Lasse betydning

lasse er i moderne dansk først og fremmest et mandligt fornavn skrevet som Lasse med stort begyndelsesbogstav. Det er en udbredt nordisk kortform (kæle-/hypokoristisk form) af Lars, som igen går tilbage til det latinske Laurentius. Formen med lille begyndelsesbogstav forekommer i dansk typisk kun som stavefejl eller i omtale af andre sprogs ordformer.

Betydning

I dansk sprognorm bruges Lasse som et egennavn for drenge og mænd. Navnet fungerer som selvstændigt fornavn og ikke blot som kælenavn, og det optræder hyppigt i daglig tale, i medierne og i officielle sammenhænge.

• Grammatisk kategori: egennavn (fornavn)
• Køn: maskulint
• Registrering: anvendes som selvstændigt fornavn i Danmark og øvrige Norden

Etymologi

Lasse er en nordisk kortform af Lars. Lars er den skandinaviske form af latinske Laurentius ‘manden fra Laurentum’ og associeres ofte med laurbær (symbol på sejr og hæder). I de nordiske sprog dannes mange kæleformer ved suffikser som -e eller -se, hvilket giver Lasse som naturlig udvikling af Lars (jævnfør også Nils → Nisse i svensk/dansk tradition).

Udtale og bøjning

Udtale (IPA)	Forbogstav	Genitiv	Flertal
[ˈlasə]	Stort (Lasse) ved egennavn	Lasses	— (ikke anvendeligt for personnavne)

Bemærk: I dansk skrives personnavne med stort begyndelsesbogstav. Formen lasse med lille l bruges ikke normativt som almindeligt substantiv i dansk.

Variantformer og relaterede navne

• Lars – fuldformen, meget udbredt i Danmark og Sverige.
• Laurits/Lauritz – danske/nordiske varianter af Laurentius.
• Laurentius – den latinske grundform (kirkeligt/historisk).
• Lassi (fi.), Lazze (sv., uformelt) – beslægtede kæleformer i nabolande.

Eksempler på brug

• “Lasse kommer lidt senere til mødet.”
• “Har du set Lasses nye cykel?”
• “Kære Lasse, mange tak for hjælpen.”
• “Det var komikeren Lasse Rimmer, der optrådte i går.”
• “Lasse og Mathilde spiller på torvet i aften.”
• “Vi har to nye elever i klassen: Lasse og Freja.”

Synonymer og antonymer

Som egennavn har Lasse ikke egentlige synonymer i leksikalsk forstand. Man kan dog nævne nært beslægtede eller etymologiske modstykker:

• Nært beslægtet/fuldform: Lars
• Etymologiske varianter: Laurits, Lauritz, Laurentius

Antonymer er ikke relevante for egennavne.

Historisk udvikling og udbredelse

Lasse blev i løbet af det 20. århundrede almindeligt som selvstændigt fornavn i Danmark og resten af Norden. Navnet har været særligt synligt i perioden fra anden halvdel af 1900-tallet og frem, understøttet af medie- og kulturpersonligheder med navnet. Brugen varierer regionalt og over tid, men Lasse opfattes i dag både som uformelt og fuldt legitimt i officielle sammenhænge.

Forvekslinger og stavning

• Ikke det samme som: læsse (verbum, ‘at laste’), som staves med æ på dansk. Skriveformen “lasse” for ‘læsse’ er en fejl.
• Udtrykket er lade sig gøre – ikke “lasse sig gøre”.
• I tysk kan man møde ordformen lasse (1. person ental af lassen), men det er ikke dansk.

I andre sprog (relaterede betydninger)

• Svensk: Lasse er en meget almindelig kortform af Lars.
• Norsk (nynorsk): lasse som verbum betyder ‘at læsse’ (dansk: læsse), mens bokmål typisk har laste.
• Tysk: lasse er 1. person ental nutid af lassen (‘jeg lader/tillader’).
• Finsk: Lasse og Lassi bruges som mandenavne, ofte som former af Lauri (Laurentius).

Kulturelle referencer

• Lasse og Mathilde – dansk sangduo, hvor navnet er en del af kunstneridentiteten.
• Flere kendte danskere og skandinaver bærer navnet, fx i sport, musik, film og stand-up, hvilket har bidraget til navnets synlighed.

Brugsanvisning (sprogbrug og form)

• Skriv altid Lasse med stort forbogstav som egennavn.
• Genitiv dannes med -s: Lasses taske.
• Undgå at bruge “lasse” som almindeligt navneord i dansk; det er enten en stavefejl eller en form fra et andet sprog.

Relaterede termer

• Fornavn – navnekategori for personnavne.
• Kæleform/hypokoristikon – sproglig term for kort-/kæleformer af navne.
• Lars, Laurits/Lauritz, Laurentius – etymologisk beslægtede navne.
• læsse – dansk verbum, ofte forvekslet i stavning med “lasse”.