Laura betydning
»Laura« er i moderne dansk først og fremmest kendt som et kvindenavn, men ordet har også en række andre – om end mindre udbredte – betydninger, blandt andet et kirke-historisk fagudtryk for en bestemt type klosteranlæg. I det følgende gennemgås ordets oprindelse, udvikling, nuværende brug, grammatiske karakteristika og beslægtede termer.
Betydning og anvendelse
1. Fornavn
Den klart hyppigste betydning i dag er som kvindeligt fornavn. Navnet har været populært i store dele af Europa siden middelalderen og oplevede i Danmark en markant stigning i 1990’erne og første del af 2000’erne.
2. Kirke-historisk term
I ortodoks klostertradition betegner laura (eller lavra) et ”løst organiseret klosterfællesskab”, hvor en gruppe eneboere bor i hver sin hule/celle, men samles i en fælles kirke på helligdage.
3. Digterisk motiv
Siden Francesco Petrarcas sonetkrans til La(u)ra (1300-tallet) er navnet blevet et litterært symbol på den ophøjede, ofte uopnåelige kvinde.
Etymologi
- Latin > Italiensk > Dansk: Ordet går tilbage til lat. laurus ”laurbærtræ”. Laurbær var i antikken symbol på sejr og ære, hvorfor navnet Laura oprindelig kan tolkes som ”hun der bærer laurbær” eller ”den sejrrige”.
- Græsk: Den kirke-historiske betydning stammer fra gr. λάβρα / λαύρα (lábra/laúra) ”smal passage, gyde”, som blev overført til de smalle stier mellem eneboernes celler.
Historisk udvikling
| Periode | Nøglepunkter |
|---|---|
| Antikken | Lauretum (laurbærlund) → symbolsk betydning af laurbærkransen. |
| Middelalderen | Petrarca (1304-1374) populariserer kvindenavnet i Europa. |
| 1800-tallet | Navnet spredes i Norden via romantisk digtning og bibelsk navnemode. |
| 1990-2000 | Toppede på de danske navnelister (bl.a. nr. 4 i 2004). |
Grammatik og bøjningsformer
- Som egennavn: Laura – Lauras – Laura (ingen flertalsform).
- Som fællesnavn (monastisk term, sjælden i dansk): en laura – lauraen – lauraer – lauraerne.
- Udtale: [ ˈlɑu̯.ʁɑ ] eller regionalt [ ˈlɔw.ʁɑ ].
Eksempler på brug
Fornavnet i litteratur:
”Laura var en rose med torne.” – Henrik Pontoppidan, Lykke-Per (1898)
”O lykkelige Laura!” – H.C. Andersen, dagbogsnotat (1833)
Kirke-historisk betydning:
”Skt. Sabbas’ laura i Judæas ørken regnes som forbillede for de østlige lavra-klostre.” – Den Danske Kirkes Historie (bind 1, 1982)
Populærkultur:
- Sang: ”Tell Laura I Love Her” (Ray Peterson, 1960)
- Film: Laura (1944, instr. Otto Preminger)
- TV-serie: Laura Ingalls fra Det lille hus på prærien
Synonymer og antonymer
Som fornavn: Navnet har ingen egentlige synonymer, men beslægtede navne med samme rod er Lauren, Laureen, Laurel, Laurits.
Som kirketerm:
- Synonymer: lavra, skete (dansk, dog mere alment om eneboer-samling).
- Antonymer: cenobium (fællesskabs-kloster), hvor munkene lever sammen frem for hver for sig.
Relaterede termer
- Laurbærkrans: Sejrssymbol der ligger til grund for navnets mening.
- Laurea: Latin for ”laurbærkrans”; bruges i dag i Italien om universitetsgrad.
- Laurentius: Mandsnavn fra samme rod (laurus).
- Laurá: Islandsk variant af Laura.
Ordet i kulturen
Navnet Laura forbindes ofte med romantik og idealiseret kærlighed på grund af Petrarcas sonetter. I moderne dansk popkultur finder man figurer som Laura i Tøsedrengenes sang ”Sig du ka’ li’ mig” (1983), mens en række børnebøger og tv-serier har holdt navnet aktuelt.
Sammenfatning
»Laura« er altså et flerstrenget ord: For de fleste danskere et velkendt kvindenavn med rødder i laurbærtræets sejrssymbolik; for kirke-historikere et teknisk udtryk for en bestemt eremittradition; og for litterater et klassisk motiv på den ophøjede elskede. Dets etymologi spænder fra latin til græsk, dets brug fra dagligtale til fagterminologi, og dets kulturelle resonans fra middelalderens sonetter til nutidens hitlister.