisk taler om stemmefordeling i valgkredsens distriktslandskab.

4. Geografi: Studiet af jordens fysiske træk og menneskets forhold til dem. Geografien kortlægger både bjergkæder og økonomiske strømme – et tværfagligt landskab, der forbinder natur og kultur.

5. Horisont: Den linje, hvor himmel og jord eller hav mødes, og som indrammer ethvert landskab. Metaforisk står ordet for ens mentale rækkevidde eller viden – at udvide sin horisont gennem rejser eller studier.

6. Kontekst: Den omgivende ramme, oplysninger og forudsætninger, der giver mening til et udsagn. Konteksten er det sproglige og situationelle landskab, man må kende for at forstå betydningen bag ordene.

7. Landkort: Specifikt kort over landarealer, med højdekurver, byer og veje. Et landkort er det klassiske redskab til at oversætte tredimensionelt landskab til plan flade, et styringsværktøj for rejsende og strateger.

8. Landsdel: Et større geografisk område inden for et land, ofte med særpræget dialekt, kultur og natur. I debatten taler man om at balancere investeringer mellem landsdelene, så ingen føler sig efterladt.

9. Panorama: En vidstrakt og ubrudt udsigt, typisk fra et højt punkt, hvor øjet fejer over hele horisonten. Ordet bruges lige så ofte om brede oversigter i film, politik eller statistik – et panorama af muligheder.

10. Regnskov: Eviggrøn, artsrig skov i tropiske zoner, hvor regnen falder dagligt. Bruges ofte som billede på kompleksitet og overflod: et regnskovsagtigt net af relationer, hvor alt hænger sammen i et fugtmættet kredsløb.

11. Scenarie: Oprindelig et teaterudtryk, men i dag synonymt med en tænkt fremtidsudvikling. Et scenarie kan beskrive et samfundslandskab efter store ændringer eller forskellige mulige forløb, som planlæggere må forholde sig til.

Landskab Krydsord på 9 bogstaver

Her er 4 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Landskab'.

1. Bybillede: Den samlede visuelle oplevelse af gader, facader, pladser og tårne i en by. Bybilledet er det urbane landskab, hvor historiske lag og moderne glas spejler hinanden i menneskestrømmen.

2. Kystlinje: Den faktiske grænsekontur mellem land og hav, kranset af bugter, næs og vige. Kystlinjen er et dynamisk begreb, der ændrer sig med erosion og aflejring, en påmindelse om identitetens flydende rande.

3. Topografi: Læren om et områdes detaljerede overfladeformer, højder, dalstrøg og vandløb. I overført betydning bruges det akademisk om den ‘indre topografi’ i en tekst, hvor man kortlægger begreber og argumenter.

4. Økosystem: Helheden af levende organismer og deres fysiske omgivelser i gensidig udveksling. Billedligt bruges økosystem om softwareplatforme eller forretningsnetværk, hvor aktører danner et landskab af afhængigheder.

Landskab Krydsord 10 bogstaver

Disse 4 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Landskab'.

1. Kartografi: Videnskaben og kunsten at fremstille kort. Kartografien konverterer det stoflige landskab til symboler, farver og tegn, og samme princip gælder, når man kartografere sociale relationer i organisationsdiagrammer.

2. Perspektiv: Optisk princip, der giver dybde i tegning, og mentalt evnen til at sætte ting i sammenhæng. Perspektivet bestemmer, hvordan landskabet opleves; nye vinkler kan ændre forståelsen markant.

3. Randmoræne: Bueformet aflejring i terrænet dannet ved gletsjers forkant, et arkiv af istidens bevægelser. Figurativt kan en randmoræne være de hobe af problemer, der aflejres ved fronten af en organisations omstilling.

4. Terrænform: En afgrænset form i landskabet – bakke, slette, kløft – analyseret inden for geomorfologi. Begrebet overføres til dataanalyse, hvor ’terrænformen’ er de mønstre, der rejser sig i talmaterialet.

Landskab Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 7 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Landskab':

1. Dalsænkning: En lokal lavning, hvor jordlag er sunket ned mellem forkastninger. Begrebet bruges i planlægning om lavfre­kvente problemområder – en organisatorisk dalsænkning, hvor alt ser fladt ud, men kræver opmærksomhed.

2. Himmelstrøg: Ældre betegnelse for klimatiske bælter og geografiske egne. Udtrykket bringer romantiske billeder af fjerne himmelstrøg, eksotiske landskaber, hvor rejsende søger eventyr og nye udsigter.

3. Idélandskab: Et mentalt kort over begreber, teorier og tanker, der danner en disciplin. I innovationsworkshops tegner man idélandskabet for at finde huller, bakker og dale, hvor ny viden kan gro.

4. Lydlandskab: Samspil af naturlige og menneskeskabte lyde i et område: fuglekvidder, motorvej, kirkeklokker. I film og radio skaber man bevidst lydlandskaber, der guider publikums følelsesmæssige orientering i handlingens rum.

5. Lyslandskab: Kombinationen af naturligt lys og kunstig belysning, der former oplevelsen af et sted. Lysdesignere taler om lyslandskabet i en by, hvor gadelamper, skærme og månelys blander sig til stemning.

6. Landskabsrum: Arkitektonisk term for den oplevede helhed mellem landformer, vegetation og himmelhvælv. I planlægning søger man at bevare landskabsrummet, så udsigter, proportioner og sammenhænge ikke ødelægges af byggeri.

7. Farvelandskab: Billedkunstnerisk udtryk for den samlede palet af farver i et værk eller et miljø. Modefolk omtaler sæsonens farvelandskab, de dominerende nuancer, der præger alt fra tøj til interiør.

Tak fordi du tog dig tid til at gennemgå vores liste med 100 bud på ”Landskab” i krydsord. Vi har samlet både klassiske og mere utraditionelle løsninger, så du forhåbentlig har fundet lige netop den variant, der manglede i dit puslespil.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte, og at vores forslag har gjort det lettere og sjovere at knække koden bag krydsordets ledetråde. Uanset om du er nybegynder eller erfaren krydsordsløser, er det altid dejligt at få nye idéer på bordet.

Vil du have flere inspirerende løsningsforslag til krydsordets mange facetter? Besøg Homepage.dk, hvor du kan finde adskillige artikler og samlinger med ordspil, synonymordlister og ekspert­tips, der gør din næste krydsordstilgang endnu mere effektiv.

God fornøjelse med dine krydsord – og husk, at vedholdenhed og nysgerrighed ofte fører til de bedste aha-oplevelser!