Langmodig betydning

Langmodig betyder tålmodig på den overbærende, mildt udholdende måde: at bære uret, fejl eller langsommelighed hos andre uden at blive vred, og uden at kræve øjeblikkelig gengæld. Ordet er højstilet og ofte bibelsk/førmoderne i tonen.

Betydning

Langmodig er et adjektiv, der betegner en rolig, mild og udholdende tålmodighed – særligt rettet mod personer og deres fejl eller gentagne forsømmelser. Hvor tålmodig kan handle om at holde ud i en ventetid eller en proces, lægger langmodig vægt på overbærenhed og “langsomhed til vrede”.

• Kerneindhold: overbærende, rolig, sen til vrede, vedholdende i mildhed.
• Konnotation: højstilet, arkaiserende, ofte religiøs eller etisk kontekst.

Etymologi

Ordet er et sammensat arveord: lang + modig. Her betyder mod ikke “tappert mod”, men det ældre mod = “sind, sindelag” (jf. oldnordisk móðr = sind/temperament). Langmodig er dermed “den, der har langt (tål)mod/sind” – dvs. langvarig sindighed.

I kirkelig tradition svarer langmodighed ofte til latin longanimitas og græsk makrothymía (‘langt sind’, dvs. langsom til vrede). Det danske ord er attest i ældre bibel- og salmesprog og påvirket af nordiske paralleller som svensk långmodig og tysk langmütig.

Nuancer og brug

• Overbærenhed med mennesker: tolerance over for fejl og gentagelser hos andre.
• Etisk dyd: omtales i moralfilosofi og teologi som en karakterdyd beslægtet med mildhed og barmhjertighed.
• Stilniveau: sjældent i hverdagssprog; virker litterært, højstemt eller arkaisk.
• Kontrast til “tålmodig”: tålmodig kan være proces- eller tidsorienteret; langmodig er relationelt orienteret (over for personer og krænkelser).

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: adjektiv.
• Udtale (IPA): /ˈlɑŋˌmoːði/.
• Stavelsesdeling: lang·mo·dig.
• Køn og tal: en/et langmodig; et langmodigt; de langmodige.
• Gradbøjning: mere/mest langmodig (analytisk bøjning foretrækkes; syntetisk langmodigere/langmodigst forekommer, men sjældent).
• Afledninger: langmodigt (adverbium); langmodighed (substantiv).
• Præpositionsforbindelser: langmodig over for (nogen/noget).

Eksempler på brug

• Hun var langmodig over for elevernes gentagne småfejl og hjalp dem videre.
• Han bar kritikken med langmodig ro og svarede uden skarphed.
• Det krævede en langmodig forælder at lære barnet nye vaner.
• Som leder var hun langmodig, men ikke konfliktsky.
• Jeg beder om et mere langmodigt sind i mødet med andres svagheder.
• De havde en langmodig tro på, at forsoningen ville lykkes.
• Prædikenen fremhævede Guds langmodige barmhjertighed.
• Han ventede ikke blot tålmodigt; han var langmodig over for uret, der blev ham til del.
• Med langmodigt gemyt lyttede hun, før hun dømte.
• Vi må være langmodige over for begyndere – alle har været nye engang.

Kollokationer og faste vendinger

• vise/udvise langmodighed
• være langmodig over for nogen
• Guds langmodighed (teologisk)
• langmodig og barmhjertig; langmodig og sen til vrede
• bevæbnet med langmodighed (litterært)

Synonymer og beslægtede ord

• Synonymer: tålmodig (delvis), overbærende, mild, sindig, fordragelig, forsonlig, langlidende (højstilet).
• Beslægtede substantiver: langmodighed, overbærenhed, tålmodighed, mildhed, fordragelighed.
• Nære men ikke identiske: udholdende (fokus på vedholdenhed i opgaver, mindre på relationel overbærenhed).

Antonymer

• utålmodig, hidsig, kortluntet, stridbar, ubarmhjertig, uforsonlig, hårdhjertet.

Historisk og kulturel kontekst

Langmodig/langmodighed er kendt fra ældre salme- og bibelsprog, ofte i formler som “sen til vrede og rig på miskundhed”. I denne tradition beskriver ordet en guddommelig egenskab: Gud, der tålmodigt bærer over med menneskers svigt. I nyere sekulært sprog er ordet sjældnere og virker højstemt; det afløses ofte af overbærende eller tålmodig.

Betydningsadskillelse: langmodig vs. tålmodig

• Langmodig: relationel fordringsløshed; tålmodighed med mennesker og krænkelser; mildhed og “sen til vrede”.
• Tålmodig: generel evne til at vente og holde ud i tid og processer; kan gælde både ting, opgaver og personer.
• Praktisk tommelfingerregel: Hvis fokus er på overbærenhed, vælg “langmodig”; hvis fokus er på venten/udholdenhed, vælg “tålmodig”.

Oversættelser

Sprog	Ækvivalent	Bemærkning
Engelsk	long-suffering; forbearing	teologisk/højstilet nuance
Tysk	langmütig	nært beslægtet form og brug
Svensk	långmodig	direkte parallel
Norsk	langmodig	bruges især i religiøs stil
Finsk	pitkämielinen	bogstaveligt “langt sind”
Latin	longanimis; longanimitas	teologisk/klassisk
Græsk	μακρόθυμος; μακροθυμία	bibelsk grundlag

Brugsnoter og stil

• Register: litterært, religiøst, højstilet; sjældent i neutralt hverdagssprog.
• Erstatninger i moderne prosa: overbærende, tålmodig, mild, forstående.
• Effekt: giver teksten en klassisk eller etisk-tonet alvor.

Relaterede former

• langmodighed (substantiv): “Han udviste stor langmodighed”.
• langmodigt (adverbium): “Hun svarede langmodigt”.

Korte huskeregler

• Tænk “langsom til vrede” = langmodig.
• Tænk “kan vente længe” = tålmodig.

Se også

• tålmodig
• overbærende
• mild
• forsonlig