Lauge betydning

• Kemisk/faglig betydning: En basisk opløsning, typisk af stærke baser som natriumhydroxid (NaOH, “kaustisk soda”) eller kaliumhydroxid (KOH). Lauge bruges til at opløse fedt, til saponifikation (sæbedannelse), til rensning, aflutning og i visse fødevareprocesser.
• Egennavn: Lauge forekommer som dansk fornavn og efternavn (fx håndboldspilleren Rasmus Lauge). Som navn er det sprogligt uafhængigt af den kemiske betydning.

Det kemiske ord “lauge” er et lån fra tysk Lauge (“lud, basisk opløsning”). Det er beslægtet med nordiske ord for “bad/vask” (oldnordisk laug “bad”), som også ligger bag lørdag (oldnordisk laugardagr “vaskedag”). På dansk har ordet “lud” været den almindelige hverdagsbetegnelse, mens “lauge” oftest ses i tekniske sammenhænge eller i afsmittende brug fra tysk, gastronomi og industri.

• Kemi og industri: Lauge anvendes til affedtning og rensning, i papir- og celluloseproduktion, ved tekstilbehandling, i overfladebehandling (aflutning af træ) og til pH-justering i procesvand.
• Håndværk og husholdning: Afløbsrens og ovnrens indeholder ofte stærk lauge. Trægulve kan “ludbehandles” (historisk også kaldt aflutning) for at lysne og neutralisere garvestoffer.
• Fødevarer og gastronomi: I bagning gives laugebagværk (fx pretzels/laugenbrød) et kort bad i svag natronlud for den karakteristiske farve og smag. Oliven og visse grøntsager kan ludgebehandles (lye-curing) for at fjerne bitterstoffer. Bemærk forskellen på lauge (basisk) og lage (salt/sukker- og/eller eddikeopløsning).
• Navnebrug: Lauge som fornavn/efternavn har dansk- nordisk baggrund (ofte sat i forbindelse med navne som Laurits/Laurentius). Det har ingen kobling til den kemiske betydning ud over stavelsesfællesskab.

• “Dejen dyppes kort i lauge før bagning for at få pretzlernes blanke, brune skorpe.”
• “Brug beskyttelsesbriller, når du arbejder med lauge som kaustisk soda.”
• “Værket kører alkalisk kogning med en natriumhydroxid-lauge i processen.”
• “Historisk brugte man aske-lauge til tøjvask og sæbekogning.”
• “Oliven kan være ludbehandlede for at fjerne bitterhed.”
• “Gulvene blev afludt og efterbehandlet med sæbe.”
• “Rasmus Lauge scorede kampens sidste mål.” (egennavn)

• Synonymer (kemisk betydning): lud; alkalisk opløsning; baseopløsning. Mere specifikt: natronlud (NaOH), kalilud (KOH), askelud (historisk, kaliumkarbonat fra aske).
• Beslægtede fagtermer: basisk/alkalisk; pH; neutralisation; saponifikation; aflutning/ludbehandling.

• Antonymer: syre; syreopløsning (fx saltsyre, eddikesyre, svovlsyre).
• Kontrastpar i kemi: basisk vs. sur; høj pH vs. lav pH; neutralisation (base + syre → salt + vand).

Selv om “lauge” og “laug” er historisk beslægtede via “bad/vask”, er de nutidige betydninger forskellige. “Lage” er urelateret i betydning, men ligner i stavning.

I Norden brugte man før i tiden aske-lauge (lud udvundet af udludning af træaske, rig på kaliumsalte) til tøjvask og sæbefremstilling. Industrialiseringen bragte mere koncentrerede og rene baser (NaOH/KOH) i omløb, hvilket udbredte lauge i kemisk industri, rengøring og materialeforædling. I gastronomien har tyske traditioner (fx Laugengebäck) inspireret brugen af lauge i bagning.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn) i kemisk betydning; egennavn i navnebetydning.
• Brugsnote: I fagsprog optræder “lauge” ofte som ubestemt stofbetegnelse (“arbejd altid forsigtigt med lauge”). Man specificerer typisk typen: “lauge af NaOH”, “natronlud”.

• Bær altid handsker og øjenbeskyttelse; stærk lauge er ætsende.
• Hæld altid lauge i vand - aldrig vand i koncentreret lauge.
• Opbevar utilgængeligt for børn og mærk beholdere tydeligt.
• Ved hudkontakt: skyl straks med rigeligt vand og søg læge ved vedvarende irritation.

• Lud; base (kemi); pH
• Ludbehandling/aflutning af træ
• Laugenbagværk (pretzels, “laugebrød”)
• Laug (historisk erhvervsfællesskab)
• Lage (konserveringsvæske)
• Lørdag (etymologisk beslægtet via “bad/vask”)